10.10.2014
Artikel

Akademikerkampagnen på finansloven

Regeringen har afsat 10 millioner kroner på de næste to års finanslove til at fortsætte Akademikerkampagnen. Den har skabt mere end dobbelt så mange jobåbninger som forventet.

Af Martin Ejlertsen
Der er stadig brug for hjælp til at sluse akademikere ind på arbejdsmarkedet. Knap hver tredje nyuddannede akademiker går ledig i op til et år, efter at studierne er afsluttet. Derfor vækker det glæde blandt de akademiske organisationer, at regeringen nu har besluttet sig for at videreføre Akademikerkampagnen på finansloven. Med fem millioner kroners tilskud i både 2015 og 2016 er kampagnen sikret overlevelse.

“Det betyder, at vi kan planlægge kampagnen med en toårig horisont, og det er vi rigtig glade for. Det er ikke et mål i sig selv, at kampagnen skal køre, det afhænger jo af konjunkturerne. Men uden kampagnen ville vi slet ikke kunne skabe så mange jobåbninger i små og mellemstore virksomheder, som vi har gjort hidtil”, siger sekretariatschef hos Akademikerne Jens Mølbach.

Også formand i DM Ingrid Stage finder det meget vigtigt, at kampagnen kan køre videre.

“Det er helt afgørende, at vi har initiativer i beskæftigelsesindsatsen, som bygger bro mellem små og mellemstore virksomheder og de ledige højtuddannede. Det kan akademikerkampagnen, og derfor er det så vigtigt, at kampagnen lever videre”, siger Ingrid Stage.

Strategien bag Akademikerkampagnen har været at opdyrke akademiske jobmuligheder i mindre virksomheder ved at fokusere på virksomhedernes ønsker til vækst og udvikling. I samarbejde med jobcentre, væksthuse, organisationer, a-kasser og universiteter har Akademikerne lavet telefonkampagner og arrangeret busture rundt til landets virksomheder for at spørge ind til de opgaver, der skal løses, og forsøge at få akademikere ansat til at løse opgaverne. Den strategi er gået godt. Da kampagnen kørte i 2012 og 2013, blev der med over 2.500 job skabt dobbelt så mange åbninger som forventet.

“Knap 38.000 mindre virksomheder er blevet kontaktet telefonisk, og vi har besøgt 8.000 af dem. Der er langt over 100.000 mindre virksomheder i Danmark, som vi stadig kan tage fat i. Potentialet er stort, det handler blot om at have ressourcerne til at indfri det”, siger Jens Mølbach.

Tager tid
Abekatten Klatrevægge er en af de små danske virksomheder, som har benyttet sig af tilbuddet i Akademikerkampagnen. Her arbejder fem ansatte med at udvikle klatrevægge og klatretårne i størrelser lige fra 1.000 kvadratmeter og ned til små installationer på legepladser og i børnehaver. Direktør i firmaet Johannes Madsen er cand.mag. i historie og idræt og desuden uddannet elektriker. Han synes, ordningen passer perfekt til en virksomhed som deres.

“Det spændende ved at få nyuddannede ind her er, at de kommer med en masse nye tanker og ideer. For os handler det om at finde en person, der kan bidrage med noget nyt og være med til at udvikle virksomheden på områder, vi ikke selv har tid og energi til”, siger Johannes Madsen.

Det tager tid at lære nyansatte op, forklarer han. Og det gælder især nyuddannede med ganske lidt eller måske slet ingen erfaring.

“Derfor giver denne ordning mening. Det er en måde, hvorpå nyuddannede kan komme ind på arbejdsmarkedet, og desuden en måde at give støtte, så en virksomhed som vores kan udvikle sig”, siger Johannes Madsen.

Virksomheden har haft to akademikere i ordningen. Den ene er arkitekt og blev fastansat, men er siden søgt videre, mens den anden, som er konstruktør, er i virksomheden under ordningen nu. Firmaet arbejder på at få endnu en akademiker ind gennem ordningen, som forhåbentlig også kan lede til en fastansættelse.

Ingrid Stage understreger, at der er brug for, at mange flere virksomheder får øjnene op for værdien af, hvad akademikere kan.

“Akademikerkampagnen gør det ikke alene. Vi har brug for initiativer som fx en vækstpilotordning, der i en afgrænset periode giver økonomisk støtte til, at virksomhederne tør gøre den investering, det er at satse på at ansætte en akademiker”, siger Ingrid Stage.