12.09.2014
Artikel

Over hver 10. DM’er klausuleret

Klausuler er udbredt blandt akademiske lønmodtagere. Op mod 30 procent af de højtuddannede arbejdstagere har en eller flere klausuler i deres ansættelses­kontrakt. Blandt DM’s medlemmer har således omkring 12 procent en klausul i deres kontrakt, viser indsamling af medlemstal blandt de akademiske fagforeninger.

Af Martin Ejlertsen
I DM har man ikke tal på, hvor mange gange det er lykkedes medlemmerne at forhandle sig til en bedre afgrænsning af, hvor klausulen gælder. Men fornemmelsen er dog, at størstedelen af medlemmerne oftest ikke får ændret meget på dette punkt i kontrakten, selvom de forsøger, påpeger Ann Mehl, som er forhandlingskonsulent i DM og rådgiver medlemmer.

“Det er afgørende, at vi får forklaret medlemmerne, at de skal forsøge at komme af med de klausuler, der måtte stå i kontrakten, inden de skriver under.  Eller også skal de begrænse skadens omfang ved at komme af med konventionalboden og helst også få dækningsområdet i klausulen begrænset”, siger Ann Mehl.

Arbejdsmarkedsklausuler udspringer af paragraf 18 og 18a i funktionærloven, som er den eneste lov ud over jobklausulloven, der specifikt definerer regler om brug af klausuler. Her står blandt andet, at en funktionær ansat i en betroet stilling af konkurrencehensyn forpligter sig til ikke at tage ansættelse inden for samme forretningsområde. Til gengæld skal arbejdstageren modtage en kompensation på mindst 50 procent af lønnen, hvis klausulen gøres gældende, efter at den ansatte er fratrådt sit job.

Når arbejdstageren er bundet af en klausul, er vedkommende derfor bundet til ikke at kunne søge videre i job inden for samme branche.

“Men bindingen i ansættelsesperioden er faktisk det største problem. Denne begrænsning koster dybest set ikke arbejdsgiveren noget, da en kompensation kun udbetales efter ansættelsens ophør”, siger Ann Mehl.

Har man således brugt de sidste tre år i jobbet på et finde et nyt job, der ikke er omfattet af klausulen, så opsiger arbejdsgiveren blot klausulen med en måneds varsel.

”Og vupti. Så er der ingen forpligtelse til at betale kompensation længere, fordi kompensationen ophører, lige så snart den ansatte har fundet et nyt job, selv om klausulen og derfor kompensationen egentlig har længere varighed”, siger Ann Mehl og fortsætter:

“Vores job er derfor at sørge for, at arbejdstageren ikke accepterer klausuler med bind for øjnene, fordi det kan have store konsekvenser. Det giver arbejdsgiveren meget hårde redskaber til at straffe arbejdstageren med gennem konventionalbøder og fogedforbud, hvis klausulerne overtrædes”, siger Ann Mehl.

Regeringen ønsker, at klausuler i ansættelseskontrakter ikke må vare mere end 12 måneder. Men ifølge Ann Mehl kan medlemssager, hvor klausuler har en længere varighed end et år, formentlig tælles på en hånd. Hun mener derfor ikke, at regeringens ændringer på området har nogen reel betydning.

“Det har stor betydning, hvis jobklausulerne bliver afskaffet. Men at man nedsætter peioden til 12 måneders varighed for klausuler, viser blot, at regeringen gør noget, uden at det reelt har nogen betydning. Tiltagene er ikke vidtrækkende nok”, siger Ann Mehl.

Klausuler
Konkurrenceklausul er en aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at arbejdstager efter fratrædelse hos arbejdsgiveren ikke må tage ansættelse og/eller have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed inden for et bestemt tidsrum, efter at ansættelsen er ophørt. Omfattede regler står i funktionærlovens § 18.

Kundeklausul er en aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at arbejdstager efter fratrædelse ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med arbejdsgiverens kunder og/eller andre forretningsmæssige forbindelser, og herunder tage ansættelse hos kunderne. Til forskel fra konkurrenceklausulen forhindrer en kundeklausul ikke arbejdstager i at tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Men den afskærer fra at arbejde med en bestemt kundekreds og/eller en bestemt kreds af andre forretningsforbindelser

Jobklausul er en aftale, som arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med det formål at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed. Eller det kan være en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at arbejdstager efter fratrædelse hverken direkte eller indirekte må foranledige, at arbejdsgiverens øvrige medarbejdere tager ansættelse i eller i øvrigt bliver tilknyttet den virksomhed, hvor medarbejderen nu er ansat. Dette kaldes ofte en medarbejderklausul.

Konkurrenceklausul er en aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at arbejdstager efter fratrædelse hos arbejdsgiveren ikke må tage ansættelse og/eller have økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed inden for et bestemt tidsrum, efter at ansættelsen er ophørt. Omfattede regler står i funktionærlovens § 18.

Kundeklausul er en aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at arbejdstager efter fratrædelse ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med arbejdsgiverens kunder og/eller andre forretningsmæssige forbindelser, og herunder tage ansættelse hos kunderne. Til forskel fra konkurrenceklausulen forhindrer en kundeklausul ikke arbejdstager i at tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Men den afskærer fra at arbejde med en bestemt kundekreds og/eller en bestemt kreds af andre forretningsforbindelser

Jobklausul er en aftale, som arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med det formål at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed. Eller det kan være en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at arbejdstager efter fratrædelse hverken direkte eller indirekte må foranledige, at arbejdsgiverens øvrige medarbejdere tager ansættelse i eller i øvrigt bliver tilknyttet den virksomhed, hvor medarbejderen nu er ansat. Dette kaldes ofte en medarbejderklausul.