12.09.2014
Artikel

Jobhjælp til højtuddannede mangler

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er den højeste i nyere tid. Der mangler jobordninger rettet mod at matche akademikere og det private arbejdsmarked, lyder kritikken.

Af Martin Ejlertsen
Nyuddannede akademikere havner i eksplosiv grad i en voksende ledighedskø. Knap hver tredje dimittend finder således ikke et arbejde, op til et år efter at studierne er afsluttet. Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er på 31,2 procent, viser de seneste nedslående tal fra Akademikerne, som kalder udviklingen den værste i nyere tid. Der skal skabes 10.000 nye akademikerjob hvert år, hvis efterspørgslen skal matche produktionen af nye kandidater, men værktøjerne mangler.

“Det er ganske enkelt uholdbart, at der er så lidt vilje fra regeringens side til at få skabt vækst i det private erhvervsliv og jobåbninger for unge akademikere”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.

Ledige akademikere mister i forbindelse med beskæftigelsesreformen retten til seks ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig er Videnpilotordningen, hvor mere end 2.000 akademikere fik tilsagn, netop blevet nedlagt. En evaluering i Styrelsen for Forskning og Innovation viser ellers, at over halvdelen af videnpiloterne efterfølgende blev fastansat, men det har ikke været tilstrækkeligt til, at man ønskede den fortsat. Desuden har Akademikerkampagnen siden årsskiftet modtaget kunstigt åndedræt, da det har været uklart, om politikerne ville afsætte midler til at fortsætte den eller ej.
Der mangler derfor nu ordninger, der for alvor kan åbne arbejdsmarkedet for højtuddannede, påpeger Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne.

“Regeringen har hidtil ikke haft tilstrækkeligt fokus på dette område. Mange små og mellemstore virksomheder har behov for et kompetenceløft, og der er mange jobmuligheder for akademikere i dette virksomhedssegment. Men vi mangler nogle støtteværktøjer til at matche virksomhederne og de nyuddannede på dette arbejdsmarked”, siger Jens Mølbach.

Vækstpilotordning
Akademikerne efterspørger en vækstpilotordning på den kommende finanslov, som skal fungere nogenlunde efter de samme principper som Videnpilotordningen, men med en smidigere administration. De ønsker vækstpilotordningen finansieret med midlerne fra de nu nedlage seks ugers selvvalgt uddannelse. Det svarer til en udgift på ca. 110 mio. kroner om året og vil kunne bruges på at beskæftige ca. 1.000 højtuddannede og samtidig nedbringe dagpengeudgifterne med 130 mio. kroner det første år.

“Udviklingen er ikke gået den rigtige vej, nu hvor Videnpilotordningen er nedlagt. Vi håber derfor, at der kan komme en ny vækstpilotordning i større volumen med i finansloven”, siger Jens Mølbach.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus mener også, at der er brug for ordninger som vækstpilotordningen. Særligt på et tidspunkt, hvor Videnpilotordningen er nedlagt, og dimittendledigheden er højere end længe.

“Det er vigtigt med målrettede tiltag, som Videnpilotordningen var, der kan sluse akademikere ind på især det private arbejdsmarked. Sådanne tiltag bør ikke bortfalde”, siger Jørgen Stamhus.

Han forklarer, at buddet netop går på, at akademikere fremadrettet især skal finde job i det private. Men ledigheden blandt specielt nyuddannede akademikere er stigende, fordi regeringen har åbnet universiteterne for flere, samtidig med at konjunkturerne har været dårlige.

“Det har skabt et overudbud af akademikere fra nogle uddannelser, hvor beskæftigelsessituationen nu og fremadrettet ikke er den bedste. Det har skabt et strukturelt problem for akademikerne, som der skal handles på”, siger Jørgen Stamhus.

InnoBooster overtager
Videnpilotordningen er blevet erstattet af en netop opstartet såkaldt InnoBooster-ordning. Den er et forsøg på at intensivere samarbejdet mellem virksomheder, højtuddannede og vidensinstitutioner ved at tage toppen af udgifterne og med en innovationsplan som værktøj for at få tanker og planer konkretiseret på papir. Der er nemlig langt færre højtuddannede i private virksomheder, end der er i udlandet og de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor skal indsatsen styrkes betragteligt, mener direktør Peter Høngaard Andersen i InnovationsFonden, som administrerer den nye ordning.

“Ordningen er projektorienteret, mens mange andre ordninger har været mere generelle. Det gør en stor forskel, at arbejdet er centreret omkring en konkret problemstilling”, siger Peter Høngaard Andersen.

Han mener, at der var mange, som brugte Videnpilotordningen. Men det er ikke lykkedes at dokumentere, at ordningen havde en positiv effekt:

“Kigger man et år efter, at tilskuddet slutter, så er der en svag stigning af ansættelser i virksomheden. Men 2-3 år efter er der ingen forskel. Det indikerer, at ordningen ikke har den ønskede virkning på længere sigt”, siger Peter Høngaard Andersen.

Mens Videnpilotordningen forsøgte at parre akademikere med små og mellemstore virksomheder, så vil InnoBooster sætte fokus på at skabe tæt forbindelse mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv med et tilskud på mellem 50.000 og 250.000 kroner. Et par gange årligt vil det være muligt yderligere at søge om op til en million kroner i tilskud. Der kan søges om tilskud til at ansætte en forsker eller en anden højtuddannet i virksomheden og til at samarbejde med en vidensinstitution eller til anden vidensbaseret hjælp.

“Ordningen skal alt andet lige forøge chancerne for, at man får en positiv langtidsvirkning på at have en højtuddannet ansat i virksomheden, fordi samarbejdet ofte skal kombineres med en vidensinstitution, og det øger volumen. Dermed øges chancen også for, at ansættelsen bliver permanent”, siger Peter Høngaard Andersen.

Opstået hul
Jens Mølbach er dog ikke udtalt begejstret for, at InnoBooster-ordningen har overtaget Videnpilotordningen. Han mener, at der er mange virksomheder, som ikke vil kunne opfylde kravene til at komme i betragtning til InnoBooster, selvom de kan have behov for et vækstløft.

“InnoBoster-ordningen bidrager kun til at løse en beskeden del af problemet med at få flere højtuddannede ud i virksomhederne. Den henvender sig ikke til alle de virksomheder, som ikke har haft akademikere ansat før”, siger Jens Mølbach.

Værktøjerne i en vækstpilotordning minder ifølge Jens Mølbach meget om Isbryderordningen i 1990’erne, hvor virksomheder i et halvt år eller mere kunne prøve at have en nyuddannet akademiker ansat med tilskud.

“Mange virksomheder kendte og brugte Videnpilotordningen, og den har virket efter hensigten. Derfor er det ærgerligt, at den er blevet nedlagt. Vi mener derfor, at der er brug for en vækstpilotordning, der kan udfyldte det hul, som er opstået”, siger Jens Mølbach.