06.06.2014
Artikel

Chefen skal tale om ligeløn

Nu skal også mindre virksomheder udarbejde kønsopdelte lønstatistikker, har Folketinget vedtaget. Men chefen skal tvinges til at tale om ligeløn, hvis vi skal opnå ligeløn, mener Institut for Menneskerettigheder.

Af Martin Ejlertsen

Ligeløn er stadig et tabu på mange arbejdspladser. Det er ligefrem et problem. Det anerkender Folketinget, som netop har udvidet loven om lige løn til mænd og kvinder, så nu også mindre virksomheder fra 2016 skal udarbejde, kønsopdelte lønstatistikker en gang om året, når virksomheden har mindst ti beskæftigede lønmodtagere, og når der er mindst tre mænd og tre kvinder beskæftiget.

Men det er ikke tilstrækkeligt. Chefen i virksomheden bør faktisk tvinges til at informere de ansatte om reglerne for ligeløn. Det mener Institut for Menneskerettigheder, som netop har udarbejdet en rapport om ligeløn. Både information om lønninger og lønpolitikker er utilgængelige og uigennemskuelige, lyder konklusionen.

“Vi foreslår, at når arbejdsgiverne skal præsentere lønstatistikken for deres ansatte, så ville det være passende, at de gør opmærksom på, at det er helt o.k. åbent at snakke om løn. Man er som ansat faktisk beskyttet mod repressalier, hvis man lægger sag an mod sin arbejdsgiver”, siger sociolog Kenn Warming, som har udarbejdet rapporten “Erfaringer med ligelønssager” sammen med jurist Kirsten Precht.

Her har de analyseret 18 klageres erfaringer med at gennemgå en klagesag om ulige løn og skildrer på den baggrund både gode og dårlige oplevelser.

“Det handler jo om arbejdspladskultur. Når man ikke taler lige løn og ikke har kendskab til kollegernes lønninger, så ved man ikke, om man får for lav løn og bliver diskrimineret. Kendskab til løn er en forudsætning for, at loven om ligeløn til mænd og kvinder overhovedet kan bringes i spil”, siger Kenn Warming, som kalder Folketingets udvidelse af lovgivningen et skridt i den rigtige retning.

Op ad bakke
Også DM’s formand, Ingrid Stage, pointerer, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, når regeringen nu udvider kravene til udarbejdelse af lønstatistikker. Men hun understreger, at tiltaget ikke er tilstrækkeligt. Skridtet kunne med fordel være større og implementeringen hurtigere.

“Så længe det er gratis for virksomhederne at bryde loven, tror jeg, det er op ad bakke at rette op på uligelønnen. Derfor har DM også opfordret politikerne til at indføre sanktionsmulighed over for virksomheder, der ikke overholder reglerne”, siger DM’s formand.

Ingrid Stage pointerer, at udvidelsen nærmest er det eneste ligeløns- og ligestillingsinitiativ, regeringen har fastholdt efter fuldstændigt at sælge ud i forhold til at lovgive om den øremærkede barsel til faderen, som virkelig kunne have battet noget i forhold til at mindske løngabet mellem mænd og kvinder.

Institut for Menneskerettigheder har på baggrund af rapporten opstillet ni anbefalinger. De går på, at det skal gøres lettere at forstå ligelønsloven. Og det skal være nemmere at forstå virksomhedens lønpolitik og trygt at beskæftige sig med ligeløn på arbejdspladsen. Det skal være i orden at få lønoplysninger og finde ud af, om man har en sag. Og hvis der er en sag, skal den løses uden frygt for repressalier.

“Klagerne nævner ikke problemer med selve lovgivningen i første omgang, for mange af dem har faktisk slet ikke kendskab til den. Det handler om at fremme en kultur på arbejdspladsen, hvor det er i orden åbent at tale om og diskutere løn. Det vil arbejdsgiverne også vinde på, for så er fronterne ikke trukket op, hvor man truer med retssager, eller medarbejderne ender med at søge væk, fordi de ikke føler sig fair behandlet”, siger Kenn Warming.