Marianne Rossander, afdelingschef i MAJob: “Vi bruger en masse ressourcer på at følge op på jobcentrenes henvendelser for at undersøge om medlemmer skal have en sanktion, og det skal de ikke i langt de fleste tilfælde. Den tid ville jeg hellere, at vi kunne bruge på noget mere konstruktivt og fremadrettet”.
06.06.2014
Artikel

Magistrenes A-kasse flot nummer sidst

Blandt samtlige forsikrede ledige er det magistre, som sanktioneres mindst, viser ny undersøgelse. Derimod bliver ledige fra de gule fagforeninger sanktioneret oftest.

Af Martin Ejlertsen

Magistre er blandt de forsikrede ledige, som sjældnest bliver sanktioneret, i tilfælde af at de ikke har levet op til rådighedsforpligtelsen. Derimod straffes ledige fra de gule fagforeninger oftest med en sanktionering. Det viser en ny opgørelse fra AK-Samvirke over a-kassernes brug af sanktioneringer over for medlemmerne i perioden fra 4. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012, der er de seneste tal på området.

Opgørelsen viser, at bare 0,8 procent af magistrene har fået en sanktionering fra Magistrenes A-kasse. Det svarer til 77 personer. Også AJKS (journalister) og Business Danmarks A-kasse (salg og marketing) ligger under 1 procent i sanktioneringer. Derimod sanktionerer de gule fagforeninger oftest deres medlemmer. Således topper Det Faglige Hus listen med knap 2.000 sanktioneringer, hvilket svarer til 6,4 procent af medlemmerne, mens Kristelig A-kasse med 2.667 sanktioner straffer 5,8 procent af sine medlemmer og dermed placerer sig som nummer 3 på listen over flest sanktioneringer. På andenpladsen ligger ASE med 6,1 procent eller 1.050 sanktioner.

I Magistrenes A-kasse (MA) gør man meget ud af at informere medlemmerne om kravene i systemet. Det kan være en af årsagerne til, at MA sanktionerer sjældent, forklarer Marianne Rossander, afdelingschef i MAJob.

“Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget de andre a-kasser gør ud af dette, men MA gør meget ud af at informere medlemmerne og for ikke at give uberettigede sanktioner. Der bliver jo ført tilsyn med os, og vi er aldrig blevet taget i ikke at give en sanktion, hvor vi skulle have givet den”, siger Marianne Rossander.

Når MA sanktionerer, skyldes det ifølge hende oftest forglemmelser hos medlemmerne.

“Vi giver sanktioner. Men det sker typisk, fordi et medlem har misset at komme til et møde, som vedkommende skulle være kommet til. Så en sanktion skyldes typisk en forglemmelse”, siger Marianne Rossander.

Følger reglerne
Det Faglige Hus’ a-kasse er den arbejdsløshedskasse, som ifølge AK-Samvirkes undersøgelse sanktionerer oftest over for ledige medlemmer. Her har man dog ikke et klart svar på, hvorfor der sanktioneres langt oftere end hos eksempelvis MA. Ifølge a-kassechef i Det Faglige Hus Mikkel Jørgensen, så følger man de regler, der er udstukket af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det svarer han i en skriftlig kommentar til Magisterbladet.

“Vi fornemmer, at styrelsen er tilfreds med den måde, hvorpå vi vurderer, om de ledige er til rådighed”, skriver Mikkel Jørgensen.

Han uddyber, at der ifølge loven skal være vandtætte skotter mellem sagsbehandlingen i a-kasse og fagforening, og det er der i Det Faglige Hus. De faglige konsulenter i fagforeningerne har i adskillige tilfælde hjulpet medlemmer med at klage over en afgørelse eller en sanktion i Det Faglige Hus – A-kasse. Og sådan skal det også være, pointerer formanden for Det Faglige Hus-A-kasse, Johnny Nim, ligeledes i en skriftlig kommentar.

“For eksempel blev der i 2012 klaget over vores afgørelse i 55 rådighedssager, og herefter er kun én sag omgjort, mens styrelsen ligefrem ønskede en skærpelse i en anden sag. A-kassens bestyrelse følger løbende udviklingen og tilpasser sig de udmeldinger, der kommer fra styrelsen”, siger Johnny Nim.

At graden af sanktioneringer svinger med knap syv procentpoint mellem top og bund blandt a-kasserne, er ganske mærkbart, pointerer direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk. Det kan derfor ikke afvises, at nogen a-kasser sanktionerer hårdere end andre. Men Verner Sand Kirk understreger, at forskellen i graden mellem a-kassernes sanktioneringer er langt mindre end i kommunerne, hvor man sanktionerer over for kontanthjælpsmodtagere.

“Variationen mellem a-kasserne er det rene vand i forhold til den vilkårlighed, der synes at herske i den tilsvarende indsats i jobcentrene over for kontanthjælpsmodtagerne. Her er forskellen op til 50 procentpoint imellem visse kommuner”, siger Verner Sand Kirk.

Han påpeger, at AK-Samvirke har følt sig nødsaget til at gennemføre denne undersøgelse, fordi det i den offentlige debat ofte bliver fremført, at a-kasserne sammenlignet med jobcentrene ikke sanktionerer hårdt nok.

“Vi kan jo se, at fejlprocenten i a-kassernes sanktioneringer er meget lav, og det er jo det helt afgørende. Alle tilsyn viser, at det går rigtigt for sig. Den hårde kritik mod a-kassernes grad af sanktioneringer skyldes manglende indsigt og fordomme. Desuden er dette jo i høj grad et politisk spørgsmål i en tid, hvor det diskuteres, hvem der skal have ansvaret for hvad”, siger Verner Sand Kirk.

Systematisk tilsyn
A-kasserne har siden 1995 været underlagt et systematisk tilsyn. Det har betydet, at vejledningsindsatsen over for medlemmerne er blevet effektiviseret og systematiseret, påpeger Verner Sand Kirk. Det i en grad, så medlemmerne stort set aldrig burde komme i karambolage med reglerne. Når der så alligevel er forskel blandt a-kasserne, skyldes det forskellen på medlemmerne.

“Langt hen ad vejen skyldes MA’s lavere grad af sanktioneringer nok især, at dens medlemsgruppe er langt mere ensartet. Både Krifa og Det Faglige Hus har en ekstremt differentieret medlemskreds”, siger Verner Sand Kirk.

Det er Marianne Rossander enig i. Hun forklarer, at MA har en meget ensartet medlemsskare, der er god til at holde sig orienteret om regler og informationer. Desuden har MA mange medlemmer, som er deltidsansatte og i projektansættelse, og som dermed hopper ind og ud af systemet. Udebliver et medlem fra en samtale i jobcentret på grund af en pludselig jobåbning, kan MA tilbagevise sanktioneringen fra jobcentret, fordi medlemmet havde ret til at udeblive fra mødet for at tage arbejdet.

“Vi er en af de a-kasser med mange medlemmer, som har deltidsarbejde, og som har brug for supplerende dagpenge. Det kan systemet ikke skelne imellem, så dermed kan man blive indkaldt til et møde, som man faktisk har ret til ikke at møde op til, fordi man har arbejde den dag”, siger Marianne Rossander.

AK-Samvirke konkluderer, at loven og ikke mindst administrationen af loven om rådighed og sanktioneringer ikke fungerer hensigtsmæssigt. Der bliver lavet alt for meget arbejde i jobcentrene og a-kasserne, som ikke fører til noget. Det tilslutter Marianne Rossander sig.

“Systemet fungerer ikke efter hensigten. Vi bruger en masse ressourcer på at følge op på jobcentrenes henvendelser for at undersøge, om medlemmer skal have en sanktion, og det skal de ikke i langt de fleste tilfælde. Den tid ville jeg hellere, at vi kunne bruge på noget mere konstruktivt og fremadrettet”, siger Marianne Rossander.