17.05.2014
Artikel

Nye vandplaner ignorerer 30 års miljøindsats

Såkaldt ændret grødeskæring har gennem årtier været en afgørende ingrediens, når miljøfolk har forbedret økologien i danske vandløb. Nu har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) besluttet, at redskabet ikke må bruges i kommunernes vandplansarbejde, der skal efterleve EU’s miljømål. Eksperter ryster på hovedet.

Af Thomas Bøttcher

Det er den omvendte verden.

Da VKO-regeringen lancerede de første planer for at forbedre den økologiske kvalitet i 5.300 km danske vandløb, blev såkaldt reduceret grødeskæring udpeget som det helt dominerende virkemiddel i bestræbelserne på at leve op til EU’s vandrammedirektiv. Både miljøfolk og landbrug kritiserede brugen af grødeskæring i planerne, ikke mindst på flade strækninger, hvor reduceret grødeskæring ville virke stik mod hensigten.

I april offentliggjorde miljøminister Kirsten Brosbøl (S) så et katalog over de virkemidler, der må bruges i arbejdet med 2. generation af vandplaner i nye 1.600-2.000 km vandløb. Og her har miljøministeren helt udeladt muligheden for at bruge grødeskæring som virkemiddel. Men virkemidlet er helt afgørende i miljøindsatsen, lyder det fra professor og vandløbsekspert ved Aalborg Universitet Torben Larsen. Den skal bare bruges rigtigt.

“Grødeskæring er ubetinget den vigtigste foranstaltning til vedligeholdelse af vandløbene og til at skabe gode miljøforhold, så det er helt forkert og uforståeligt, at den tages ud af de virkemidler, der er til rådighed for at holde vandløbene i god stand”, siger han.

Bent Lauge Madsen, tidligere chef for Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, er enig.

“Ministeren ignorerer fuldstændig den omfattende viden, der findes. I de sidste 30 år har man brugt gennemtænkt, ændret grødeskæring til at fremme og vedligeholde gode fysiske forhold i vandløbene. Ja, enhver vandløbsrestaurering, der er lavet herhjemme, er som regel altid fulgt af, at man har ændret grødeskæringen i en mere miljømæssig retning, fx ved at man slår grøden i smalle render, så man får hensigtsmæssige strømforhold”, siger han.

DCE: Behov for ændret grødeskæring
Men ikke alene i forbindelse med vandløbsrestaurering er ændret grødeskæring en vigtig ingrediens. I en rapport fra januar har DCE (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) ved Aarhus Universitet på opdrag fra netop Miljøministeriet vurderet samtlige af de nuværende virkemidler i Kirsten Brosbøls katalog. Og ifølge rapporten er der “behov” for at kombinere stort set samtlige virkemidler med ændret grødeskæring, hvis tiltagene skal føre til en positiv effekt.

Men det kommer ifølge miljøministeren ikke på tale.

“Da man inddrog reduceret grødeskæring som et aktivt virkemiddel til miljøforbedringer i vandplanerne, forudsatte man, at der skulle udbetales kompensation, når landmænd får oversvømmet deres marker eller på anden måde lider et tab. Det har vist sig umuligt at udvikle et beregningsværktøj, der tilstrækkelig præcist kan forudsige, hvor eventuelle oversvømmelser af landbrugsjord vil ramme. Derfor er det valgt, at ændret grødeskæring ikke skal med i virkemiddelkataloget til 2. generation vandplaner”, skriver ministeren i en mail til Magisterbladet.

Og dermed har Kirsten Brosbøl også med sikkerhed udelukket, at Danmark kan leve op til forpligtelserne over for EU, mener Bent Lauge Madsen. Det er ellers lige præcis hensigten med vandplanerne.

“Det er absurd, men man kan ikke forstå det anderledes, hvis man skal holde sig til, hvad DCE skriver i deres rapport. Nemlig at uden ændret grødeskæring får vi ikke opfyldt planteindekset, som er et af de tre områder, indsatsen ifølge vandplanerne skal måles efter. Det samme gælder i forhold til fiskeindekset. Ved siden af rensning af spildevand har ændret grødeskæring været den vigtigste årsag til den markante fremgang for ørreder i danske vandløb”.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan garantere, at EU-målene nås med det nye virkemiddelkatalog, svarer Kirsten Brosbøl:

“Danmark agter at leve op til sine forpligtelser om et renere vandmiljø og leve op til EU’s krav. Det står ikke til diskussion”.