19.04.2014
Artikel

“Vi spiller i den grad hasard med de studerende, hvis vi bare fortsætter som hidtil”

Flere af Kvalitetsudvalgets forslag møder hård kritik på universiteterne, men også dele af erhvervslivet undrer sig. Udvalgets formand Jørgen Søndergaard svarer her på kritikken.

Af Thomas Bøttcher

Den er blevet kaldt alt fra syret til meningsløs. De vidtgående anbefalinger fra regeringens kvalitetsudvalg vil betyde store ændringer af universitetsuddannelserne, der takker nej til forslaget. Selv for erhvervslivet er der ting i udspillet, der er lige yderliggående nok. Magisterbladet har konfronteret udvalgets formand, Jørgen Søndergaard, med kritikken.

I vil skære et år af kandidatuddannelsen. Men Dansk Industri er skeptisk, og forskningsdirektøren i Novo Nordisk siger, at det vil udhule den akademiske tradition. Gør det indtryk på dig?
“Jeg kan simpelthen ikke forstå det. De har misforstået det. Jeg ser kun fordele for dem, der fortsætter den direkte vej i kandidatsporet. De får da en uddannelse, der er på samme niveau og endda bedre end den uddannelse, de får i dag. De skal stadigvæk gå fem år på universitetet. De får lov til at blive udfordret helt ud til grænsen for, hvad de kan, og der bliver konkurrence om pladserne på kandidatuddannelsen. I og med at den direkte vej til kandidatuddannelsen bliver forbeholdt de studerende, som er allermest motiverede og har størst talent for at gå forskervejen, så betyder det også, at man kan løfte overliggeren for, hvor meget man kan fylde på uddannelsen”.

Men et argument lyder, at kandidatuddannelsen er lig med fordybelse, og at man netop her får mulighed for at demonstrere sine analytiske og metodiske evner?
“Det er meget, meget forskelligt. Det kan godt være, at det er rigtigt på nogle uddannelser, men der er andre, hvor det bestemt ikke er tilfældet. Det er heller ikke godt, hvis det er sådan. For en del af det metodiske og analytiske bør falde på plads allerede på bachelordelen. Og det kan man da så i hvert fald styrke, når man laver en fireårig bachelor”.

Her lyder så indvendingen fra universiteterne, at I spiller hasard og forvandler de unge til forsøgsdyr, når de fleste skal sendes ud på et meget tvivlsomt bachelorarbejdsmarked.
“Vi spiller i den grad hasard og gør de studerende til forsøgsdyr, hvis vi bare fortsætter som hidtil. Hovedparten af de studerende går på uddannelser, hvor man kun i ringe udstrækning uddanner til det private arbejdsmarked. Hvis vi ingenting gør, ender vi med at gøre de unge mennesker en bjørnetjeneste, for de bliver uddannet til noget, der ikke findes. Så den der diskussion om, at man spiller hasard med nogen, har jeg meget svært ved at tage alvorligt. Vi spiller allerede hasard med de unge”.

Politikerne er bange for at røre ved bachelorernes ret til at tage en kandidatuddannelse. Hvilket potentiale har reformen, hvis retskravet består?
“Det bliver svært. Man vil som minimum være nødt til at omdefinere det. Under alle omstændigheder bliver man nødt til at lave en adgangsbegrænsning for den direkte vej til kandidatuddannelserne. Vi har sådan set ikke en intention om at forhindre nogen i at få en kandidatgrad, vi vil bare gerne have, at de tager nogle andre veje til den”.

Hvor mange vil vælge at gå tilbage på SU, når de efter to år på arbejdsmarkedet måske tjener i omegnen af 25.000 kr.?
“Jeg tror, at den mest benyttede form vil være, at man tager sin kandidatgrad på deltid. Og det er ikke en urealistisk mulighed. Da der var et bachelorarbejdsmarked for HA’ere, var der rigtig mange, der videreuddannede sig om aftenen og i fritiden ved siden af deres job. Så der var det en fuldstændig kendt model”.