Tegning: Bob Katzenelson
19.04.2014
Artikel

Kvalitetsudvalgets forslag ligner en skrivebordskonstruktion

Det vil kræve enorme ressourcer at omlægge universitetsuddannelserne, som Kvalitetsudvalget foreslår, siger ekspert. Og effekten vil være højst tvivlsom. DM advarer mod at fjerne bachelorers ret til at tage en kandidatuddannelse.

Af Thomas Bøttcher

Kvalitetsudvalgets forslag til en omfattende reform af universitetsuddannelserne er gammel vin på nye flasker.

Det mener Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet. Udvalget vil indføre en model, hvor bacheloruddannelserne forlænges med et år, mens kandidatuddannelsen omvendt reduceres med et år. Ifølge udvalget skal de fleste studerende stoppe efter bachelorforløbet, der med et ekstra år til gengæld giver mulighed for en erhvervsrettet toning.

“Universiteternes bachelor­uddannelser er allerede i dag tonet i et betydeligt omfang og fødes med et krav om dokumenterbare kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Så nogle af rapportens overvejelser bygger på et manglende kendskab til, hvordan det faktisk er i dag”.

Palle Rasmussen mener samtidig, at udvalgets argument om, at nye fireårige bacheloruddannelser i modsætning til de nuværende treårige vil kunne gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, hviler på et spinkelt grundlag.

“Bacheloruddannelserne blev indført for 30 år siden med et stærkt argument om, at når nu man fik korte bacheloruddannelser, så ville det også være en adgang til arbejdsmarkedet. Det mente ikke mindst Dansk Industri og Dansk Erhverv, og selvom de med jævne mellemrum har gentaget argumentet, er det aldrig lykkedes dem at realisere det”.

Han uddyber:

“Udvalget prøver så at løse problemet ved at forlænge uddannelserne og skabe mulighed for specialiseringer. Men det vil kræve kolossale ressourcer at lave en omlægning af hele systemet. Det er en kæmpe operation, mens effekten til gengæld er meget usikker. Så det er lidt af en skrivebordskonstruktion, man har lavet”.

DM: Målsætning er truet
DM’s formand, Ingrid Stage, roser udvalget for at ville forbedre bacheloruddannelserne i forhold til at forberede de studerendes parathed til arbejdsmarkedet.

“Det er kun godt, hvis de studerende får skærpet blikket for, hvordan de skal gøre brug af deres viden og kompetencer efter uddannelsen. Og det er også godt, at det sker i form af en udvidelse af den nuværende uddannelse”, siger hun.

Ingrid Stage hæfter sig samtidig ved, at Kvalitetsudvalget ikke sætter spørgsmålstegn ved regeringens målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. Men om det rent faktisk kan lade sig gøre, hvis udvalgets forslag gennemføres, stiller hun sig tvivlende over for.

“Man har fortsat 25-procents målsætningen, men siger så, at langt størstedelen først får adgang til en kandidatuddannelse, når de har fået job eller været i beskæftigelse i en periode. Men hvad så med dem, der ikke får job? Her opererer man jo med en betydelig grad af usikkerhed, og af samme grund er jeg imod at afskaffe retten til at tage en kandidatoverbygning. Jeg har den holdning, at når man starter på sin uddannelse, så skal man også have en garanti for at kunne gøre den færdig på en eller anden måde”.