21.03.2014
Artikel

Dansk i skred - 52 sproglige opstrammere

Af Ingrid Stage

LIGE UDKOMMET

Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere
Jørn Lund
Gads Forlag, 2014, 208 sider, 199,00 kr.


“Dansk i skred”, med undertitlen “52 sproglige opstrammere”, er titlen på Jørn Lunds seneste bog om vort modersmål. Som altid hos den musikalske sprogprofessor er der flere toner og tolkninger i den titel. Der sker noget med vores sprog. Noget skrider, omhu med formuleringerne og fornemmelse for det danske sprogs muligheder står ikke i særlig høj kurs i magtens cirkler. Og det er skidt. Men samtidig er det både naturligt og godt, at sproget udvikler sig. Det har det jo altid gjort. Og når Roald Als’ tegning på forsiden viser Jørn Lund med følgende taleboble: “Seriøst … du skal læse den her. Jørn Lund giver den max gas med de sygeste analyser af det danske sprog”, illustrerer det ganske rammende forfatterens åbne og lyttende tilgang til sprogets udvikling.

Men der er behov for opstrammere til at give os energi, så vi strammer os an, når vi bruger vores danske sprog. Jørn Lund er ikke sprogrenser. Der er ingen fanatisme over for anvendelse af nye termer hentet fra andre sprog, omend der er tydelig beundring at spore i kapitlet om islændingenes vedholdende indsats for at værne om og udvikle deres eget sprog.

Vi kommer langt omkring i de 52 kapitler. Den sproglige inflation i sensationelle avisoverskrifter og besynderlige klichéer i erhvervsspalterne behandles i kapitlerne “Vold, varm luft og vindfrikadeller” og “Bidt, spiddet og pisket”. Som daglig avislæser vænnes man gradvist til klichéerne og udvikler nok en vis døv- og sløvhed over for slap sprogbrug. Heldigvis vækkes man af sin uopmærksomhed, når Jørn Lund citerer fra en artikel om Novo, hvor aktien “styrtbløder og går sukkerkold” og virksomheden står klar ved “skafottet”.

Men er der nu noget galt med, at alt er “fantastisk”, eller at alt skal være “verdensklasse”? Ja, hvis der ikke skelnes mellem små og store begivenheder, hvis nuancerne forsvinder, ender vi i det rene “infotainment” og kollektiv fordummelse. Det er befriende, at Jørn Lund ikke bare beskriver tendenserne, men også kritisk gør opmærksom på konsekvenserne.

Slapt, klichéfyldt hovskisnovskisprog findes i rigt mål i den pædagogiske debat. Et af kapitlerne bærer overskriften “Synsninger om værenskompetence”, hvor der citeres en række ord, hvori “rum” indgår, som er hørt på et møde om skoleledelse. Og det ser ud til at være en temmelig anstrengende “forandringsrejse”, de skoleledere og ansatte skal ud på. I hvert fald skal de ind i 11 forskellige rum på turen fra “strategirum” til “instruktionsrum” med enkelte “frirum” og sågar “pusterum” indimellem. Jørn Lund har ikke meget tilovers for den slags ekskluderende sprogbrug og citerer en deltager for at sige, at folk, der ikke lever op til at debattere i et sprog, der inkluderer og ikke bare har til formål at imponere, “fortjener en røvfuld af Vorherre”.

For enhver sproginteresseret og for samlere af udtryksfulde ord og vendinger, gamle såvel som nye, er “Dansk i skred” en sand guldgrube, ikke mindst kapitlet “Test dit ordforråd”. Det indeholder en liste med 100 litterære udtryk hentet fra et tekstudvalg for gymnasieelever. Definitionerne afsløres ikke. Men kender man betydningen af 97-100 af ordene, får man af forfatteren at vide, at man er “en ørn”. Den karakteristik er det ganske givet meget lettere at opnå for en i min aldersklasse end for et ungt menneske i en gennemsnitlig gymnasieklasse. For nok er der vel “stympere” at finde i enhver klasse, men det er nok ikke det skældsord, der kommer ud af munden på den gængse gymnasieelev. Ordlisten er således ikke bare til sjov tidsfordriv og et middel til at styrke selvværdet, men et budskab om, at tekstudvalget, nødvendigt og godt som det er, må være noget af en pædagogisk udfordring for dansk­lærerne i gymnasiet.

Jeg har taget alle 52 opstrammere i én slurk. De er energidrik i bogform og et sandt humørboost. Heldigvis kan de tages igen og igen, og det vil jeg gøre, indtil næste bog om det danske sprog fra Jørn Lund.