21.03.2014
Artikel

Pensionsmidler skal fremme grøn omstilling og ikke global opvarmning

KOMMENTAR af Thomas Meinert, lektor, Københavns Universitet

MP Pension/Unipension har investeret 1.239 mio. kr. (marts 2013) i kul-, olie- og gasvirksomheder, herunder ExxonMobil, BP, Shell og Statoil samt mindst 80 andre fossile virksomheder over hele verden. Dermed bidrager jeg som medlem af MP Pension til at opretholde verden i afhængighed af kul, olie og gas og til at fastholde en klode på klimakollisionskurs. Men jeg ønsker, at min opsparing skal fremme en grøn omstilling, baseret på CO2-neutrale teknologier, som kan sikre en tryg fremtid på en beboelig klode.

Det internationale klimanetværk 350.org har startet divestment-bevægelsen Fossil Free, som skal få investorer – herunder pensionskasser – til at flytte opsparinger i kul-, olie- og gasvirksomhederne til grønne teknologier. Hovedargumentet bag divestment er enkelt. Hvis vi synes, det er moralsk forkert at ødelægge planeten, som vi kender den, så er det også forkert at tjene penge på ødelæggelsen. Derfor skal vi trække investeringerne ud. Divestment er ikke en løsning, der bør bruges ofte.

Normalt bør man som aktionær øve indflydelse på virksomhedens dispositioner gennem aktivt ejerskab. For de fossile virksomheder er det anderledes. Her er det selve den grundlæggende forretningsstrategi – nemlig fortsat og øget udvinding af kul, olie og gas – der er problemet. Hvis man ikke kan få disse virksomheder til at omlægge totalt til grøn energi, er det eneste valg at diveste. Formålet er ikke at få de fossile virksomheder til at gå konkurs. Hvis man ser tilbage i historien, er det den opmærksomhed og det pres, der følger med en divestment-kampagne, der har medført forandringer og tvunget virksomheder og regeringer til at ændre handlemåde.

Det bedste eksempel på en succesfuld divestment-kampagne er kampagnen gennemført mod sydafrikanske virksomheder i 1980’erne, hvor divestment spillede en vigtig rolle i kampen mod apartheid. Ærkebiskop Desmond Tutu mindede os for nylig om, hvor afgørende divestment havde været for Sydafrika, og bad os om at gentage kampagnen – men denne gang rettet mod de fossile virksomheder over hele verden. Med de store skader, klimaforandringer allerede har påført Afrika, er det ikke svært at forstå hans opfordring. Ud over den moralske begrundelse er der den økonomiske. Der er en stigende økonomisk risiko for store værditab, hvis vi som pensionskasse ikke i tide får frasolgt aktiver i fossilsektoren. Årsagen er, at både FN’s klimapanel, 

Det Internationale Energi Agentur (IEA) og tænketanken Carbon Tracker har regnet sig frem til, at verden maksimalt kan afbrænde 1/3 af de allerede kendte fossile reserver, hvis vi skal holde os under den 2-graders temperaturstigning, som verdens politiske beslutningstagere har defineret som det maksimalt acceptable. Det betyder, at mindst to tredjedele af de fossile reserver ikke kan brændes af, og disse ikke-brændbare fossile ressourcer mister derfor deres værdi.

Derfor, når verdens politikere, i takt med at klimaforandringerne bliver åbenlyst mere uacceptable, griber ind med øgede CO2-skatter, så vil det sænke indtjeningen for kul-, gas- og olieindustrien dramatisk. Det norske pensionsselskab Storebrand og den hollandske bank Rabobank har på denne baggrund allerede taget skridt til at afvikle investeringer i kul og tjæresand.

Dette er baggrunden for, at jeg og en række andre medlemmer af MP Pension på generalforsamlingen den 29. april 2014 stiller forslag om at afhænde ejerskab af aktier i kul-, olie- og gasselskaber. Det samme vil ske på forårets generalforsamlinger i JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse) og DIP (Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse).

Med forslaget ønsker vi at signalere, at det haster rigtig meget med at få frasolgt de enorme investeringer i kul, olie og gas, som er med til at fastholde verden i stærk afhængighed af fossile brændsler. Ønsker du at vide mere eller bidrage som stiller på initiativet, kan du læse om initiativet på www.ansvarligfremtid.dk.