21.03.2014
Artikel

DM på sagen

Af Lisbeth Ammitzbøll
462.200 kroner til DM-medlem
Dagen før hans kontrakt udløber, bliver en videnskabelig medarbejder kaldt ind på sin leders kontor på en stor, offentlig institution. Lederen kan ikke bruge ham mere. Farvel og tak.

DM’s medlem er chokeret. Ikke over, at kontrakten udløber, det ved han godt, men over, at den ikke bliver afløst af en ny kontrakt, sådan som den er blevet det – hold fast – ni gange tidligere siden 2009.

Den slags er ikke bare et brud, men et seriebrud på lov om tidsbegrænsede ansættelser. Loven skal forhindre, at arbejdsgivere misbruger tidsbegrænsede ansættelsesforhold ved at lade den ene kontrakt afløse den næste i stedet for at tilbyde en fast ansættelse. Bortset fra ansættelser inden for forskning og undervisning, hvor der gælder særlige regler, skal en medarbejder som hovedregel fastansættes, hvis arbejdsgiver vil beholde ham efter udløbet af en tidsbegrænset kontrakt.

Ifølge DM kunne den videnskabelige medarbejder med rette betragte sig som fastansat. Dermed havde arbejdsgiver ikke blot overtrådt lov om tidsbegrænsede ansættelser, men også overenskomstens og forvaltningslovens regler for afskedigelse, fx krav om partshøring og forhandling med DM forud for en afskedigelse. Dertil kom godtgørelse for usaglig afskedigelse jævnfør funktionærloven og en ekstra godtgørelse, fordi DM’s medlem var arbejdsmiljørepræsentant. Sagen endte med et forlig om en godtgørelse svarende til 11 måneders løn. I alt at betale: 462.200 kroner.

“DM’s medlem er chokeret. Ikke over, at kontrakten udløber, det ved han godt, men over, at den ikke bliver afløst af en ny kontrakt, sådan som den er blevet det – hold fast – ni gange tidligere siden 2009”.

Løsning var OK

100.000 kroner i efterbetaling og 7.000 kroner mere om måneden blev gevinsten for et DM-medlem, da DM forhandlede hendes vilkår hen, hvor de hørte hjemme, nemlig på en AC-overenskomst.

DM’s medlem blev ansat som projektleder i en privat virksomhed med AC-overenskomst. Alligevel valgte arbejdsgiver at ansætte hende på en individuel kontrakt uden de løntrin og goder, som AC-overenskomsten fastsætter. Den går ikke, Granberg. En aftale er en aftale, og arbejdsgiver kan ikke selv bestemme, hvem der er inden for og uden for aftalen. Heller ikke, selv om arbejdsgiver – som i dette tilfælde – leger ordkløver med en gammel stillingsbetegnelse, som ingen har brugt i flere år.

Sagens løsning: DM’s medlem er nu omfattet af overenskomsten og stiger omkring 7.000 kroner om måneden. Samtidig har arbejdsgiver sagt ja til at efterbetale over 100.000 kroner i løn og pension for den tid, projektlederen arbejdede under ringere vilkår.

“Den går ikke, Granberg. En aftale er en aftale, og arbejdsgiver kan ikke selv bestemme, hvem der er inden for og uden for aftalen”.

Hvad? Pension? Ups!

En akademiker i en stor kommune får en ny stilling i kommunen som konsulent i socialt arbejde med unge. Akademikeren har tidligere været ansat på HK-overenskomst, men bliver hurtigt enig med sin nye ledelse om, at han skal over på AC-overenskomst. I det hele taget går forhandlingerne om løn og vilkår vældig godt, og stemningen er i top, indtil konsulenten får en mail fra ledelsen, der bekræfter ansættelsen – og lønnen.

Konsulenten kan ikke genkende beløbet. Eller rettere: Han genkender beløbet som den aftalte løn uden pension, selv om der i mailen står anført, at det er hans løn med pension. Konsulenten går straks til sin arbejdsgiver og forklarer, at der er sket en misforståelse. Det mener arbejdsgiver ikke, at der er. Dermed står konsulenten til at miste over 3.000 kroner om måneden.

DM går ind i sagen, foretager en lønanalyse, der tager hensyn til stillingsbeskrivelse, anciennitet, kvalifikationer og DM’s lønstatistik og kontakter arbejdsgiver bevæbnet med argumenter om jobindhold, branche, gennemsnit og rimelighed.

Arbejdsgiver lader sig flytte. DM’s medlem får nu 3.000 kroner mere om måneden svarende til det oprindelige beløb plus pension.

“Stemningen er i top, indtil konsulenten får en mail fra ledelsen, der bekræfter ansættelsen – og lønnen”.

Få skat tilbage af godtgørelse
Har du betalt skat af en godtgørelse? Blev godtgørelsen givet, fordi du blev forskelsbehandlet? Er det sket inden for de seneste tre år? Så kan du muligvis få dine skattepenge retur.

Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at godtgørelser, der udbetales efter brud på ligebehandlingsloven, er skattefri. I sagen var en gruppe medarbejdere blevet fyret på grund af alder. Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at de var udsat for aldersdiskrimination, og tilkendte dem godtgørelser. Medarbejderne mente, at godtgørelser skulle være skattefri ligesom godtgørelser for tort, og det har Skatterådet nu givet dem ret i.

Skatterådet lægger i sin afgørelse vægt på, at begrundelsen for godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderne havde lidt.

Op på AC’s skala

Rådgivning, undervisning, udvikling, projektledelse, implementering af kommunikationsstrategi. Begynder det at lyde som akademisk arbejde?

Det syntes DM’s medlem også, selv om hun oprindelig blev ansat i en stor offentlig institution på sine tekniske kvalifikationer. Efter et stykke tid i stillingen kunne hun se, at mange af hendes opgaver krævede akademiske kvalifikationer og kompetencer. En nærliggende forklaring på hendes ret krævende opgaveportefølje kunne være, at DM’s medlem er dygtig til akademisk arbejde, hvad der igen – bare et vildt gæt – kunne skyldes, at hun ud over sin tekniske uddannelse også har en akademisk uddannelse.

Alligevel tog det DM og medlemmet ti måneder at overbevise skiftende repræsentanter for ledelsen om, at DM’s medlem var akademiker i et akademisk job og derfor skulle over på en akademisk overenskomst.

Det lykkedes til sidst. Her og nu er forskellen blot fire procent ekstra i pension, men DM’s medlem er nu på AC’s lønskala og vil stige i løn trin for trin i årene, der kommer. Dertil kommer oplevelsen af at blive anerkendt som akademiker i et akademisk job. Den følelse har ingen fast pris.