21.02.2014
Artikel

Uddannelses­ordning fungerer ikke på universiteter

Omkring 100 ledige akademikere har læst på universiteterne under den særlige uddannelsesordning, som regeringen oprettede til ledige, der mister dagpengene. Ordningen fungerer ikke i praksis, lyder det fra universiteterne.

Af Martin Ejlertsen

Mere end 27.000 ledige mistede dagpengene i de første otte måneder af 2013. Blandt dem knap 2.500 akademikere. Men kun omkring 100 ledige har brugt den særlige uddannelsesordning til rent faktisk at opkvalificere sig på landets universiteter. Det på trods af at alene 1.600 akademikere var registreret på den særlige uddannelsesordning mellem januar og oktober 2013. Det viser tal fra Jobindsats.

Regeringen oprettede i huj og hast i slutningen af 2012 den særlige uddannelsesordning, da det stod klart, at titusindvis af ledige ville miste dagpengene i løbet af 2013.

Ordningen gjorde det muligt for netop de ledige at bibeholde retten til en ydelse mod at læse videre og opkvalificere sig i en periode på op til et halvt år. Men det har meget få altså gjort. Sådan lyder meldingen til Magisterbladet, som har været i kontakt med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og CBS om ordningen.

På Københavns Universitet har man i perioden september 2012 til september 2013 registreret bare fem personer, som har læst under den særlige uddannelsesordning. På Aarhus Universitet har 14 personer læst på uddannelsesordningen i 2013. Aalborg Universitet har haft 12 personer på ordningen, SDU har haft “meget få”, RUC har blot haft lidt over en håndfuld, og på CBS har 78 ledige læst på fire forskellige kurser.

Netop CBS var et af de første steder, som oprettede kursusforløb særligt rettet mod ledige akademikere, som står til at miste dagpengene. Men dommen over tilslutningen er klar: dumpet! CBS har således netop evalueret den særlige uddannelsesordning og på den baggrund truffet beslutning om ikke at videreføre de seksugers­kurser, som man ellers oprettede som et særligt tilbud for de ledige akademikere, som vil miste dagpengene. Derfor lukker CBS nu for de kurser, som skulle være startet op med nye hold af ledige i marts måned. Det fortæller prodekan på CBS Christian Tangkjær.

“Da vi gik ind i dette her, tænkte vi, at vi kan tilbyde noget, som vil kompetenceudvikle de ledige, men det er alt for svært at få holdene op at stå. Så vi har truffet beslutningen om ikke at videreføre kurser på baggrund af vores erfaringer”, siger Christian Tangkjær.

Tab
Regeringen og Enhedslisten aftalte i forbindelse med finansloven for 2013 at etablere en uddannelsesordning for ledige, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013. Ordningen gav personer ret til visse uddannelser og en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Ordningen blev forlænget med et halvt år til udgangen af 2013, og samtidig blev der indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 2014 til 2016, som gør det muligt at fortsætte i uddannelsesordningen. Deltagelse i ordningen skal give den ledige et kvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at få et arbejde. Det er kommunen, der udbetaler ydelsen og samtidig følger op på, om den ledige opfylder betingelserne for at modtage uddannelsesydelse.

CBS gik ind i den særlige uddannelsesordning med et klart princip om, at man kan tilbyde de ledige akademikere en særlig erhvervsøkonomisk faglighed med en praktisk tilgang. Kurserne skulle være af høj kvalitet med en høj intensitet. Og evalueringerne fra de studerende, som har taget kurserne, har da også været overordentligt positive, pointerer Christian Tangkjær.

“Men for at fortsætte kurserne kræver det for os en langt højere volumen af deltagere, end vi har kunnet skabe. Derfor trækker vi os ud nu, for markedsefterspørgslen er slet ikke stor nok, og vi genererer tab på at tilbyde disse kursusforløb”, siger Christian Tangkjær.

Ifølge specialkonsulent fra Uddannelsesservice på KU Philip Sønderberg vil hovedstadens universitet også meget gerne kunne tilbyde flere ledige opkvalificering og efteruddannelse. Men kun fem personer har altså læst på ordningen på KU, hvor man også oplever, at det er meget vanskeligt at få det til at fungere i praksis.

“Det kan aktuelt ikke hænge sammen for os at tilrettelægge særlige forløb på meget kort tid og så satse på, at der er deltagere nok til, at det hænger sammen økonomisk”, siger Philip Sønderberg.

Han forklarer, at universitetet ikke rigtig er gearet til at udbyde intensive forløb for ledige. For man kan ikke umiddelbart trække undervisningsressourcer væk fra bachelor- og kandidatuddannelserne til særlige intensive forløb. Der skal leveres forskningsbaseret undervisning, hvilket betyder, at forskerne i forvejen typisk underviser op til et maksimum. Den særlige uddannelsesordning er skruet sammen, så den ledige kan følge et deltidsuddannelsesforløb som et intensivt forløb og et heltidsstudium i en afgrænset periode. Men ledige er typisk interesserede i konkrete enkeltfag fra universitetets bachelor- og kandidatuddannelser, som er tilrettelagt som undervisning af 2-4 timers varighed 1-2 gange om ugen over et semester. Derfor er det meget svært for universitetet med kort varsel at imødekomme ønsket om at tilbyde intensive forløb for ledige. Hvis det skal kunne fungere, vil det ifølge Philip Sønderberg nok kræve et særligt tilskudssystem og regelsæt, hvis universitetet skal byde mere ind i forhold til at lave kurser for ledige.

Praktiske problemer
På SDU har man ikke noget samlet tal på, hvor mange ledige der har læst under den særlige uddannelsesordning. Det skyldes, at kategorien “særlig uddannelsesordning” slet ikke findes på de skemaer over ledige, som jobcentrene indsender til SDU i forbindelse med indskrivningen af den ledige. Men det er meget få ledige, SDU har haft på ordningen. Det på trods af at der ikke findes mange udbydere af efteruddannelse på højt niveau for akademikere, understreger Lise Bille Byriel, som er efteruddannelseskonsulent på SDU Efteruddannelse.

“Intentionen med ordningen er god nok, men den er slet ikke brugt så meget her, som vi havde regnet med. Vi fik ellers en henstilling om, at vi skulle tage imod ansøgninger fra ledige, uagtet ansøgningsfristen var overskredet”, siger Lise Bille Byriel.

Hun forklarer, at også SDU har oplevet praktiske problemer, fordi den lediges start- og sluttidspunkt for uddannelsesordningen er meget fastlåst af den enkelte uddannelsesplan og sjældent harmonerer med læseplanerne.

Nogle lediges forløb på ordningen er udløbet før deres eksamen her, og så har de ikke haft mulighed for at gå til eksamen, fordi jobcentrene ikke har mulighed for at betale for den ledige i hele perioden, og det er jo utilfredsstillende”, siger Lise Bille Byriel.