Palæstinensisk hyrde med sine får i skyggen af den indtil videre 440 km lange sikkerhedsmur i landsbyen Sawahreh øst for Jerusalem. MP Pension har aktier i de firmaer, der opfører muren. Den Internationale Domstol i Haag har fastslået i en dom, at opførelsen af muren krænker palæstinensernes menneskerettigheder tillige med en række internationale konventioner.
21.02.2014
Artikel

Magistres pensionspenge arbejder på Vestbredden

De israelske bosættelser på Vestbredden er af FN og Den Internationale Domstol i Haag kendt ulovlige og menneskerettighedskrænkende. Flere og flere pensionskasser og virksomheder vil ikke støtte de israelske myndigheders bosættelsespolitik på Vestbredden. MP Pension går den modsatte vej. Siden 2008 er investeringen af magistres og psykologers pensionspenge i området vokset fra knap 100 til 163 millioner.

Af Pernille Siegumfeldt

De patruljerer bevæbnet ved supermarkeder og i pengeinstitutter i de anslåede 150 israelske bosættelser på Vestbredden. De servicerer overvågningsudstyret i israelske fængsler, hvor politiske fanger holdes tilbage, og de leverer sikkerhed til de checkpoints, der dagligt skaber timelange køer, når palæstinensere skal krydse den nu 440 kilometer lange mur, som deler Israel og Vestbredden. Og de gør det blandt andet med magistres pensionspenge i ryggen.

Dansk-britiske G4S er verdens største sikkerhedsfirma og en af de virksomheder, der har fået allermest højlydt og vedvarende kritik for sit engagement i Israels ulovlige bosættelser og i muren. Det er også den virksomhed med aktiviteter på Vestbredden, som MP Pension har sin allerstørste investering i. Siden 2012 endda en investering, som er vokset fra 40 millioner kroner til næsten 48 i dag.

En screening, foretaget af DanWatch, dokumenterede i 2012, at MP Pension havde investeringer for i alt 100 millioner kroner i virksomheder, der er direkte involveret i driften af bosættelserne og af muren. Begge dele blev i 2004 kendt ulovlige af såvel Den Internationale Domstol i Haag som FN.

Siden er MP Pensions engagement vokset betragteligt, så en endnu større beholdning af magistres og psykologers pensionsopsparing får lov at arbejde på Vestbredden. Beholdningslisten per 31. december 2013 lød på i alt 163,28 millioner kroner. Aktierne i to virksomheder på listen er i mellemtiden solgt: Terex, en israelsk virksomhed, der producerede de byggemaskiner, som den israelske hær brugte til at opføre muren, og Cemex, som leverede cement til samme formål.

Ud over i G4S er MP Pensions investeringer vokset i virksomheder som amerikanske Caterpillar og Hewlett-Packard, der – ud over bl.a. at sælge it-løsninger til de største bosættelser – netop har leveret de nye elektroniske id-kort, som er et effektivt redskab til kontrol af palæstinenserne, også i det annekterede Østjerusalem.

Cement i vandcisterner
Stine Leth-Nissen har været seniorrådgiver for Folkekirkens Nødhjælp med Jerusalem som base siden efteråret 2013.

På sine mange ture rundt i de besatte områder er hun øjenvidne til, hvordan palæstinensernes menneskerettigheder som en følge af bosættelserne bliver overtrådt.

“De kan ikke dyrke deres jord i fred, de kan ikke skaffe sig en lønindkomst på lige vilkår med israelerne, og de har ikke retten til at organisere sig frit. De vil uhyre sjældent få israelernes tilladelse til at opføre nye bygninger eller blot reparere de gamle. Lige inden snestormen i december ødelagde israelsk militær telte, som palæstinenserne boede i, fordi deres egne huse var blevet ødelagt. Jeg har også set, hvordan antikke vandcisterner, som bliver brugt til vanding af dyr, er blevet fyldt med cement, formodentlig for at tvinge folk væk fra bestemte områder. Forleden overværede jeg, hvordan en palæstinensisk hyrde havde hevet sine dyr med hen over en mark, som en israelsk bosætter mente tilhørte ham. Bosætteren tilkaldte både militær, politi og vagtværn, fordi han følte sin sikkerhed truet, som han sagde. Til sidst stod tre myndigheder over for én hyrde. Hyrden, der ugen før var blevet angrebet med sten af bosættere, endte med at blive taget med på stationen. Han måtte betale 800 kroner for at slippe fri igen”, fortæller Stine Leth-Nissen.

FN og en række internationale ngo’er har i de senere år gang på gang konstateret, at de israelske myndigheder er blevet mere voldsomme i deres fremfærd. I begyndelsen af denne måned måtte Den Internationale Røde Kors Komité, ICRC, endda stoppe sin uddeling af nødtelte på dele af Vestbredden, fordi nødhjælpsudstyret blev konfiskeret og teltlejrene smadret.

“Den forskelsbehandling, som sker i visse områder, antager efterhånden så store dimensioner, at nogle kalder det for århundredets største tyveri”, siger seniorrådgiver Stine Leth-Nissen.

Hun mener, det er et stort problem, at visse investorer med økonomiske interesser på Vestbredden vender det blinde øje til eller undlader at stille krav til deres israelske samarbejdspartnere, fx om at respektere menneskerettighederne.

“Jeg forstår godt, at det kan være en meget vanskelig balancegang at stille politiske krav, når man er sat i verden for at få penge til at yngle. Men grænsen må gå der, hvor man med sine investeringer bidrager til en overtrædelse af menneskerettighederne og Folkeretten. Og den grænse er nået på Vestbredden, fordi Israel nægter at acceptere Folkerettens bestemmelser og skaber en situation med systematisk forskelsbehandling mellem israelske bosættere og den lokale palæstinensiske befolkning. Det gælder vand, det gælder forsyning med strøm, adgangen til at bevæge sig frit – og så generel sikkerhed”, forklarer Stine Leth-Nissen. 

Andre rører på sig

Mens investeringerne fra MP Pension vokser støt, vælger flere og flere andre virksomheder, pensionsfonde og investeringsselskaber at tage konsekvensen af israelernes ulovlige bosættelsespolitik.

Den norske oliefond, verdens største uafhængige pengetank, meddelte som en af de første i 2011 og efter at have lyttet til anbefalinger fra Norges etiske råd, at man ikke længere ønskede at være hverken økonomisk eller moralsk meddelagtig i de israelske myndigheders fremfærd på Vestbredden. Oliefonden trak derfor sine investeringer fra Africa Israel Investments, fordi den var den største aktieindehaver i Danya Cebus, en byggevirksomhed, som er involveret i opførelsen af de ulovlige bosættelser.

Norges oliefond henholdt sig til de talrige resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og Den Internationale Domstol i Haag.

I december 2012 fulgte New Zealand trop. NZ Super Fund, der er investor for den NewZealandske regering, fjernede tre israelske virksomheder fra sin portefølje på grund af deres aktiviteter i de besatte områder. Og for nylig valgte hollandske PGGM også at trække sine penge ud af fem israelske banker. PGGM forvalter på vegne af fem hollandske pensionsselskaber 140 milliarder euro og er dermed et af de 20 største investeringsselskaber af sin art i verden. I forbindelse med beslutningen udsendte PGGM en udtalelse og henviste, ligesom nordmændene, til FN’s resolutioner og til Den Internationale Domstol. PGGM skriver, at man i overensstemmelse med sine interne retningslinjer havde forsøgt at få en dialog og få bankerne til at tage et medansvar for at rette op på menneskerettighedssituationen på Vestbredden. Dialogen var endt uden resultat.

Også Danske Bank har for nylig sat Israels største bank, Hapoalim, på listen over virksomheder, den ikke vil investere i. Det sker af både etiske og juridiske årsager, oplyser banken.

Slut med “blue-washing”
“Det er nu ikke kun, fordi erhvervslivets hårde hjerte pludselig er begyndt at banke for de besatte palæstinensere, at presset på israelerne ved at dreje på de økonomiske tommelskruer gradvist er vokset siden 2011”.

Sådan lyder vurderingen fra advokat Sune Skadegaard Thorsen, der siden 1996 har drevet konsulentvirksomheden GLOBAL CSR.

I 2011 vedtog FN enstemmigt et helt nyt sæt retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Og i modsætning til de principper i Global Compact og UN PRI, som hidtil har været virksomheders og investorers etiske kodeks, er de nye retningslinjer hverken frivillige eller vejledende.

“Mange har brugt Global Compact og UN PRI til det, vi i branchen kalder for “blue-washing” af deres forretninger og investeringer. Det blå er FN’s farve, og ved “blue-washing” holder man de fine FN-principper op foran sig uden af den grund at tage politisk eller etisk stilling eller forpligte sig til handling. Med de nye FN-retningslinjer får erhvervsliv og investorer værktøjet til at implementere principperne, så det ikke kun bliver pæn tale, men et aktivt bidrag til at forebygge og afværge enhver handling, der kan have negativ indflydelse på menneske- og arbejdstagerrettigheder. Det skal ske med afrapporteringer og med dokumentation for effektiviteten”, forklarer Sune Skadegaard Thorsen.

FN’s retningslinjer er et paradigmeskifte, der kommer til at kunne mærkes, også helt ind på pensionsselskabernes administrationsgange, understreger CSR-direktøren.

“Både FN, EU, OECD, ASEAN og alle enkeltstaterne vil om få år have en klar forventning om, at både nationale og internationale, store og små virksomheder samt investorer som minimum identificerer de risici for negativ indflydelse på menneskerettighederne, som deres aktiviteter kan være forbundet med. Det vil blive “bad for business”, måske endda uforeneligt med at drive forretning, hvis man ikke implementerer FN’s retningslinjer. Når systemet bliver udviklet, vil det blive muligt at klage, fx gennem OECD’s nationale klageorganer, og der vil blive lovgivet, så forurettede kan føre sag”, siger Sune Skadegaard Thorsen.

For MP Pensions vedkommende betyder paradigmeskiftet, at selskabet vil blive tvunget til fx at stille anderledes håndfaste krav til G4S, Hewlett-Packard og de andre virksomheder i sin investeringsportefølje.

“Hvis MP Pension ikke indarbejder FN’s retningslinjer, kan selskabet ende med selv at blive blacklistet for ikke at respektere menneskerettighederne”, pointerer Sune Skadegaard Thorsen.

Om de fire største aktie­beholdninger i porteføljen:

G4S er dansk-britisk og verdens største sikkerhedsselskab. Virksomheden er involveret i overvågning, fængselsdrift, deportationsoperationer og andre sikkerhedsydelser.
G4S har leveret sikkerhedsudstyr til israelske fængsler, der rummer palæstinensiske politiske fanger. 
G4S leverer sikkerhedsudstyr til israelske politistationer på den besatte Vestbredden samt vagter til banker og supermarkeder i bosættelserne.
G4S yder sikkerhedsassistance til israelske checkpoints ved muren, som domstolen i Haag har kendt ulovlig.
G4S ejer sikkerhedsselskabet Aminut Moked Artzi, der patruljerer i industrizonen Barkan i den største israelske bosættelse, Ariel.
G4S har annonceret, at man vil trække sig fra nogle af aktiviteterne inden 2016, blandt andet aktiviteterne i et unavngivet fængsel, på en unavngiven politistation og servicering af sikkerhedsudstyr ved checkpoints.

General Motors har leveret mobile scannere til checkpoints på Vestbredden.

Caterpillar producerer byggemaskiner i USA og har leveret udstyr til konstruktion af en række bosættelser. Den israelske hær har brugt Caterpillars udstyr til at bygge muren med og rive palæstinensiske huse ned med. Caterpillar leverede pansrede bulldozere til den israelske hær. Ifølge Human Rights Watch er de blevet brugt til at rive huse ned med, mens civile endnu befandt sig i dem.

Hewlett-Packard er amerikansk, men medejer af EDS Israel, som er hovedleverandør til det biometriske adgangssystem, som er installeret i samtlige checkpoints. Hewlett-Packard leverer også it til nogle af de største bosættelser. Desuden har HP et omfattende samarbejde med det israelske militær og leverer service til bl.a. at opretholde blokaden af Gaza.

Kilder: DanWatch i sin rapport “Forretning på forbudt land” fra 2012 og ngo’en whoprofits.org.