17.01.2014
Artikel

Nogen burde skamme sig

Af Ingrid Stage

LEDER

Når disse linjer læses, har Carsten Koch formentlig afgivet udvalgets rapport om beskæftigelsessystemets indretning. Hvad rapporten indeholder, skal jeg undlade at gisne om, men her ved indgangen til et nyt år nøjes med at reflektere over den aktuelle situation og komme med et par anbefalinger til de politikere, der på baggrund af rapporten skal blive enige om et ændret beskæftigelsessystem.

For et år siden fyldtes medierne med divergerende forudsigelser om, hvor hårdt dagpengereformen ville komme til at ramme. Hvor mange arbejdssøgende ville miste dagpengeretten i 2013? A-kassernes forudsigelser om op mod 30.000 blev udlagt som vildt overdrevne og udslag af fagforeningernes mørkemænds forsøg på at gejle medlemmerne op. Da dagpengereformen blev besluttet, var forudsigelserne fra den daværende regering, at under 4.000 om året ville falde ud.

Efter et år med de nye dagpengeregler kan vi konstatere, at 34.000 mennesker har mistet deres ret til dagpenge, og heraf står mere end 4.000 helt uden forsørgelse. Blandt de akademikere, der har mistet dagpengeretten, er der en stor gruppe dimittender, som aldrig fik en fod ind på arbejdsmarkedet, før de blev skubbet ud. Det er en tragedie, som politikerne må tage alvorligt. Oven i de aktuelle skræmmende tal forudser AK-Samvirke, som har vist sig mest præcis i forudsigelserne, at ekstra 14.000 vil falde ud i 2014.

De politikere, der vedtog reformen, burde have så megen skam i livet, at de offentligt indrømmer, at forudsigelserne om et begrænset antal ledige uden dagpengeret som følge af stramningerne har vist sig helt fejlagtige, og at der derfor er god grund til at lave reformen om. Man kunne passende begynde med at halvere kravet til genoptjening af dagpengeretten fra de nuværende 52 uger til de oprindelige 26, eller endnu bedre: 13 uger som i Sverige.

Man kunne også gå i gang med at justere og lempe reglerne for ledige, som har bæredygtige idéer til et liv som iværksætter, freelancer eller anden form for selvstændig virksomhed. Rigide dagpengeregler sætter solide barrierer op, hvilket er medvirkende til, at vi halter bag efter vores nordiske venner, når det gælder antallet af iværksættere. Iværksættere og nyetablerede virksomheder skaber job – job, som er stærkt tiltrængte. Der er jo intet i vejen for, at politikerne kan gå i gang med at justere i den hårde reform, selv om Carsten Koch-udvalget først i næste omgang, dvs. i 2015, skal komme med forslag til et nyt dagpengesystem.

Udvalgets første kommissorium gik udelukkende på forslag til reform af beskæftigelsessystemet, og det trænger da også til radikale ændringer på mange felter. Allervigtigst er det at ændre tilgangen og holdningen til de ledige i systemet, så det i højere grad bygger på tillid til de ledige i stedet for nidkær kontrol og sanktioner. Vores ledige ønsker at komme i job. De har taget en lang uddannelse for at komme ud at prøve kvalifikationerne af i virkeligheden på en offentlig eller privat arbejdsplads. Men det kræver en stærk psyke, robusthed og stor selvtillid at blive ved med at søge intenst, når man bliver mødt med mistillid og i det hele taget bliver dæmoniseret i den offentlige debat.

Vores ledige har et hårdt og belastende arbejdsmiljø, som gør det svært at bevare den gejst, der skal til, for at skaffe sig et job i en tid med en konstant høj dimittendledighed. Men vi har brug for dem og deres kompetencer. De har de kvalifikationer, der skal bidrage til udvikling af vores samfund. Derfor skal de støttes og mødes med tillid i et forbedret beskæftigelsessystem. Jeg håber, Carsten Kochs rapport lægger op til en kulturændring, og at politikerne følger trop med de nødvendige reformer.