“I Finland har lærere, forskere og politikere i et tæt samarbejde gennemført reformer af systemet. Hvorfor gør vi ikke noget lignende i Danmark i stedet for at fokusere på tåbelige estsystemer?”, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
17.01.2014
Artikel

Lærere: PISA har haft ekstrem indflydelse

PISA-undersøgelserne har ekstrem indflydelse som kontrolinstrument over for både lærere og elever i folkeskolen, påpeger Danmarks Lærerforening. Politikerne fokuserer for blindt på testene, mener DM.

Af Martin Ejlertsen
PISA-undersøgelserne, som fra starten blev lanceret som et pædagogisk redskab for lærerne, er blevet et kontrolinstrument over for skolerne. Det mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo. Han påpeger, at Danmark er et af de medvirkende 65 lande i PISA-undersøgelserne, hvor testene har haft størst indflydelse.

“PISA-undersøgelserne har haft helt ekstrem indflydelse på det danske uddannelsessystem. OECD selv siger, at de lande, hvor PISA har haft størst indflydelse og sat dagsorden, er Tyskland og Danmark”, siger Anders Bondo.

Han forklarer, at der med den kommende skolereform blandt andet er opstillet det resultatmål, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Ifølge ham var reformerne af folkeskolen i henholdsvis 2002 og 2005 begge begrundet i resultaterne af PISA-undersøgelserne. Men da den nyeste PISA-undersøgelse 2012 stadigvæk ikke viser forbedringer af de danske elevers PISA-resultater, så virker reformerne ikke.

“Det er nøjagtig de samme udfordringer vi står med i dag, fordi politikerne vælger at sætte ting i værk, som de tror, håber og synes er de rigtige, i stedet for at bruge viden fra forskningen og lærernes egen praktiske erfaring. Det er den nye skolereform endnu et eksempel på”, siger Anders Bondo.

Også ifølge formand for DM’s Sektor for Forskning og Videregående Uddannelse og formand for DM-ansatte på professionshøjskolerne Hans Beksgaard har PISA-undersøgelserne overvejende haft en negativ indflydelse på uddannelsessektoren.

“Ud fra en politisk og generel dagsorden mener jeg, at PISA-undersøgelserne er blevet brugt på en katastrofal og populistisk måde”, siger Hans Beksgaard, som til daglig underviser kommende lærere i matematik på professionshøjskolen University College Syddanmark.

Skal præstere
PISA har sammen med en række andre nationale test drejet undervisningen ind på at fokusere på at skulle træne de studerende i færdigheder, der kan testes, og hvor man skal præstere i et afgrænset tidsrum:

“Styringen i undervisningen er på den vis ændret. Fokus på PISA-testresultaterne i dansk og matematik har betydet, at lærere og skoleledere er mere fokuseret på, at eleverne skal præstere i netop de fag. I folkeskolereformen er der også sat særligt fokus på dansk og matematik”, siger Hans Beksgaard.

Ifølge ham har det øgede fokus på selve det faglige indhold betydet et mindre fokus på det bredere dannelsesprægede og mulighederne for, at fagene kan indgå samarbejder om projekter. Skolelederne skal nu også indrapportere, hvor stor en del af lærerne der har linjefagsdækning i det fag, de underviser i.

Fokus er altså særligt flyttet over på, at lærerne skal have en solid faglig ballast for at kunne undervise i et bestemt fag. Det giver et uddannelsessystem, som er mere opsplittet mellem fag og mindre helhedsorienteret.

“Om dette er negativt, må tage udgangspunkt i diskussionen om et dannelsesideal. I hvor høj grad skal skolerne være med til at danne vores børn til aktive medlemmer i et demokratisk samfund? De bredere dannelsesaspekter er nu trådt i baggrunden under pres fra fokus på fagligheden”, siger Hans Beksgaard.

Anders Bondo peger på Finland som et eksempel på et land, som Danmark bør mere end bare kigge misunderligt efter. I Finland har opskriften på succes i skolesystemet været med et fokus på samarbejde og at gøre lærerne så dygtige som muligt med en femårig uddannelse på kandidatniveau.

“I Finland har lærere, forskere og politikere i et tæt samarbejde gennemført reformer af systemet. Hvorfor gør vi ikke noget lignende i Danmark i stedet for at fokusere på tåbelige testsystemer, som vi forskningsmæssigt ved, giver eleverne et dårligere resultat? Det er skræmmende”, siger Anders Bondo.