29.11.2013
Artikel

“5.000 har svaret på undersøgelsen”

Af Klaus Liebing
“5.000 har svaret på undersøgelsen”, afslutter studieværten sit indslag. Og så er den vel god nok?

At 5.000 har svaret, er stort set en irrelevant og i værste fald vildledende oplysning. For et stort antal besvarelser hjælper ikke noget i stikprøver, hvis der samtidig er mange, der ikke har svaret. Og det glemte studieværten at fortælle.

“Frafaldet”, altså dem, som ikke vil svare, eller som man ikke kan få fat i, er sjældent noget, meningsmålingsinstituttet har lyst til at prale af, da det er her, den største risiko for at tage fejl ligger. For er der en tendens i, hvem der ikke svarer, så er svarene ikke længere repræsentative. Og så hjælper det ikke, om man så spørger 50.000. 

Målinger kan i sig selv ­ændre virkeligheden
Meningsmålinger, som viser sig at være forkerte, eller hvor de målte holdninger kan fortolkes vidt og bredt, fordi spørgsmålene er alt for luftige, kan have betydelige konsekvenser. 

Det kan være undersøgelser om holdningen til uddannelsessystemet, holdningen til museerne, eller om der er for mange kolde og for få varme hænder i kommunerne.

Så meningsmålingers pålidelighed er ikke kun et akademisk spørgsmål for nørdede statistikere. Lad os tage et par eksempler:
Ved det netop overståede kommunalvalg i november offentliggjorde Danmarks Radio en såkaldt exitprognose. Den viste sig at afvige væsentligt fra det faktiske valgresultat. Og det til trods for, at journalisterne igen og igen understregede, at de plejede at ramme “inden for skiven”. Og da undersøgelsen blev offentliggjort, før valgstederne lukkede, kan den have påvirket vælgere, der endnu ikke havde stemt.

“Borgerne er bange for de lave renter”, var overskriften i en stor tysk avis i det sene efterår. Overskriften og undersøgelsen kunne lige så godt have været dansk. 72 % af de adspurgte gav udtryk for mistillid til den førte økonomiske krisepolitik såvel hos regeringen som hos EU og den europæiske centralbank. Noget af en mundfuld. Sådanne resultater og overskrifter kan i sig selv være med til at påvirke økonomien negativt, fordi investorer og forbrugere bliver endnu mere forsigtige.

Fremprovokerede ­holdninger kan ikke bruges
I undersøgelsen om den førte økonomiske politik er emnet så bredt, at svarene næppe kan tages som udtryk for nogen særlig fast mening hos de adspurgte. Og vi ved heller ikke, hvilken del af krisepolitikken den enkelte tænker på, når han svarer. Er det en eventuel sparepolitik hos regeringen? Er det holdningen til renten? Ordet krisepolitik er så bredt fortolkeligt, at man ikke kan vide, hvad den enkelte har tænkt på. Så her måles noget, som måske slet ikke findes. Det er selve målingen, der skaber virkeligheden.

Forskere har gennemført et forsøg, hvor man stillede spørgsmålet ”Hvordan mener du, det danske sundhedssystem fungerer?” til en gruppe. Derefter stillede man nøjagtig det samme spørgsmål til en kontrolgruppe. Men her havde man efter ordet sundhedssystem tilføjet en forklarende parentes: (sygehuse, praktiserende læger, sundhedsplejersker m.fl.). Det gav to væsensforskellige resultater. Forklaringen var netop, at her havde man spurgt om et meget omfangsrigt fænomen, så man ikke kunne vide, hvad den enkelte havde tænkt på. Måske tænkte han på avisers omtale af fejlbehandlinger på sygehuse, måske tænkte han på sin egen dygtige huslæge. Man ved det ikke, når spørgsmålene er så omfattende. 

Studieværten fra overskriften og studieværten fra valgudsendelsen var ikke deres formidlingsansvar voksen. De fik givet indtryk af en pålidelighed, som ikke var til stede. Vi havde været bedre tjent uden.