“Der er rigtigt mange myter om studiegæld, men helt grundlæggende gælder det princip, at kan man ikke betale, så skal man ikke betale”, siger Line Barfod.

Foto: Scanpix
29.11.2013
Artikel

Studiegæld tynger højtuddannede i knæ

Et par tusinde højtuddannede har en studiegæld på 200.000 kroner eller mere. For mange ødelægger gælden livskvaliteten, men der er muligheder for at få hjælp, selv om rådgivningen er ringe, fastslår advokat Line Barfod.

Af Vivian Voldgaard
Først kæmpede de sig igennem studierne, og bagefter kæmper de så for at betale af på den studiegæld, der fik dem igennem tiden på universitetet. Sådan er virkeligheden for mange højtuddannede.
Ifølge tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser havde i alt 8.263 kandidatuddannede en studiegæld at betale af på ved udgangen af 2011. 11 procent af de forgældede, færdiguddannede kandidater skyldte mere end 250.000 kroner på deres studielån. 

Studiegælden tynger mange i knæ, men der er faktisk flere muligheder for at komme ud af gældsfælden. Enten helt ud af den eller ud af den for en periode. Det fortæller Line Barfod, advokat hos Foldschack & Forchhammer i København og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten:

“Der er rigtigt mange myter om studiegæld, men helt grundlæggende gælder det princip, at kan man ikke betale, så skal man ikke betale. Mange går ud og stifter ny gæld, for at de kan betale tilbage på deres studielån, men det er faktisk ikke meningen”, fastslår hun.

Ifølge advokaten er det vanskeligt at give en håndfuld konkrete råd, som alle kan gå ud at bruge. For mennesker skruer deres økonomiske virkelighed sammen på mange forskellige måder. Men det betyder ikke, at der ikke er muligheder, understreger hun:

“Hvis man står i en fastlåst situation, kan man søge enten en gældssanering eller en eftergivelse af gælden, og det er to helt forskellige modeller. Søger man om eftergivelse, kan man enten få en fuldstændig eftergivelse af gælden, så den helt forsvinder, eller en delvis eftergivelse, hvor man skal betale et beløb, og resten af gælden eftergives. Ved en gældssanering skal man normalt være i fast arbejde for at få den, og så bliver der lagt en plan for, hvordan man skal betale en del af gælden tilbage – normalt over fem år”. 

Få kender muligheden
Bliver en studiegæld eftergivet, har det ingen konsekvenser efterfølgende. Så er gælden væk, og ingen kan komme efter mere, hvis den økonomiske situation bliver bedre på et senere tidspunkt. Men det er ikke nemt at få eftergivelse, siger Line Barfod: 

“Hvis man er i fast arbejde, skal man søge eftergivelse efter de almindelige regler, mens man som arbejdsløs i stedet kan prøve at søge efter den særlige “det er synd for”-regel. Det er de muligheder, der er”. 

Mens en gældssanering er en sag for domstolene, er det SKAT, der kan afgøre, om en gammel studiegæld kan blive eftergivet. Men mange ved ifølge Line Barfod slet ikke, at de har mulighed for at få SKAT til at undersøge, om en eftergivelse kan komme på tale. 

“Min oplevelse er, at de fleste ikke aner, at muligheden er der. Der bliver ikke kørt nogen informationskampagner om det her, og selv om SKAT er forpligtet til at tage sagerne op af sig selv, kender jeg kun få eksempler på, at det er sket”, siger hun.
Ifølge specialkonsulent i SKAT Thor Wilkens søgte 147 om eftergivelse af deres studiegæld i årets første seks måneder. 26 fik bevilget hel eller delvis eftergivelse. For hele 2012 søgte 304 skyldnere om eftergivelse, mens 90 fik den bevilget. I 2009 var tallet oppe på 590 ansøgere, hvoraf 134 slap af med en større eller mindre del af deres gæld.

Hvor mange sager SKAT tager op af egen drift, oplyser SKAT ikke. Og hvad der helt konkret skal til for at få eftergivet en gæld, er også svært at sige, lyder det fra Line Barfod. Hun har fået behandlet to sager ved Landsskatteretten. Den ene vandt hun, den anden tabte hun. Og specielt den sidste er hun ked af, fordi den kan komme til at danne præcedens for fremtidige sager. 

“Tidligere var det sådan, at man kunne få eftergivet sin restgæld, hvis man havde betalt tilbage på en studiegæld i 15 år. Så anså man det for rimeligt, at man havde betalt sin uddannelse tilbage. Men den regel er blevet fjernet, og i min konkrete sag betød det, at min klient kommer til at betale af på sin gæld resten af sit arbejdsliv, fordi han kun er i stand til at betale et beløb, som svarer til de renter, der løber på gælden. Det er absurd og en meget ulykkelig situation”, mener hun.  

Line Barfod får løbende henvendelser fra tidligere studerende, der er ved at bukke under for gældsbyrden fra studietiden, men det er langtfra alle, hun kan hjælpe, for det er som bekendt ikke gratis at få advokathjælp. Alle kan af egen drift skrive til SKAT for at bede om eftergivelse af en gæld, men de færreste ved ifølge advokaten, hvilken slags dokumentation og hvilke argumenter der kan hjælpe med at bære en sag igennem. Og det samme gør sig gældende, når der skal søges om gældssanering. Juridisk assistance er med andre ord et stort plus. Men langt de fleste, der ringer for at få hjælp, må Line Barfod sende videre til nogle af landets gratis gældsrådgivere, og det er ikke optimalt, siger hun:

“De fleste gældsrådgivninger er finansieret af satspuljemidlerne og rettet mod socialt udsatte, men her er der jo tale om højtuddannede mennesker, der faktisk kæmper hårdt for netop ikke at blive socialt udsatte. De har også brug for rådgivning, men den slags tilbud findes desværre ikke, og det mener jeg, er en fejl”. 

Ingen tilbud til medlemmerne
En del af de gældsplagede kandidater er arbejdsløse og er derfor i løbende kontakt med a-kassen omkring deres økonomiske situation. Men MA, A-kassen for højtuddannede, har heller ikke gældsrådgivning som en del af deres tilbud, oplyser direktør Hans Peter Messerschmidt Andersen:

“Det ligger desværre ikke inden for a-kassefuldmagten at yde den slags rådgivning. I stedet henviser vi til en socialrådgiver, som vi betaler for, hvis et medlem beder om hjælp”, siger han. 

Alle medlemmer, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, får ifølge Hans Peter Messerschmidt Andersen automatisk oplyst, at de har ret til at tale med socialrådgiveren. Og konsulenterne i MA er ifølge ham opmærksomme på at fange signalerne, hvis et medlem giver udtryk for, at økonomien er ved at kuldsejle.  

“Det er ikke et område, som en a-kasse må beskæftige sig med, så det er begrænset, hvad vi kan gøre. Men når vi hører om en, der står i en rigtig dårlig situation, så tager vi hånd om det ved at sætte socialrådgiveren på. Det er den mulighed, vi har”, siger han. 

Heller ikke DM har gældsrådgivning som en del af medlemspakken.
“Det er meget sjældent, vi hører fra medlemmer, der efterlyser gældsrådgivning, så derfor er det ikke en del af de tilbud, vi har til medlemmerne”, siger forhandlingschef Anders Dissing. 

Han anerkender dog, at stilheden fra de gældsplagede medlemmer kan skyldes, at det er et tabubelagt område.
Den gennemsnitlige studiegæld for færdiguddannede kandidater lå i 2011 på 132.800 kroner.