Illustration: Simon Væth
08.11.2013
Artikel

Organisations-forandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne

Den årelange linde strøm af organisationsforandringer og dårlig ledelse er de primære årsager til, at langt over halvdelen af professionshøjskolernes undervisere oplever at være stressede i hverdagen. Arbejdsmiljøet er så ringe, at det er begyndt at slide på kollegaskabet, viser ny undersøgelse fra DM.

Af Pernille Siegumfeldt
Forårets trivselsmålinger på en række professionshøjskoler dokumenterede, at der var store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne inden sommer blev lavet i forbindelse med opsigelsen af undervisernes hidtidige arbejdstidsaftaler. Usikkerheden blandt underviserne var derfor stor omkring både arbejdstiden og den fremtidige opgavefordeling.

En helt ny rundspørge, som DM Professionshøjskoler har lavet blandt sektorens godt 1.400 medlemmer, viser, at usikkerheden kun er vokset siden. 

Undersøgelsen, som 36 procent af de 1.400 DM’ere har besvaret, er lavet i oktober på et tidspunkt, hvor kun en enkelt uddannelsesinstitution, UCC, har indgået en ny aftale om arbejdstid og opgaver, som både medarbejdere og ledelse har tiltrådt. 

Næsten 58 procent af professionshøjskoleunderviserne angiver i DM’s undersøgelse, at de i høj grad eller nogen grad føler sig stressede i hverdagen. 53 procent anser organisationsforandringer for at være en af de største stress­faktorer, mens dårlig ledelse og uklar eller manglende prioritering af opgaver regnes blandt de værste stressudløsere for henholdsvis 46 procent og 39 procent af underviserne.

Hårdt slid
Aase Riis er DM’s konsulent med professionshøjskoleundervisernes arbejdsmiljø som sit speciale. Hun er ikke overrasket over, at de organisationsændringer, som på snart 20. år bliver væltet ned over medarbejderne, slider hårdt.

“Nye opgaver, nye chefer, nye kolleger med jævne mellemrum. Dertil markante uddannelsesrevisioner på både lærer- og pædagoguddannelserne. Og oveni for langt de flestes vedkommende opsigelsen af en aftale, der har præciseret arbejdstid og opgaver. Det er nogle energislugende og til tider komplicerede omstillingsprocesser, medarbejderne trækkes igennem. Meget er strukturelt betinget, men lige så meget skyldes omstændigheder, man godt kan påvirke, i hvert fald på ledelsesniveau. Fx får personaleledelsen slet ikke den nødvendige opmærksomhed. Dertil kommer, at de øverste ledelser på UC’erne oftest ikke inddrager deres medarbejdere i vigtige beslutninger. Og endelig oplever mange, at de dårligt får en chance for at falde på plads i én struktur, før en ny er på vej. Det er meget vanskelige vilkår at arbejde under”, fastslår Aase Riis.

Også en anden tendens bekymrer DM’s arbejdsmiljøkonsulent.

“Samarbejdet, tværfagligheden og det gode kollegaskab er altid blevet fremhævet af professionshøjskoleunderviserne som en af deres største kilder til arbejdsglæde og noget af det mest betydningsfulde for dem i forhold til at kunne levere en god undervisning. Men svarene i undersøgelsen viser, at der er kommet sprækker i solidariteten. Der er ikke længere plads til den faglige udveksling, og de usikre arbejdsvilkår medfører, at folk bliver mere koncentrerede om bare at passe deres egen butik”, forklarer Aase Riis.

Permanent ­undtagelsestilstand
Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC, Henrik Lambrecht Lund, mener, at resultaterne i DM’s rundspørge bør give anledning til dybe panderynker hos UC’s ledelser og i undervisernes faglige organisation. Det generelle billede er skæmmet af mange sygemeldinger eller frygten for at blive det. Men det største problem er, at kontinuerligt kaos i for store doser sætter underviserne i en permanent undtagelsestilstand, som han kalder det.

“Du kan ikke finde noget, der påvirker folk mere dybt end en svær og usikker arbejdssituation, som de ikke kan se nogen ende på. Det ­rører ved noget helt grundlæggende i os alle, fordi det betyder så meget for, hvordan vi får tilværelsen til at hænge sammen økonomisk, praktisk og socialt. Og selv om manglen på ressourcer er blevet tydeliggjort på de UC’er, der har en arbejdstidsaftale, så står både medarbejdere og lokale ledere også på de arbejdspladser uden mulighed for at forandre deres situation markant til det bedre”, pointerer arbejdsmarkedsforskeren.

Også Henrik Lund har bemærket, at konflikterne mellem kolleger synes at været taget til.

“Tidligere blev normerne udstukket kollektivt, og man planlagde i fællesskab og forholdt sig elastisk til tiden. Man kunne i en medarbejdergruppe tage individuelle hensyn til en kollega, der havde særlige behov i en periode. Nu skal den enkelte “tage sig tid” og forhandle om sine egne vilkår. Det kan føre til splid, fordi det ikke opleves som retfærdigt”, forklarer han.
DM’s arbejdsmiljøekspert, Aase Riis, mener, at underviserne på professionshøjskolerne skal til at finde en ny måde at udnytte deres ledere på:

“I den gamle seminariekultur var ledelsen “en flink fyr”, og samarbejdet forløb oftest nemt, fordi cheferne selv havde været begejstrede lektorer, før de blev ledere. Det ligger ikke naturligt til underviserne at have et behov for ledelse, de har jo været vant til selv at styre begivenhederne i undervisningslokalet og i samarbejdet med deres kolleger. DM’erne skal blive meget mere opmærksomme på at afstemme forventninger med deres leder og afklare opgaver og deres omfang, før de bliver presset for langt ud”, siger Aase Riis.