08.11.2013
Artikel

Giv- og tag- udspil får konsekvenser

Er udspillet til en kommende finanslov en mavepuster til uddannelseskvaliteten på landets universiteter? Magisterbladet har spurgt rektorerne om, hvad der sker med kvaliteten af undervisningen og antallet af undervisningstimer på deres universitet, hvis forslaget bliver en realitet.

Af Liv Alfast Kretzschmer
Regeringen fremlagde i slutningen af august sit forslag til finanslov for 2014. På uddannelsesområdet er det især de såkaldte grønthøsterbesparelser, hvor der igen i år bliver skåret 2 procent i taxametrene, der har fået bekymrede ord med på vejen flere steder fra. Det betyder, at den pose penge, universitetet får, hver gang en studerende består eksamen, bliver mindre.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har flere gange understreget, at pengene bliver på uddannelsesområdet og fra 2015 bliver ført tilbage. En anden del af udspillet er, at tilskuddet til universiteterne stiger, men samtidig stiger også optaget af studerende voldsomt med omkring 13 procent. Blandt andre DI har meldt ud, at forslaget samlet set betyder færre penge per studerende. 

Magisterbladet har spurgt rektorerne, om de har den bekymrede brille på, når de ser på finanslovsforslagets betydning for undervisningskvaliteten. 



Foto: Lars Kruse / AU Kommunikation

Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AU?
“Besparelsen betyder, at universiteterne som udgangspunkt får færre penge per studerende, men de 2 procent bliver fra 2015 ført tilbage til sektoren, såfremt de studerende samlet set gennemfører deres uddannelser hurtigere. På Aarhus Universitet betyder det, at de studerende i gennemsnit skal være 4,3 måneder hurtigere – og det er da en udfordring, vi skal arbejde med”.

Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse?
“Jeg er ikke typen, der mener, at alle problemer er løst, hvis vi bare får flere penge. Og jeg vil kvittere regeringen for at holde uddannelsesfanen højt i økonomisk svære tider. Forskningsbaseret uddannelse er universiteternes vigtigste samfundsydelse. Og alle arbejder hårdt på at få tingene til at hænge sammen. Men der er altså grænser for, hvor hurtigt underviserne kan løbe, og hvor mange studerende der kan sidde i lokalerne. Samtidig er der hele tiden ønske om at fylde mere ind i uddannelsesforløbene i form af mere praktik, mere iværksætteri osv., men på Aarhus Universitet satser vi bestemt på at fastholde uddannelsernes høje kvalitet”.

Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer?
“Antallet af undervisningstimer er ikke den eneste måde at måle kvalitet på, men vi har forpligtet os til et minimumstimetal, og det gør vi alt for at opfylde. Men det er vigtigt at understrege, at vi samtidig arbejder på at styrke kvaliteten af undervisningen ved bl.a. at inddrage ny teknologi og opkvalificere på pædagogikken”.



Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet

Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet

“Isoleret set betyder en besparelse på 2 procent på taxametret i 2014 ikke en forringelse af undervisningen på SDU, og vi har noteret os, at fra og med 2015 bortfalder besparelsen på uddannelsen, idet beløbet overføres fra selve taxametret til bonusordningen”.



Foto: Anders Birch

Lykke Friis, prorektor for uddannelse, Københavns Universitet

Er der reelt tale om færre penge per studerende for KU?
“Ja, taxametrene bliver langsomt udhulet. Beregninger fra Danske Universiteter viser, at taxametrene er blevet over 20 procent mindre værd siden 1994. En rapport fra konsulentbureauet McKinsey lavet for Finansministeriet fastslog for et par år siden, at universiteternes udgifter til uddannelse slet ikke bliver dækket af statens taxameterbevillinger. Ministeren vil sige, at 2 procent af grønthøsteren føres tilbage til sektoren som færdiggørelsesbonus. Desværre er der stor usikkerhed i, hvor mange penge de enkelte universiteter får fra puljen. Det er svært at lægge budgetter efter. Grønthøsteren rammer også andre dele af universiteternes finansiering, der ikke føres tilbage til sektoren. Så reelt er der færre penge per studerende”. 

Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på KU?
“Det betyder helt grundlæggende, at der er færre penge til undervisning og vejledning. På KU satser vi benhårdt på kvalitet i uddannelserne. Men færre penge betyder også prioriteringer, så der er en risiko for, at de studerende møder færre fastansatte forskere og et mindre udbud af fag”.
 
Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse?
“Københavns Universitet har taget mange initiativer for at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Der er sat en række forsøg i gang med fx nye undervisningsformer under initiativet “Den gode uddannelse”. Og vi har lavet et minimumskrav om, at alle bachelorstuderende som minimum skal modtage 12 timers undervisning om ugen. Det arbejde vil fortsætte. Besparelsen på de 2 procent et enkelt år indgår i en større økonomisk sammenhæng, hvor forringelserne nok kan være svære at mærke for den enkelte. Men på den lange bane er det svært at opretholde udbud af fx kurser”.
 
Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer?
KU har fastsat et klart mål om minimum 12 timer på bacheloruddannelserne. Det holder vi fast ved. Men besparelserne betyder så, at universitetet kan blive nødt til at finde andre måder at finansiere undervisningen på. Fx tager en række danske universiteter penge fra forskningen for at dække underskuddet i forbindelse med at udbyde uddannelse. 



Foto: RUC

Peter Lauritzen, universitetsdirektør, Roskilde Universitet

Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for RUC?
“Regeringen har meldt ud, at der i finanslovsforslaget 2014 er afsat yderligere penge til uddannelse for at højne kvaliteten på de videregående uddannelser. Der er dog ikke tale om flere penge pr. studerende, men om opfyldelse af regeringens løfte om at finansiere det øgede optag på universiteterne efter det gældende taxametersystem. RUC får derfor ikke flere penge, alene fordi der optages flere. Pengene udløses kun, hvis de studerende består deres eksamener, altså efter samme system som tidligere. Taxametersystemet er underlagt samme krav om effektivisering som den øvrige statslige økonomi. Det betyder, at taksterne for beståede eksamener reduceres med 2 procent, men efterfølgende forhøjes med forventningen til stigningen i pris- og lønniveauerne. I 2014-forslaget til finansloven er taksterne således reduceret med 2 procent og efterfølgende forhøjet med 0,5 procent. Der er altså lidt færre penge pr. bestået eksamen end tidligere, og det er der, fordi regeringen forventer, at institutionerne effektiviserer deres aktiviteter.

Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på RUC?
Som sagt er der ikke afsat flere penge pr. studerende, men pr. bestået eksamen. Det vil sige, at der ikke kommer flere penge ind i kassen, blot fordi der sidder flere studerende i undervisningslokalerne. Man kan på en måde sige, at universiteternes “belønning” først kommer, når undervisningen er overstået. Meningen er selvfølgelig, at universiteterne sørger for, at de studerende, der kommer ind, også kommer igennem og består deres eksamen.

Der er ikke altid så nemt, som det lyder, og det betyder, at underviserne møder flere studerende end dem, vi i sidste ende får taxameter for. Herfra er det ikke så svært at regne ud, at hvis der desuden kommer færre penge pr. bestået eksamen, vil det betyde, at den nemmeste løsning vil være, at der undervises for en større gruppe studerende for at få det til at løbe rundt – noget, der sjældent fører til højere kvalitet. Derudover er der kun en mindre stigning på 1 procent i basisbevillingen, og det vil sige, at der umiddelbart heller ikke er kommet flere penge til den forskning, der ligger bag undervisningen, uanset hvor mange studerende der kommer ind eller består deres eksamen.

Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse?
RUC’s pædagogik lægger vægt på involverende undervisning: Undervisning i mindre grupper, hvor de studerende deltager aktivt i læringsprocessen, og projekter, hvor de studerende vejledes i små grupper. Det er en dyr form for undervisning, som kræver mange undervisere. Når der samtidig er fokus på mængden af undervisningstimer – eller vel nærmere konfrontationstimer – kan det være svært at få regnestykket til at gå op uden at gå på kompromis med hensyn til gruppestørrelse og dermed – i vores optik – kvaliteten.



Foto: Aalborg Universitet

Finn Kjærsdam, rektor, Aalborg Universitet


Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for AAU?
“Ja, på samme måde som de sidste mange år”.

Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AAU?
“Det betyder færre specialiseringer og større hold. Altså færre valgmuligheder”.

Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse?
“Niveauet opretholdes, men der bliver færre valgmuligheder og mere adgangsbegrænsning”.

Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer?
“Vi har ikke påtænkt færre undervisningstimer”.