Foto: POLFOTO
18.10.2013
Artikel

FLØK gør op med dogmer

Erhvervsøkonomi- og filosofiuddannelsen FLØK på CBS forsøger at balancere mellem tilpasning og selvstændighed. På den ene side efterlyser de studerende konkrete anvendelsesmuligheder, på den anden side er det fortsat uddannelsens grundvilkår at være nysgerrig og undersøgende.

Af Thomas Bøttcher
Da lektor Morten Sørensen Thaning for nylig holdt introforelæsning for de nye studerende på HA (fil.) – CBS-uddannelsen med den udsædvanlige kombination af klassisk erhvervsøkonomi og filosofi – sad de studerende på første række og googlede, hvad de kunne blive, når de var færdige med uddannelsen.

En helt normal handling for studerende anno 2013, men noget nær utænkeligt bare ti år tilbage, da han selv var studerende.
“Det er karakteristisk, at det at tilbyde akademisk viden ikke i sig selv giver autoritet for de studerende i dag. Det er ikke nok at sige, at det her er et vigtigt fag, og det afdækker de og de problemer samfundsmæssigt og videnskabeligt. Vi er nødt til hele tiden at kunne vise dem, at de organisationer og virksomheder, de forestiller sig at få arbejde i, synes, at den viden er relevant”.

Uddannelsen, der med filosofien som redskab giver de studerende færdigheder til at undersøge de grundlæggende konsekvenser af den måde, virksomheder og organisationer er indrettet på, har derfor de senere år sadlet om. Hvor de studerende tidligere skulle opbygge et vidensgrundlag inden for de to fag, før de begyndte at arbejde med at integrere dem og anvende dem i praksis, arbejdes der i dag med den modsatte tilgang, så de studerende konfronteres med fagenes relevans og det praktiske arbejde fra starten af uddannelsen.

Omorganiseringen har dog også en anden årsag, forklarer Morten Sørensen Thaning.

“Vi er selvfølgelig også under indflydelse af den generelle trend i hele uddannelsessystemet, hvor man skal kunne kombinere frit mellem grunduddannelse og overbygning. Derfor kan vi ikke forudsætte, at vi kan lægge den praktiske dimension senere. Oprindeligt var faget tænkt sådan, at man ikke bare læste en overbygning, men fagets egen overbygning. Den forudsætning faldt bort, sådan at faget skulle rette sig mod en række overbygningsuddannelser, men inden for de sidste fire-fem år er vi gået skridtet videre, sådan at vi faktisk forudsætter, at en studerende i kraft af sin viden er kvalificeret til at søge job allerede efter bachelorgraden. Det arbejder vi for tiden med at gøre endnu mere prægnant”.

FLØK-uddannelsen, som den også kaldes, optager ca. 80 studerende om året, og de seneste tal viser ifølge Morten Sørensen Thaning, at der er fuld beskæftigelse blandt dem, der har afsluttet uddannelsen. 

“FLØK’erne arbejder med økonomi i private virksomheder, med HR, i offentligt administrative stillinger, ligesom en del stifter egen virksomhed. Bredden i ansættelser hænger sammen med, at de studerende selv tager stilling til, hvordan de vil kombinere og vægte de to fag, fx om man vil have et touch af HR, fordi man vil ud at arbejde med HR, eller om man mere er interesseret i at gentænke, hvordan man kan indrette fx organisationer eller virksomheder”, siger han.

Integration mellem fagene
Integrationen mellem fagene er mere grundlæggende også uddannelsens største udfordring.

Mens den kritisk problemorienterede tilgang i filosofien stiller grundlæggende spørgsmål ved hele erhvervsøkonomiens vidensgrundlag, organisering og menneskesyn, er det samtidig målsætningen, at de studerende skal indgå i virksomheder og levere praktiske og konkrete bidrag ved hjælp af færdigheder som regnskab og økonomistyring.

“Man genfinder kontrasten hos de studerende. Der er nogen, der har en forestilling om, at de skal varetage en bestemt jobfunktion, men der er også studerende, der er mere interesserede i at sætte spørgsmålstegn ved forudsætningerne for den økonomiske praksis. I den reform, vi er i gang med at lave, tipper vi det lidt i retning af at tilgodese den første gruppe. Men det er samtidig vigtigt at fokusere på, at det også er et studium med højt til loftet, og hvor man skal tænke alternativt. Det er den vanskelige balanceakt, vi prøver at nå”, siger Morten Sørensen Thaning.

Det er udsædvanligt, at filosofi vinder indpas på en handelsskole, der i udgangspunktet har rent tekniske eller matematiske kompetencer i centrum. Men ifølge Morten Sørensen Thaning har det aldrig givet mere mening end netop nu. Den tid, hvor man kunne nøjes med at have styr på økonomi for at indgå i en virksomhed, er for længst forduftet, for i dag er institutionelle, samfundsmæssige og etiske forståelsesrammer afgørende for en virksomheds overlevelse. Den omvendte bevægelse finder sted i offentlige organisationer, hvor det erhvervsøkonomiske sprog i stigende grad vinder indpas.

“Vores præmis er, at kravene er mere modstridende end nogensinde. Det betyder, at man er nødt til at have medarbejdere, der anerkender de modstridende krav. Virksomheder skal tjene penge, men også tage et socialt og miljømæssigt ansvar. Og offentlige institutioner skal være rentable og fokusere mere på drift”.

Tilpasning versus akademisk selvstændighed
Men er filosofi på CBS ved at blive reduceret til at handle om at lære de studerende at tilpasse sig en modstridende virkelighed? Hvad med den akademiske selvstændighed og den videnskabelige autonomi? Morten Sørensen Thaning lægger ikke skjul på, at spørgsmålet er genstand for intern faglig debat.

“For forskerne og underviserne er der ingen tvivl om, at de er her på CBS for at få lov til at bruge rammerne til nytænkning. Og det er afgørende, at det fortsætter med at være sådan. Så når vi snakker tilpasning, er det mere et spørgsmål om, at man skal ansvarliggøre den undervisning, man bedriver, ved at kunne sige til de studerende: Hvad skal I så med den viden, hvis I gerne vil ud at arbejde i en organisation? Så vi skal sådan set ikke være mere politisk konforme, men snarere gå lidt væk fra rollen som overdommer, som kan være en uheldig konsekvens af filosofien. Altså det her med at bedømme i udstrakt arm, hvad der er moralsk rigtigt og forkert ud fra et videnskabeligt standpunkt”.

Ifølge Morten Sørensen Thaning skal overdommeriet blandt andet undgås ved, at den kritiske og fundamentale viden fra begyndelsen af studiet bringes i spil med omverdenen. 

“I min ideelle verden er det her med, at nu skal vi også sørge for, at de studerende får et arbejde, ikke særligt interessant. For i sidste ende skal de selv tage ansvar for den viden, de får. Jeg synes mere, det handler om, at selvom den viden, de får, er kritisk og har en presserende relevans, så betyder det ikke, at det er en opfordring til at stille sig udenfor og sige, at alt det, andre gør, er forkasteligt. Det er ikke frugtbart, hvis studiet opfostrer folk, der ikke bruger den viden, de får, men sidder sådan lidt kynisk på distancen. I stedet må det handle om at bringe de studerendes studier af erhvervsøkonomiens grundlag i dialog med folk fra virksomheder og organisationer”.