Martin Jes Iversen uddanner studerende, der skal træde direkte ud på det private arbejdsmarked med bachelorbeviset i hånden”. Foto: Scanpix
18.10.2013
Artikel

CBS satser på superbachelorer

Der skal tænkes strategisk, hvis bachelorer skal få succes på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag EngAGE på CBS, et særligt forløb for ambitiøse businessstuderende, der vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Af Thomas Bøttcher
International Business (IB) er et flagskibsprogram for businessstuderende på CBS. Med en adgangskvotient på 11,9 tiltrækker programmet de dygtigste og mest ambitiøse bachelorstuderende. Hovedparten vælger efterfølgende at forlænge deres uddannelse som cand.merc.-studerende. 

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, mener CBS-lektor Martin Jes Iversen. Han blev af tidligere rektor Johan Roos bedt om at udvikle en uddannelse specifikt målrettet dygtige studerende, der ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter tre års bachelorstudier. Studiet hedder EngAGE.

“Initiativet skal ses på baggrund af den forrige regerings globaliseringsstrategi og på baggrund af diskussionerne om danskernes sene tilbagetrækningsalder. Vores tilgang har så været at vende den om og kigge på overgangen fra studier til arbejdsliv. Det har vi gjort ved at skabe et lille laboratorium for talentfulde studerende, der kommer ud i et meningsfuldt fuldtidsjob, når de er 23-24 år, frem for når de er 26-28 år”, siger Martin Jes Iversen, der også lægger vægt på, at mange IB-studerende gennem årene har fortalt ham, at det ikke var deres drøm at gå fem år på universitetet.

Der var dog en væsentlig udfordring. Når der er 4.500 cand.merc.-studerende på CBS, hvorfor så ansætte en, der er mindre uddannet? Barrieren bliver ikke mindre af, at de, der rekrutterer arbejdskraft i virksomhederne, ofte selv bærer cand.merc.-graden. Også de studerende, ja, selv Martin Jes Iversens kolleger på CBS, ville måske få svært ved at se fidusen, når nu universitetet i forvejen havde den fulde “kandidatpakke”. Og hvad ville forskellene til professionshøjskolernes bachelorer være?

“Derfor sagde vi fra første færd, at det skulle bygge på talentfulde studerende fra International Business. Ikke fordi vi vil lave uddannelse kun for talenter, men simpelthen for at virke troværdige udadtil. Desuden var vi klar over, at vi skulle arbejde meget tæt med erhvervslivet. Vi kunne jo godt se, at vi ikke bare kunne starte uddannelsen med den ide, vi havde, og så efter tre år banke på hos virksomhederne og sige værsgo”.

Virksomheder får indflydelse på studiet
Løsningen var målrettede partnerskaber med virksomheder, der blev inviteret til at hjælpe med udformningen af studiet, profilen, og hvem de studerende skulle være.

“Vi ville ikke gå på kompromis med det akademiske eller den ekspertise, vi selv kommer med, men vi ville alligevel godt efterlade et spillerum til virksomhederne, herunder omkring kursus-curriculum”.

Derfor bliver de studerende foruden indføring i grundlæggende discipliner som fx erhvervsøkonomi og statistik takket være virksomhedernes input også undervist i kommunikation, organisationsforståelse og basale ting som Excel-færdigheder.
Et andet væsentligt træk ved ­EngAGE er, at de studerende hver især bliver knyttet til en af partnervirksomhederne.

“Alle vores studerende har et mentorforløb med en bestemt virksomhed. Derudover er hele det sidste semester et internship-semester, hvor de studerende træder ind i virksomheden. Idéen er, at empirien i bachelorprojektet bygger på de erfaringer, de gør sig i virksomheden”.

Hele studieforløbet skal leve op til de sædvanlige akademiske krav på en bacheloruddannelse, understreger Martin Jes Iversen.
“Vi siger, at der ikke er nogen naturgiven modsætning imellem det akademiske og det anvendte. Vi er optagede af, hvordan vi udfolder begreberne, teorierne og diskussionerne i en virkelig kontekst. Det er det sted, vi gerne vil hen med denne uddannelse. Men vi fastholder, at det skal være forskningsbaseret, og at de studerende skal have en stor videnskabsteoretisk indsigt”.

EngAGE optager i dag kun 22 studerende per årgang, men Martin Jes Iversen kan sagtens forestille sig, at konceptet kan blive mere udbredt.

“Man bliver nødt til at have en vis ydmyghed over for de eksisterende strukturer. Du skal gøre en særlig indsats, for at det kan fungere. Det betyder, at du i de første år bygger på talenter. Men hvis erfaringerne er gode, og virksomhederne bliver glade for vores bachelorer, så kan man begynde at brede det ud, hvis det er det, man vil”.

Selv de humanistiske fag ville kunne bruge idéen, mener han.

“Hvis du har en kombination af “commitment” fra universiteter og aftagererhverv – og det behøver ikke at være virksomheder, det kan også være organisationer eller offentlige institutioner – så kan jeg godt forestille mig, at du kan bruge modellen på andre områder. Men jeg tror ikke, at du uændret kan indføre en bachelorgrad og så forvente, at der automatisk kommer en arbejdsmarkedsefterspørgsel. Der skal mere til”.