Foto: Scanpix
18.10.2013
Artikel

Østergaard: Universitets­uddannelser skal være mere erhvervs­rettede

Uddannelsesministeren kræver bedre praktikmuligheder for studerende på universiteterne. Rektorerne på vej med forslag.

Af Thomas Bøttcher
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er begejstret for tænketanken DEA’s undersøgelse af bachelorernes arbejdsmarked. For at give bachelorerne bedre vilkår på arbejdsmarkedet efterlyser tænketanken et mere fleksibelt system med mere afrundede bacheloruddannelser, hvilket falder i tråd med uddannelsesministerens kommende forslag til en samlet uddannelseslov.

I første omgang lægger Morten Østergaard op til, at universiteterne selv foretager de nødvendige reformer – men med mulighed for, at der kan gribes ind, hvis universiteterne ikke følger opfordringen. 

“Når vi har en opdeling i bacheloruddannelser og kandidatuddannelser, så bør begge dele jo kunne bruges til noget og anvendes på arbejdsmarkedet – med undtagelse af de helt snævre professionsrettede uddannelser som fx lægestudiet. Det betyder, at de steder, hvor man bare har tilrettelagt bacheloruddannelsen som et forstudium til kandidatuddannelsen og ikke som en afsluttet helhed i sig selv, der kan man jo overveje, om man bør ændre på det”, siger Morten Østergaard.   

Et mere konkret spørgsmål angår praktikmuligheder. I regeringens sammenhængsredegørelse fra i fjor hed det, at etableringen af “praktikvinduer” skal give de studerende et større kendskab til og erfaring med det arbejdsmarked, de uddannes til. Konkret ved at alle studieordninger muliggør mindst 30 ETCS-point til praktik eller lignende – hvilket svarer til et halvt studieår.

Universiteter: Reform af kandidatuddannelsen
Den radikale uddannelsesminister ønsker dog ikke at indføre praktikvinduet via lovgivning, hvorfor forslaget i første omgang ligeledes skal ses som et forsøg på at indgå i dialog med universiteterne om en nødvendig “justering og fornyelse af uddannelsernes indhold”, som det hedder i sammenhængsredegørelsen.

“Det, jeg lægger op til, er, at man udeomkring gør sig overvejelser om at gøre uddannelserne mere orienterede mod den omverden, der venter de studerende efter endt uddannelse. I første omgang er det en dagsorden, vi har sat, og som vi presser på for, men uddannelsesinstitutionerne skal selv tage hånd om det. Hvis vi så oplever, at der ikke sker noget, så kan man selvfølgelig altid overveje, hvad man så kan gøre, men i første omgang har jeg ikke nogen planer om at lovgive for at opnå det”, siger han.
Her imødekommer Morten Øster­gaard blandt andre de studerende i DM, der mener, at muligheden for at få meritoverført ECTS-point for praktikforløb i mange tilfælde er for dårlige.

Rektorformand Jens Oddershede er positivt indstillet over for forslaget. Han oplyser, at universiteterne selv har et udspil på vej.

“De danske universiteter er tilhængere af, at man udvisker skellet mellem studium og arbejde på kandidatuddannelsen. I stedet for at man studerer i to år og så kommer ud på arbejdsmarkedet, vil vi foreslå en glidende overgang, så man faktisk allerede i kandidattiden bliver integreret på arbejdsmarkedet. Det vil give de studerende mulighed for at tilpasse studie- og projektvalg til den arbejdssituation, man kommer ud i bagefter. Det vil gøre uddannelen mere fleksibel, og jeg tror også, at flere arbejdsgivere vil få øjnene op for kandidaternes arbejdskraft”, siger han.