Foto: Heidi Lundsgaard
18.10.2013
Artikel

Dagpengeregel hæmmer væksten

Etnolog og ph.d. Karen Elberg har gjort brug af 78 ugers-ordningen, der giver mulighed for at få supplerende dagpenge ved siden af selvstændig virksomhed. Men reglerne er ufleksible og gammeldags, og der er masser af faldgruber, siger både hun og jurist i MA.

Af Vivian Voldgaard
Er du ledig, men har du samtidig en eller anden form for selvstændigt arbejde, som du kan udføre uden for almindelig arbejdstid? Så har du mulighed for at få supplerende dagpenge i op til 78 uger. 

Karen Elberg, etnolog og ph.d. med base i Svendborg, er en af de magistre, der har været på ordningen. Hun hørte om muligheden i sin a-kasse, og efter en ansøgningsrunde med tungen lige i munden blev hun godkendt:

“Jeg gik og overvejede, om kunde- og brugerundersøgelser var et område, som jeg skulle kaste mig over. Og det var noget arbejde, jeg jo sådan set godt kunne udføre om aftenen. Derudover havde jeg også noget kulturformidling i aftentimerne og i weekenderne, så på den baggrund fik jeg bevilget de 78 ugers supplerende dagpenge”, fortæller hun.  

Men reglerne er strikse. For den selvstændige bibeskæftigelse må på ingen måde være noget, du som ledig har tænkt dig at komme til at leve af på fuld tid. Så er der tale om iværksætteri, som der ikke er støtte til. Og det er et dilemma, når man kan se, at der faktisk er potentiale i den selvstændige del af ens arbejdsliv, måtte Karen Elberg sande:

“Ordningen er ekstremt ufleksibel. Jeg gik i gang med at arbejde med min internetportal Meet The Locals, og det kunne jeg selvfølgelig godt sidde med om aftenen og i weekenderne. Men sagen er den, at hvis jeg havde haft tilladelse til at arbejde effektivt med det i dagtimerne, så havde mine muligheder for at blive selvforsørgende og dermed ikke stå i ledighedsstatistikkerne jo været langt bedre. Og det havde da også været bedre for mine kunder, hvis de kunne få fat i mig inden for normal arbejdstid”, siger hun.

Utidssvarende regler
Den sydfynske magister overholdt reglerne i de 78 uger, og det lykkedes hende alligevel at få så godt fat i turisterne, at hun i dag er ude af dagpengesystemet. Hun arbejder lige nu med en kulturarvsopgave, finansieret af EU-midler, i regi af sit firma LAG-Svendborg (Lokal Aktionsgruppe-Svendborg), men derudover står der selvfølgelig turistguide på visitkortet, og det er i den retning, fremtidsplanerne går, fastslår hun. 

Men hun mener, at de strikse regler for de supplerende dagpenge sætter en stopper for mange initiativer, der kunne gøre langt flere magistre til selvstændige erhvervsdrivende med ganske fornuftige forretninger:
“Det er ekstremt gammeldags, at man ikke må udføre noget som helst andet arbejde, når man er ledig. Forestillingen om, at man skal sidde klar ved telefonen, fordi der nok snart ringer en og tilbyder et 37-timers job med start i morgen tidlig, hører ikke vores tid til”, fastslår hun. 

Den holdning er hun ikke alene om.

Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) har rettet henvendelse til Akademikerne (AC) for at henlede opmærksomheden på de forældede regler. Jurist i MA, Søren Kristensen, siger: 

“De eksisterende regler om, at det selvstændige arbejde ikke må føre til et liv som selvstændig på fuld tid, og at arbejdet kun må udføres uden for almindelig arbejdstid, er både for komplicerede og for utidssvarende til nutidens arbejdsmarked. De er konstrueret til en verden, som den så ud i en svunden tid. Ikke til det moderne arbejdsmarked, hvor der er mange andre måder at arbejde på end en 37-timers fastansættelse”. 

Søren Kristensen råder altid ledige til at spørge en af a-kassens konsulenter til råds, før ansøgningsblanketter bliver udfyldt. For der er mange faldgruber, og i sidste ende kan konsekvensen være, at dagpengeretten forsvinder helt. 

“Arbejdet, som du udbyder, skal kunne udføres uden for almindelig arbejdstid. Det går for eksempel ikke, at du på din hjemmeside skriver, at kunderne bare kan ringe til dig. For tager du telefonen i dagtimerne, bryder du i princippet reglerne. Derfor er det rigtige at skrive på din hjemmeside, at kunder skal sende en mail til dig, hvorefter du så selv vil vende tilbage. Det er alle den slags faldgruber, som konsulenterne kan hjælpe dig med at undgå”, siger han. 

Juristen håber, at der inden længe bliver kigget på reglerne fra politisk hold:

“Vi har brug for vækst i Danmark, og det giver ingen mening, at vi har et regelsæt, der i den grad bremser initiativer, som kan flytte ledige fra arbejdsløshedsstatistikkerne over i et liv som selvstændige erhvervsdrivende. Ordningen skal være langt mere fleksibel, end den er i dag, og så skal der ændres på den stive fortolkning af rådighedsforpligtelsen. Den gav muligvis mening, dengang daglejerprincippet var en del af arbejdsmarkedet, men sådan ser verden altså ikke ud længere”.