Foto: Colourbox
18.10.2013
Artikel

Magistre tvinges på jobløn

95 procent af privatansatte magistre på jobløn har aldrig fået et valg mellem jobløn og almindelige vilkår for deres ansættelse. De er tvunget til en lønform, der fjerner deres ret til afspadsering, overtidsbetaling og tillæg for at arbejde aften og weekend. Alligevel er kun hver fjerde utilfreds.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Et tilbud, du ikke kan afslå. Sådan bliver jobløn brugt i mange danske virksomheder.

Jobløn fjerner med en enkelt sætning din ret som medarbejder til afspadsering og betaling for overtid. De afgørende ord står i din kontrakt. Typiske vendinger er: “Stillingen er uden højeste arbejdstid” eller “Der ydes ikke særskilt honorering for merarbejde”.
I gamle dage var jobløn et tilbud til særligt betroede medarbejdere, som ledelsen ønskede at forfremme og belønne. I dag lægger arbejdsgiverne kontrakten på bordet, og vil man have jobbet, følger joblønnen med. Det viser Magisterbladets undersøgelse af jobløn blandt privatansatte DM-medlemmer.

95 procent af de privatansatte magistre, der i dag har jobløn, oplyser, at de ikke selv kunne vælge mellem jobløn og almindelige ansættelsesvilkår.

“95 procent er et skræmmende højt tal”, siger Frederik Dehlholm, formand for DM Privat.

Blandt privatansatte DM-medlemmer på almindelige ansættelsesvilkår er valgfriheden lige så lille. Også her oplyser 95 procent, at de ikke selv kunne vælge. 

“Problemet ligger i joblønnen, fordi man som medarbejder på forhånd afgiver en masse rettigheder i form af afspadsering eller betaling for overarbejde. Det er ikke rimeligt, at arbejdsgiverne ensidigt afskaffer 37-timer
arbejdsugen i Danmark, specielt ikke i en situation, hvor vi har mange arbejdsløse”, siger formanden for DM Privat.

Tag dig betalt
I dag bruger private arbejdsgivere jobløn til alle typer stillinger. Det ser DM’s konsulenter, når de tjekker kontrakter for medlemmer på vej i nyt job.

“Selv i job til 25.000 kroner om måneden vil arbejdsgivere gerne være fri for den højeste arbejdstid. Medlemmerne selv hæfter sig ikke ved det. Det er først, når vi i DM gennemgår kontrakten, at de opdager, at de ikke vil få ret til afspadsering eller betaling for overtid”, oplyser DM-konsulent Michael Larsen.

Han opfordrer til, at man forsøger at forhandle sig til en bedre aftale.
“Hvis arbejdsgiveren gerne vil sikre fleksibilitet, kan man indgå en aftale om flekstid i stedet for jobløn. Siger man ja til jobløn, bør man sikre sig, at man får noget til gengæld. Måske kan man forhandle sig frem til en højere løn eller en ekstra ferieuge. Man kan også forebygge udnyttelse ved at aftale et loft over arbejdstiden”.
Har man først skrevet under på kontrakten, er forhandlinger svære, når arbejdstiden tordner i vejret.
“En fornuftig arbejdsgiver vil ikke drive rovdrift på medarbejdernes ressourcer, men det sker alligevel, og sidder man først med en kontrakt uden højeste arbejdstid, har man mistet et af redskaberne til at styre sit eget arbejdsliv”, siger Michael Larsen.

Jaget vildt
Frederik Dehlholm advarer direkte DM’s medlemmer mod at sige ja til jobløn.

“Er man på jobløn, har arbejdsgiveren ikke noget incitament til at begrænse mængden af arbejde, og den højere arbejdstid betyder en større risiko for udbrændthed og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Man risikerer at blive jaget vildt med alt for lange arbejdsuger, og det er tvivlsomt, om man lønmæssigt bliver honoreret for det”.

Blandt undersøgelsens deltagere er fire ud af ti på jobløn mellem 30 og 39 år.

“Mange sidder sandsynligvis i deres første job. De er blevet dimittender i en krisetid og er sultne efter arbejde. Jeg frygter, at de bliver udnyttet. Vi har nu en stor gruppe mennesker, der er uden værn mod overarbejde og lange arbejdsuger og samtidig skal have en familie til at fungere. Det er virkelig foruroligende”, understreger Frederik Dehlholm fra DM Privat.

Overarbejde breder sig
Magisterbladets undersøgelse viser også, at kun hver fjerde på jobløn er modstander af lønformen. Lidt flere er glade for jobløn, og en stor gruppe er hverken positive eller negative. Frederik Dehlholm tolker manglen på modstand som mangel på erfaring.
“Hvis man sidder i sit første job, har man ikke kendt andet. Hvis man arbejder for meget, tænker man måske, at sådan er vilkårene i branchen eller på arbejdsmarkedet i det hele taget”.

I så fald tænker man rigtigt. De lange arbejdsuger gælder også magistre uden jobløn. 

“Overarbejdet breder sig, også ud over al rimelighed”, konstaterer formanden for DM Privat og anbefaler sine medlemmer selv at registrere deres arbejdstid.

“Al erfaring siger, at man arbejder mere, end man tror. Man tager lige en time foran pc’en om aftenen, man tjekker lige mailen, inden man går i seng, og så videre. Hvis man ved, hvor meget man arbejder, kan man jo bagefter stille sig selv det spørgsmål, om man virkelig ønsker at forære sin arbejdsgiver tre eller fem eller syv timer af sin fritid hver uge. Hvis man ikke føler, at man har et valg, bør man søge væk. Der findes stadig virksomheder, hvor der er styr på arbejdstiden – selv i krisetider”.