27.09.2013
Artikel

De robuste humanister

Af Ingrid Stage

LEDER

Som Akademikernes konstituerede formand har jeg gjort dimittendledigheden til mit vigtigste indsatsområde. Køen af jobsøgende nyuddannede kandidater bliver desværre længere og længere. Ledigheden ser ud til at have bidt sig så fast, at vi nu ser akademikere falde ud af dagpengesystemet, før de overhovedet har fået mulighed for at anvende deres faglige kvalifikationer og personlige kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads eller i en selvstændig virksomhed.

Til trods for at Akademikerkampagnen, der matcher ledige kandidater med mindre virksomheder, der ikke tidligere har anvendt akademisk arbejdskraft, er en entydig succes med 1.800 nye jobåbninger på halvandet år, har regeringen sært nok valgt ikke at tage en fortsat finansiering af indsatsen med i forslaget til finanslov for 2014. Den undladelsessynd håber vi naturligvis, forhandlingerne om den endelige finanslov retter op på.

Helt generelt er der langt mellem de positive nyheder på beskæftigelsesområdet for vores unge jobsøgende kolleger. Desto meget mere glædeligt er det så, at Kandidatundersøgelsen 2013 fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet viser et positivt billede af humanisternes beskæftigelse i kriseårene fra 2007 og frem.

Da krisen så småt begyndte i 2007, mødte jeg talrige skråsikre forudsigelser fra erhvervsorganisationer og andre faglige organisationer om, at magistrene, og især humanisterne, ville blive særlig hårdt ramt. Sådan har det da også været under tidligere lavkonjunkturer. Men nu viser KU’s undersøgelse, at humaniorakandidater har været overraskende robuste under krisen. De har fundet job, hvor der ikke tidligere har været ansat humanister eller akademikere i det hele taget, og de har opdyrket nye jobfunktioner, hvor deres fagspecifikke og generelle akademiske kompetencer er kommet i spil.

Undersøgelsen er ikke den første, der dokumenterer, at der er brug for humanisterne, og at de klarer sig relativt bedre end mange andre grupper. Og det selv om antallet af humaniorakandidater gennem alle årene har udvist en stejlt stigende kurve. Men på trods af de relativt positive statistikker vil fordommene om humanisternes nytteløse uddannelser ikke forsvinde. Argumenterne fra dem, der ønsker adgangsbegrænsning på humaniora eller lavere SU til de studerende på de humanistiske fag, er, at de er i job under akademisk niveau. At de ikke bruger deres faglige kompetencer i de job, de kan få.

Den nye undersøgelse fra Københavns Universitet gennemhuller denne argumentation, og man har vel nu lov at håbe, at vi ikke fortsat skal høre om overledighed blandt humanister og uddannelser, der ikke er brug for i virksomhederne. 

Men selv om huma­nioradimittendernes ledighedsprocent ikke er steget så meget, som mange måske havde forventet, er den stadig for høj. Derfor skal der også stadig arbejdes intenst af os alle for at få både deres og andre dimittendgruppers beskæftigelsesgrad øget. Det viser sig, at jo tidliger næsten-kandidaten eller den nyuddannede starter jobsøgningen, jo bedre går det med at finde et relevant job. Og den viden skal vi sørge for, at de studerende og kandidaterne har. Og så skal potentialet for iværksætteri udnyttes bedre. Det kræver bedre rammebetingelser for at etablere selvstændig virksomhed og mere fleksible dagpengeregler. Det er et oplagt sted for politikerne at sætte ind, hvis ambitionen om at skabe flere job og mindske ledighedskøen skal føres ud i livet.