“The Stinker” er Ig Nobelprisernes officielle maskot. Tegning: Lois Malone/Annals of Improbable Research.
27.09.2013
Artikel

Flere vandvittige forskerpriser

Årets Ig Nobelpriser er delt ud. Igen er vand et afgørende element i dansk succes. Efter det våde undertøj og sildeprutterne går prisen i fysik i år til en dansk forsker, der har fundet ud af, at mennesker under visse vilkår kan gå på vandet.

Af Lisbeth Ammitzbøll
“Stolt er nok så meget sagt, men jeg er glad for prisens symbolske værdi. Forhåbentlig kan Ig Nobelpriserne fange unge menneskers opmærksomhed og vække deres nysgerrighed, så de vil interessere sig mere for videnskab”, siger professor Alberto Minetti, adjungeret professor på Syddansk Universitet og modtager af dette års Ig Nobelpris i fysik sammen med fire andre forskere.

Forskernes resultater blev offentliggjort sidste år i artiklen “Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity” i tidsskriftet PLoS.

Artiklen er fuld af målinger af fart og frekvens og en masse m/s og hertz, men det går vi let hen over af hensyn til humanisterne for at nå tørskoet frem til forskernes konklusion: Personer, der vejer under 73 kilo, kan løbe på en vandoverflade, hvis blot vandet befinder sig på månen, hvor tyngdekraften kun er en brøkdel af Jordens.

Oprejsning
Her på redaktionen glæder vi os inderligt over Minettis indsats af flere grunde.

For det første går vi ind for viden i enhver form, også flydende form, og Minetti fortsætter en stolt dansk tradition ved at inddrage vand i sin forskning. 

For det andet er vi kisteglade for, at også danske forskere vinder Ig Nobelpriser.

Minetti ville muligvis hellere hædres for sit imponerende cv med næsten 200 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, sin evne til at skaffe foreløbig to millioner euro til forskning i biomekanik og bevægelsesanalyse, sit patent og sit talent for at krydse faggrænser mellem det medicinske, fysiologiske og tekniske forskningsområde og for sin evne til at bringe sin forskning ud til samfundet gennem en akademisk spin-off-virksomhed.

Optimisme
Her på redaktionen hæfter vi os primært ved, at han skaffer oprejsning til vores sårede nationalfølelse ved at demonstrere, at danske forskere også kan vinde Ig Nobelpriser.

Enkelte læsere vil måske hævde, at Alberto Minetti er mere italiensk end dansk. Når sandheden skal frem, er vi nødt til at ringe til Italien for at få kontakt med Minetti, der er professor i fysiologi på det medicinske fakultet i Milano.

“Jeg var i Danmark sidste vinter og havde et vældig godt indtryk af faciliteter og miljø”, siger Alberto Minetti venligt på engelsk.
Føler De Dem aldrig dansk – sådan bare en lille smule – en gang imellem?

“Nej, desværre. Det kan jeg ikke sige, at jeg gør. Men jeg føler mig nu heller ikke specielt italiensk. Jeg er født i Italien og har arbejdet seks-syv år i England og et halvt år i Schweiz. Jeg føler mig hjemme mange steder”, fortæller Alberto Minetti og tilføjer elskværdigt:

“Jeg er overbevist om, at jeg også kunne føle mig dansk, hvis jeg blev i Danmark længe nok”.

Opmuntring
Næsten danske Alberto Minetti føjer sig således smukt til listen af danske modtagere af Ig Nobelpriserne, hvis formål er at få folk til at le og siden til at tænke. 

Sidste år klynkede vi i Magisterbladet over, at danske forskere overlod Ig Nobelpriserne til forskere fra Norge og Sverige og Finland og Tyskland og England og Frankrig og Belgien og Holland og Italien og Schweiz og Ungarn og USA og Canada og Mexico og New Zealand og Australien og Rusland og Korea og Uganda. Det tætteste, vi kom på en dansk modtager, var Magnus Wahlberg, bosat i Danmark siden 1999 og forskeren, der fandt ud af, at sild kan kommunikere ved at prutte. Sandsynligvis var det sildeprutter, der gennem mange år fik svenskerne til at gennembombe Østersøen i jagten på russiske ubåde.

Wahlberg var så venlig at påstå, at han var beæret over at blive kaldt dansk, men svenskerens forsøg på at trøste og muntre op hjalp kun i kort tid. Vi syntes ærlig talt, at dansk forskning blev overset af Ig Nobelprisernes komité.

Optur
Til alt held stod en ny hjælper klar. Vores tårer (igen noget med vand) havde sløret vores udsyn, så vi overså et af vore egne medlemmer. Ruth Nielsen, lic.scient. i idræt og biologi, tidligere forsker på August Krogh Institutet, DTU og den amerikanske hær, modtog i 1995 en Ig Nobelpris i biologi for sin forskning i vådt undertøj. “Impact of wet underwear on thermoregulatory responses and thermal comfort in the cold” hed Ruth Nielsens prisudløsende forskning, produceret sammen med en norsk kollega og offentliggjort i tidsskriftet Ergonomics. Emnet er sådan set alvorligt nok. Forkert beklædning kan koste livet under ekstreme vejrforhold.

Vi kunne ikke få armene ned
Fra Harvard University i Massachussets havde Marc Abrahams, manden bag Ig Nobelpriserne, fulgt Magisterbladets kamp for den nationale selvfølelse. Da vi opdagede Ruth Nielsen, ønskede han straks tillykke og tilføjede: “Let that wet underwear spur the nation on to further greatness!”

Og se nu bare. Alberto Minetti fra Syddansk Universitet sikrer igen et dansk islæt i prisregnen fra den alternative Nobelpris.
Mens vi venter på, at Alberto Minetti bliver helt dansk, er her et gratis tip til andre forskere, der stiler efter videnskabelig hæder: Prøv noget med vand.


IG Nobelpriser 2013

Fysik
Årets pris går til snart danske Alberto Minetti og hans hold af italienere og en enkelt russer. Resultaterne er offentliggjort i PLoS med titlen: “Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity”.

Medicin
Ig Nobelprisen tilfalder seks japanske og en kinesisk forsker. De har målt effekten af at lytte til opera, hvis man er en mus og er ved at få en hjertetransplantation. Deres artikel “Auditory stimulation of opera music induced prolongation of murine cardiac allograft survival and maintained generation of regulatory CD4+CD25+cells” er trykt i Journal of Cardiothoracic Surgery.

Psykologi
Prisen i psykologi er vundet af fem forskere, de fleste fra Frankrig, for at bekræfte eksperimentelt, at mennesker, der tror, at de er fulde, også tror, at de er attraktive. Forskernes artikel “Beauty is in the Eye of the Beer Holder: People Who Think They Are Drunk Also Think They Are Attractive” er trykt i British Journal of Psychology.

Biologi og astronomi
Priserne er slået sammen i år for at hædre en gruppe forskere, heraf flere svenske, der har fundet ud af, at skarnbasser, der farer vild, kan finde hjem i varmen igen ved at kigge stjerner. Artiklen hedder “Dung Beetles Use the Milky Way for Orientation”. Den er trykt i Current Biology.

Flysikkerhed
Prisen uddeles posthumt til amerikaneren Gustano Pizzo for at opfinde en fælde til terrorister. Terroristen falder ned gennem en lem i flyets gulv, bliver emballeret som en pakke og ryger ned ad en sliske og ud gennem flyets særlige bombedør, inden en faldskærm folder sig ud, så terroristen lander sikkert på jorden, hvor politiet står og venter. Pizzos opfindelse er beskrevet i US Patent#3811643, Gustano Pizzo, “anti hijacking system for aircraft”.

Kemi
Seks japanere vinder årets Ig Nobelpris i kemi for at påvise, at den biokemiske proces, der får vores øjne til at løbe i vand, når vi piller løg, er endnu mere indviklet, end forskerne hidtil har været klar over. Artiklen hedder “Plant biochemistry: An onion enzyme that makes the eyes water”. Den er publiceret i Nature.

Arkæologi
Ig Nobelprisen tilfalder to amerikanske forskere, der har ofret egen bekvemmelighed for videnskabens fremme. De to mænd blancherede en spidsmus og spiste den uden at tygge. I de følgende dage analyserede de nøje deres afføring. På den måde fandt de ud af, hvilke skeletdele der opløser sig på vej gennem det menneskelige fordøjelsessystem, og hvilke ikke. Vi siger velbekomme. Artiklen hedder “Human Digestive Effects on a Micromammalian Skeleton”. Den kan læses i Journal of Archaeological Science”.

Fred
I modsætning til alle øvrige priser var ingen mødt frem til ceremonien på Harvard University i Massachussets for at modtage Ig Nobels fredspris. Prisen tilfaldt Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko for sit forbud mod at klappe offentligt. Lukashenko deler fredsprisen med Hvideruslands politi, der har arresteret en enarmet mand for at overtræde forbuddet.

Sandsynlighed
Sandsynlighedsberegning er en yndet sport blandt matematikere og aktuarer, men et britisk forskerhold har brudt nye markveje ved at anvende metoderne til at forudsige dyreadfærd. De har fundet ud af, at jo længere tid køer står op, jo mere sandsynligt er det, at de snart vil lægge sig ned. Og omvendt. Forskernes artikel hedder “Are cows more likely to lie down the longer they stand?” Den kan læses, liggende eller stående, i Applied Animal Behaviour Science.

Sundhed
Prisen i sundhed er ikke for sarte sjæle. Den går til et overvejende thailandsk hold af kirurger, der har skrevet rapporten “Surgical management of an epidemic of penile amputations in Siam”. I rapporten anbefaler de en række teknikker, men undtager specielt tilfælde, hvor den amputerede penis er delvist spist af en and.