27.09.2013
Artikel

Droppet barsel til fædre udløser dyb skuffelse

Efterspillet har været næsten lige så uskønt som selve løftebruddet. Selv om De Radikale stadig holder en dør på klem, er der et forsvindende lille håb om, at regeringen gennemfører sin egen politik og øremærker barsel til fædre.

Af Pernille Siegumfeldt
Skarpe og vedholdende negative reaktioner har mødt regeringen fra alle sider, siden beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og ligestillingsminister Manu Sareen den 4. september skrinlagde et af regeringens egne højtprofilerede initiativer: den øremærkede barsel til fædre.

Akademikernes formand, Ingrid Stage, var blandt dem, der talte med usædvanligt store bogstaver, da hun efterfølgende skulle kommentere beslutningen.

“Det er trist og slapt. Og jeg er både overrasket og dybt, dybt skuffet”, sagde Ingrid Stage blandt andet.

Igennem et halvt år havde Akademikernes formand været del af den store gruppe af mennesker fra ngo’er, de faglige organisationer og fra flere ministerier, der har gransket et område, som ellers nok er blevet grundigt gennemtygget i forvejen. Opgaven lød på en kulegravende sammenligning af regler og rettigheder på barselsområdet i Danmark og i de andre nordiske lande.

Barselskommissionen var nedsat af Beskæftigelsesministeriet, og da den endelige rapport kom, var konklusionen ikke til at tage fejl af: Øremærket barsel til fædre virker, og der følger tilmed samfundsmæssige gevinster med.
Så var det slået fast. Igen igen, vil mange eksperter mene.

Kovending
Men trods barselskommissionens konklusioner, trods regeringens egen hidtidige holdning, som den står beskrevet i regeringsgrundlaget, og trods en højlydt misbilligelse blandt regeringspartiernes egne ligestillingsordførere pillede beskæftigelsesministeren altså lovgivningsinitiativet af bordet. Både hun og ligestillingsministeren argumenterede med, at rapporten ikke talte entydigt til fordel for øremærket fædrebarsel, og at der fx kunne være tilfælde, hvor en øremærkning samlet ville betyde en kortere barselsperiode for visse familier. 

I et forsøg på at dæmme op for kritikken lancerede regeringen dernæst en bonusmodel på 100 skattefri kroner om dagen som et økonomisk incitament for fædre, der alligevel måtte vælge at tage barselsorlov. Ingen erfaringer tyder dog på, at en bonus rykker noget som helst.

Hvad enten kovendingen sker som en håndsrækning til erhvervslivet eller for at tækkes de såkaldt “blå vælgere”, så har både ministre og fremtrædende folketingsmedlemmer efterfølgende haft mere end almindeligt svært ved at lade riven stå i haveskuret.

Ørefigen til Vestager
Især vakte det opsigt, da Margrethe Vestager på forsiden af Jyllands-Posten – og lige før hun skulle stå ansigt til ansigt med sit eget ophidsede bagland på partiets landsmøde – sendte aben over til Socialdemokraterne.

“I respekt for at det var et meget stærkt ønske for Socialdemokraterne, må vi nu gå andre veje”, lød det blandt andet fra De Radikales partileder. 

Efterfølgende måtte hun indkassere en ørefigen, da De Radikales landsmøde alligevel besluttede at holde fast i kravet om øremærket barsel, hvis bonusordningen svigter. Få dage senere forlod tidligere kulturminister Uffe Elbæk De Radikale for at blive løsgænger og sagde i den forbindelse, at det droppede lovforslag om øremærket barsel var “den berømte dråbe”.

Rygtet vil vide, at det er kommet meget bag på centrale ministre, at regeringens kovending har mødt så voldsomme reaktioner.
I forrige nummer af Magisterbladet opsummerede Ingrid Stage, hvad mange andre kritikere også tænker i dag:
“Det ville have været et visionært og konsekvent tiltag, som kunne have skabt respekt om en til tider noget forpjusket regering. Dette seneste løftebrud sår alvorlig tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet mener noget som helst med sin ligestillingspolitik”.