27.09.2013
Artikel

Ordnet.dk i fare

Hver dag klikker 50.000 mennesker ind på ordnet.dk for at søge viden om det danske sprog. Nu er hjemmesiden truet af lukning efter et afslag fra Kulturministeriet.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Færre penge til danske ord. Et nej fra Kulturministeriet truer ordnet.dk på livet.
“Uden nye midler kan vi ikke vedligeholde ordbøgerne på et tilfredsstillende niveau, og så vil de gradvist miste deres værdi”, oplyser Lars Trap-Jensen, ledende redaktør på ordnet.dk.

Hjemmesiden giver gratis adgang for alle til opdateret viden om danske ords betydning, historie og rette brug. For fem år siden var antallet af daglige besøgende på ordnet.dk under 2.000. I år har det daglige besøgstal rundet 50.000 mennesker, der hver især foretager to til tre opslag.

“Vi udgør en form for sproglig public service. Uden ordnet.dk vil befolkningen miste en adgang til gennemarbejdet sproglig oplysning og rådgivning”, forklarer Lars Trap-Jensen.

Støv på danske ord
I dag ligger to store danske ordbøger på ordnet.dk. “Den Danske Ordbog” giver viden om moderne dansk, “Ordbog over det danske Sprog” oplyser om ældre dansk op til 1950. Dertil kommer KorpusDK med mange millioner eksempler på, hvordan ordene bruges. På ordnet.dk kan enhver søge viden om dansk, som det tales, forstås og bruges korrekt.

“I modsætning til trykte ordbøger, der bliver færdige og sat på en hylde, er digitale ordbøger under konstant udvikling. Det er deres store styrke, men jo kun, hvis der er midler til at udvikle indholdet både kvantitativt og kvalitativt. Det danske sprog forandrer sig, nye ord kommer til, og kendte ord kan indgå i nye sammenhænge og ændre betydning. Uden opdateringer vil ordbøgernes værdi glide fra det dagligt brugbare til det historiske”, siger redaktør Trap-Jensen.

Afslag på tipsmidler
Ordnet.dk hører hjemme under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der har et budget i år på 23 millioner kroner. Afslaget fra Kulturministeriet til ordnet.dk gælder 1,2 millioner kroner fra tipsmidlerne. Umiddelbart en mindre sum i det store budget. Alligevel rammer Kulturministeriets nej til fortsat støtte af ordnet.dk med fuld kraft.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en selvejende institution, hvor hele 19 millioner kroner ud af 23 millioner kroner er øremærket til projekter. De sidste fire millioner kroner kommer fra Kulturministeriet til at betale husleje, lys, varme og lønninger til en håndfuld administrative medarbejdere.

“Alle vores projekter bliver finansieret gennem offentlige og private projektmidler. De penge skal selvfølgelig bruges til præcis de projekter, som de er givet til. Vi har ingen frie midler, som vi kan give til ordnet.dk som kompensation for den manglende bevilling fra tipsmidlerne”, fremhæver selskabets direktør, Lasse Horne Kjældgaard.

Brugerbetaling er heller ikke en løsning, mener han.

“Hvis vi var Oxford English Dictionary, kunne vi måske få økonomi i udvikling og drift af en betalingsordning, men underlaget er for tyndt. Vi er for få danskere. Desuden ville det være en kedelig vej at gå. Hvis dansk fortsat skal være et levende sprog, er det vigtigt, at offentligheden har nem og hurtig adgang til sproglig assistance”.

Politisk ansvar
Dette års ansøgning fra ordnet.dk om penge fra tipsmidlerne handlede om opbygning af et nationalt digitalt ordbogsværk, altså et projekt. Alligevel optræder ordet “drift” i det svar, Magisterbladet har fået fra Kulturministeriet.

Ministeriet skriver i en mail: “Det har i lyset af den samlede prioritering af udlodningsmidlerne (tidligere tipsmidlerne) for 2013/2014 ikke været muligt på nuværende tidspunkt at prioritere ansøgningen om midler til at understøtte driften af ordnet.dk”.
Selskabet har søgt til et projekt, men får nej til drift.

“Vi arbejder på at rekonstruere det økonomiske grundlag for ordnet.dk. Vi håber, at det lykkes, men situationen i år viser, hvor ustabil vores økonomiske konstruktion er. Vi kan kun søge penge til projekter og ikke til drift. Det betyder, at vores arbejde med at bevare danske sprogressourcer hviler på, at vi hele tiden kan definere nye projekter”, forklarer Lasse Horne Kjældgaard.

Han efterlyser bedre vilkår for vedligeholdelsen af de danske digitale ordbøger.

“Mange politikere har fremhævet, at sprogpolitik er kulturpolitik, og man taler ofte om dansk som et truet sprog. Det ville være ønskværdigt, hvis man fra politisk hold tog ansvar for at skabe en stabil situation for det nationale ordbogsarbejde, på samme måde som man gør det i de andre nordiske lande. Det ville være et effektivt svar på de udfordringer, som vi står over for som et lille og åbent sprogområde”.