13.09.2013
Artikel

Ingen hjælp fra regeringen

I 2010 – før de kom i regering – fremlagde S og SF et finanslovsforslag, som skulle dæmme op for universiteternes interne reklameslagsmål. Forslaget nåede aldrig den daværende finanslov. I dag er partierne selv i regering, men der er ingen planer om at genfremsætte forslaget. Til stor fortrydelse for KU’s tidligere studiechef Jakob Lange.

Af Mette Engell Friis
Der var ingen tøven i stemmerne, da efterår og finanslovsdebat satte ind i 2010.

S og SF ville have en kraftig begrænsning af de offentlige uddannelsesinstitutioners – herunder universiteternes – mulighed for markedsføring. Af sig selv. Og ikke mindst imod de andre. 

Et forslag, som ifølge partierne ville kunne spare staten for 400 millioner kroner.

De to partier skrev dengang i deres finanslovsforslag, at “annonceringen har nået et omfang, der langt overskrider reel oplysning og vejledning”, og at “det er meningsløst, når offentlige uddannelsesinstitutioner konkurrerer mod hinanden gennem annoncering”.
S og SF var ikke i regering i efteråret 2010. Det er de derimod dette efterår, hvor finanslovsforslaget netop er lagt frem, men uden det forslag, som for små tre år siden lå partiernes uddannelsespolitiske ordførere så meget på sinde. Heller ikke sidste år, hvor S og SF også var i regering, var forslaget, som kunne spare staten for så mange millioner, med.

Hvorfor ikke?

“For tre år siden ønskede vi at rejse et signal over for universiteterne. Vi ville fortælle, at det ikke er i orden at bruge offentlige midler til store ­billboardreklamer, hvor der reelt ikke er ret megen anden information end at gøre opmærksom på, at man findes”, siger Socialdemokraternes ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, Mette Reissmann, som samtidig understreger, at hun ikke selv sad i Folketinget dengang for tre år siden.

Ingen politisk indblanding
Annonceringen fra universiteternes side er jo ikke blevet mindre i de tre år, så de har måske ikke helt forstået det signal, I sendte. Alligevel er forslaget ikke blevet genfremsat. Hvad er jeres holdning så i dag?

“Nej, det er rigtigt, at det ikke har været fremsat siden. Men vores holdning er den samme. Vi mener, at uddannelsesinstitutionerne skal bruge pengene på uddannelse i stedet for markedsføring”, siger Mette Reissmann.

“Men vi ønsker samtidig, at der skal være et armslængdeprincip mellem politikerne og institutionerne, og derfor vil vi ikke gå ind og lovgive om et loft over, hvor mange penge der må gå til markedsføring”.

Glade studiner på en grøn græsplæne
Det er ikke en melding, der huer tidligere studiechef på KU Jakob Lange.

“Efter min mening burde der netop være et politisk krav til både omfanget og indholdet af universiteternes markedsføring. Det vil reelt sige, at der bør være et lovgivningsloft over, hvor mange skatteyderpenge universiteterne har lov til at bruge på at brande sig selv, og samtidig skal der være et specifikt krav til, at den informationsværdi, der findes i reklamerne, skal være lødig og høj”, siger Jakob Lange, som altid har talt branding- og reklametankerne midt imod.

“Markedsføring kan være fornuftigt, hvis der er behov for at gøre opmærksom på en ny uddannelse eller et åbent hus-arrangement. Men den informationsværdi, der findes i langt hovedparten af annoncerne, kan ligge på et meget lille sted. Man ser billeder af glade studiner, der hopper rundt på en grøn græsplæne i sommersolen, eller af en indvandrer med et stort smil. Det er så politisk korrekt, at det er til at brække sig over, og det har ingen reel værdi. Derfor burde politikerne tage det ansvar på sig at lave nogle retningslinjer”.

Men det er regeringen som sagt langtfra parat til. Eller som Mette Reissmann siger:

“Vi har noteret os, at der foregår en nogle gange aggressiv markedsføring, og vi siger højt, at vi foretrækker, at det foregår på en kvalificeret måde med saglig information som mål. Men vi kommer ikke til at blande os yderligere”.


Udgifter til reklame og markedsføring i 2008-2011 (løbende priser, mio. kr.)



Andelen af udgifter til reklame og markedsføring i forhold til universiteternes samlede udgifter er uændret over tid.
Samlet for de videregående uddannelser blev der i 2011 brugt 200,3 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 31.346,3 mio. kr. svarende til 0,6 pct.
Kilde: Uddannelsesministeriet, 2011