Rod på skrivebordet gør dig mere kreativ. Konklusionen passer godt til rodehovedet Einstein.
13.09.2013
Artikel

Rod gør dig (måske) kreativ

Lidt rod på skrivebordet og i rummet omkring dig gør dig mere kreativ, viser nyt forsøg fra to amerikanske forskere. “Virksomheder kan skræddersy omgivelserne til den adfærd, som de ønsker at fremme hos medarbejderne”, fortæller den ene.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Rod skaber kreativitet. Orden skaber konformitet. Rod får mennesker til at tænke ud af boksen. Orden får dem til at rette ind og følge reglerne.

“Hvis man bestyrer en bank og ønsker, at de medarbejdere, der står for udlån, skal være meget forsigtige og følge reglerne, specielt her efter den nylige finanskrise, så skal man sørge for, at deres omgivelser er meget ryddelige og meget velorganiserede. På den måde vil man fremme en adfærd, der følger reglerne tæt”, siger Joseph Redden, ph.d. og adjunkt på University of Minnesota og en af forskerne bag forsøget.

“På den anden side: Hvis man har et reklamebureau, skal man sørge for, at det roder lidt, og at rummet er stort og frit. På den måde vil man fremme en fri tankevirksomhed. Gennem indretning kan man aktivere enten det normfølgende, moralske, adlydende selv eller det ukonventionelle, normbrydende, kreative selv, der tænker ud af boksen og er villig til at løbe en risiko”.

Æble eller chokoladebar
Sammen med professor Kathleen Vohs indrettede Joseph Redden et rum, der var rent og ryddeligt, og et rum, hvor forskellige ting lå spredt i tilfældig uorden.

Alle forsøgspersoner modtog inden forsøget nogle penge for at medvirke og udfyldte et spørgeskema, som de troede var formålet med deres medvirken. Derefter blev de spurgt, om de havde lyst til at donere nogle penge til et velgørende formål, og de fik tilbudt enten et æble eller en chokoladebar.

“I begge tilfælde er der klare normer for den rigtige handling. Vi bør være gavmilde. Vi bør spise sundt”, fortæller Joseph Redden. Forskerne forventede, at personerne i det ordentlige rum ville være mest konforme, og sådan gik det også. De donerede flere penge og var mere tilbøjelige til at vælge æblet frem for chokoladen.

Rummene blev også brugt i et andet forsøg, hvor forsøgspersoner blev bedt om at finde på forskellige anvendelser for en bordtennisbold.

“Det rodede rum skulle hjælpe forsøgspersonerne med at bryde den konventionelle tankegang, bryde med, hvad alle andre gør og tænker, og komme op med noget nyt. Vores tese holdt. Personerne i det rodede rum kom op med flere idéer, og de kom samtidig op med mere kreative ideer”.

Rum påvirker os
Koblingen mellem rod og kreativitet er kendt. I 2007 udkom bogen “A Perfect Mess” med undertitlen “The Hidden Benefits of Disorder”. Bogens forfattere, Eric Abrahamson og David H. Freedman, lancerer her en rodeteori, hvor rod er roden til – næsten – alt godt: Større fortjenester i erhvervslivet, højere grad af effektivitet i den offentlige sektor og øget trivsel blandt medarbejderne, hvis arbejdsglæde og kreativitet ellers bliver kvalt i krav om regler, kontrol og sanktion. Kun der, hvor man ikke ønsker selvstændige tanker eller nye tanker, er orden på sin plads, viser de to rodeteoretikeres research.

Også hjemlige forskere er optaget af at aflure hjernen dens kreative evner. Forsøget med bordtennisboldene følger en anerkendt forsøgsopstilling.

“Man har udført en del eksperimenter efterhånden med “alternative uses”, hvor forsøgspersoner skal bruge deres fantasi til at finde nye måder at bruge en kendt genstand på”, fortæller Morten Friis-Olivarius, der skriver ph.d. om neurobiologien bag kreativitet.

“Rum påvirker os. Man ved for eksempel, at blå rum fremmer kreativitet frem for røde rum, fordi farven rød er en advarselsfarve, og vi er generelt mindre kreative, når vi er bange”.

Svært at tænke frit
Morten Friis-Olivarius er dog ikke sikker på, at rod og ægte originalitet er forbundne.

“Man ved fra hjerneforskning, at synsindtryk og kreativitet er forbundne. Mens du ser på en kop, har du rent neurologisk nemmere adgang til associationer, der er forbundet med en kop. Derfor er det ikke overraskende, at mange genstande i et rum afføder flere associationer, end hvis der er få genstande i rummet. Mange associationer åbner altså for mange kombinationer og dermed også for flere nye kombinationer, som vil fremstå som kreative. Men spørgsmålet er, om de er originale. Vi mennesker er i virkeligheden ret dårlige til at tænke frit. Hvis man beder en person om at skrive ti tilfældige ord på en seddel, vil det bagefter vise sig, at de fleste ord betegner genstande, der findes i rummet i forvejen”, fortæller Morten Friis-Olivarius.

Bohrs bord og Einsteins
Fra naturvidenskabens verden minder videnskabshistoriker Helge Kragh om, at skrivebordets grad af uorden i dag er en dårlig indikator på forskerens kreativitet.

“Mange af dem ejer jo ikke en bog, og der ligger ikke et eneste stykke papir på deres skrivebord. Så de har ikke så meget at rode med. Man skal nok ind i deres computere for at få et retvisende indtryk”, mener Helge Kragh.

Og selv da kan det knibe med sikker viden. Blandt fortidens fysikere, dengang rod på skrivebordet stadig var synligt for enhver, findes stor kreativitet hos både ordensmennesker og rodehoveder. Tag bare to kendte Nobelprismodtagere.

“Niels Bohrs skrivebord var ret ryddeligt, mens Einsteins var ekstremt rodet. Einstein var i det hele taget så uorganiseret, at han gjorde den samme opdagelse med ti års mellemrum. Han havde glemt den i mellemtiden. Einsteins og Bohrs måder at arbejde på var meget forskellige, men de var begge utroligt kreative tænkere, Bohr bag sit velorganiserede skrivebord og Einstein midt i kaos”, fortæller Helge Kragh.