For Ann Charlotte Thorsted er det ikke selve legen, men det at vi leger, der kan udvikle organisationer og voksne mennesker. Foto: Jesper Voldgaard
30.08.2013
Artikel

Leg er som kærlighed

Alle leger. Også dem, der hævder, at de aldrig gør. Det fastslår Ann Charlotte Thorsted, der forsker i leg i organisationer. Og det kan være en god idé at droppe nogle af fordommene om, at leg ikke er for kloge hoveder. I bedste fald kommer der både gode idéer og et bedre arbejdsmiljø ud af det.

Af Vivian Voldgaard
Voksne leger ikke. Og hvis de gør, er der stor sandsynlighed for, at de ikke er meget for at indrømme det.

Ann Charlotte Thorsted griner. Overbærende. Samtidig med at hun nikker til den velkendte fordom. 

“For rigtigt mange mennesker hører leg med til det at være barn og måske ung, men i hvert fald ikke ansvarlig voksen. Leg kan ikke være noget, man får noget alvorligt ud af, det er kun pjat. Det er i hvert fald ikke noget, man blander ind i organisationer. Men det mener jeg jo er helt forkert. For mig er leg et grundvilkår som menneske. Leg hører med til det at være menneske, og det kan hjælpe os med at løse nogle af de udfordringer, som organisationer står over for i dag”, siger hun. 

Ann Charlotte Thorsted er oprindeligt uddannet datanom. Hun har været afdelingsleder i en it-virksomhed, chefkonsulent i et rekrutteringsfirma og drevet sit eget galleri gennem mere end 10 år. Og det var samarbejdet med professionelle kunstnere, der fik hendes blik rettet mod leg som fænomen. 

“Jeg bragte professionelle kunstnere sammen med virksomheder i innovative processer, og det fik mig til at stille spørgsmålet, om det egentlig var kunst, vi brugte som redskab, eller det i virkeligheden var leg, der var fællesnævneren for de kunstneriske tilgange”, fortæller hun. 

I dag er hun ansat som legeforsker på Aalborg Universitet, efter at hun i 2011 afleverede sin ErhvervsPhD, et fænomenologisk aktionsforskningsstudie om den legende organisation – som i øvrigt er baseret på tre års studier på Lego.
Ud over forskning og undervisning hjælper hun organisationer med at få mere leg ind i hverdagen. For leg er ikke forbeholdt børn, fastslår hun. Leg er for alle. Også dem der aldrig synes, de leger.

“Leg er ikke bare en aktivitet, det er et livsfænomen. Via legen kommer vi i kontakt med vores egen væren, og derfor er leg i organisationer ikke bare et nyt quickfix. Leg er et grundvilkår, som vi har med os, og som jeg mener er vigtigt at bringe i spil, fordi det kan være med til at skabe et arbejdsliv, hvor nærvær, vores evne til at samarbejde, være kreativ, lyttende og opmærksom på hinanden får mere plads. I et arbejdsliv præget af stor travlhed, stress og øget krav om innovation kan legen hjælpe os til at blive mere idérige og ikke mindst opleve meningsfuldhed og glæde ved fællesskabet, så vi ikke brænder ud”, fastslår hun.

Der er ikke dømt fri leg
Vi tænker måske ikke over det, men de fleste af os har aktiviteter i vores liv, som er nært beslægtet med leg. Nogle spiller golf eller løber i skoven. Andre spiller Wordfeud. Vi bruger humor, joker og pjatter helt naturligt, når vi er sammen. I det hele taget gør vi mange legende ting, som på få øjeblikke får os væk fra vores strømlinede liv, så vi kan komme tilbage med nye øjne og få ny energi. Og det er det, leg i organisationer også kan.

Ann Charlotte Thorsted sammenligner ikke leg i fritiden med den leg, der kan skabe nyt liv i en organisation, for de fleste voksne forbinder det at lege med barndommen, der ikke har meget med det moderne, formålsstyrede voksenliv at gøre. 

“Når vi er på arbejde, er vi som oftest styret af økonomiske rationaler. Vi skal nå bestemte mål, og alt, hvad vi gør, skal kunne måles og vejes. Vi er mere eller mindre konstant i det, jeg kalder gøremode. Men når vi taler om leg, har vi slukket for den her rationelle formålsstyring. Vi giver os hen til noget, vi ikke har kontrol med, og hvor formålet og spillereglerne er knyttet til legen selv. Og det åbner mulighed for, at noget helt nyt kan opstå i en organisation”, forklarer hun. 

Når Ann Charlotte Thorsted bliver hidkaldt til en organisation, går de første mange møder med at sætte rammen for legen. For leg i organisationer er ikke bare fri leg hist og pist, understreger hun. 

“Det er ikke sådan, at jeg bare sætter folk til at lege det, de har lyst til. Faciliteret leg i en organisation skal være rammesat, og der er naturligvis et formål med legen. Ellers bliver det i bedste fald hyggeligt og i værste fald spild af tid. Leg kan bruges til generelt at højne tilliden på arbejdspladsen, men også hvis en virksomhed eksempelvis har lagt en ny strategi, der skal implementeres hos medarbejderne, eller en organisation vil forbedre arbejdsmiljøet efter nogle omstruktureringer, kan det være relevant at inddrage legen”.

Men hvorfor så bruge leg i stedet for en af de utallige metoder til organisationsudvikling, der har været på mode de seneste mange år?

“Jeg siger ikke, at leg er det eneste rigtige. Målrettede kurser og events kan skam også gøre noget godt for organisationer. Men jeg siger, at ved at bruge legen opstår muligheden for, at der sker noget overraskende, som ikke var planlagt på forhånd. Det kan legen, fordi den åbner op for vores fantasi. Den hjælper os med at blive bedre i vores kommunikation. Den kan skabe læring, teambuilding og understøtte udviklingen af en fælles kultur. Og ikke mindst hjælper den os til at mødes ikke kun som professionelle, men også som mennesker på et personligt plan. På den måde gør legen det muligt at udnytte vores potentialer som individ og gruppe på en langt mere fyldestgørende måde”, svarer legeforskeren. 

Magten fortoner sig
En af de fordele, som legen også har i organisationer, er ifølge Ann Charlotte Thorsted, at den også gør noget ved den magt, der kendetegner hverdagen. 

“Det bliver gang på gang tydeligt for mig, hvordan leg eliminerer magtstrukturer. Ledere begynder at se på både hinanden og medarbejderne på en anden måde under en leg. Sproget ændrer sig, og noget af det, der kendetegner leg, nemlig at vi bliver selvforglemmende, træder tydeligt frem. Vi bliver optaget af noget, der appellerer så meget til os, at vi glemmer tid og sted og dermed også os selv. Vi har ikke kun arbejdsrelationer til hinanden mere, vi bliver legekammerater, og dermed bliver vi simpelthen mere lige og opmærksomme på hinanden. De stærke positioner forsvinder lige så stille, og det åbner for nogle helt nye refleksioner og måder at være sammen på”. 

Den tryghed, som en god leg er med til at skabe, smitter også af på evnen til at tænke innovativt, hævder Ann Charlotte Thorsted. For at være innovativ er at sætte sig selv på spil, at turde stille spørgsmål, som ikke er blevet stillet før. 

“Det kræver en stor grad af tillid at være innovativ, for hvis tilliden ikke er til stede, tør man ikke stille de anderledes spørgsmål eller komme med forslag, der vender op og ned på det bestående. Legen lukker op og danner et nyt tillidsrum, og det giver innovationen den afgørende betingelse at udvikle sig under”.

De flestes barndomsminder rummer også sekvenser af stampen i jorden, grimme tilråb og dødsfjender – fordi en leg ikke gik, som den skulle. Det kan også ske i en organisation, medgiver Ann Charlotte Thorsted. Men hun gør, hvad hun kan for at minimere risikoen.

“Når børn bliver uvenner over en leg, kan det være, fordi der hele tiden er en, der vil bestemme. Det gider vi ikke, når vi leger, så derfor italesætter jeg altid mekanismen med magtstrukturerne, inden vi går i gang. Derudover skal legen have en grad af frivillighed over sig. Det skal være okay at gå, hvis man ikke synes, det er sjovt. Det bruger børn faktisk også, når en leg ikke giver mening for dem. Så trækker de sig lidt ud, og så kan det være, de går ind og blander sig igen, når de har afluret situationen, og der måske opstår nye elementer af legen, som de har lyst til at deltage i. Sådan er legens struktur, også når voksne leger. Derfor er en af mine opgaver at fortælle, at mennesker har forskellige opfattelser af, hvad der er leg, og at det er okay. På den måde undgår vi de konflikter, der ellers opstår, når børn leger”.

Man omdøber heller ikke kærlighed
Ann Charlotte Thorsted har efterhånden flere års erfaring i at være legefacilitator, og nogle af de tilbagemeldinger, hun får, er, at det ikke kun er sjovere at arbejde i en legende organisation. Det er også nemmere at være ny kollega på sådan en arbejdsplads 

“Når der begynder en ny kollega, er det meget almindeligt, at man tager en traditionel præsentationsrunde, men hvad med at knytte en leg til den? I stedet for kun at fortælle, hvad du hedder, og hvad du laver, så kan opgaven være, at alle skal gætte, hvem der er hvem i lokalet gennem en bingoplade med små fortællinger eller sætninger, der hver især fortæller en hemmelighed om alle i rummet. Og det er selvfølgelig hemmeligheder, man selv er kommet med. Pludselig viser det sig, at Lotte drømmer om at løbe en maraton, og at Pernille engang har kysset på Thomas Helmig. Det er en lille uformel leg, som stort set ingen tid tager, men som gør det meget nemmere at være ny”. 

Når leg er så stærkt forbundet med barndomsminder og fordomme, ville det være nærliggende at kalde det noget andet, der måske relaterer sig tættere til netop organisationsudvikling. Men det vil Ann Charlotte Thorsted ikke være med til. 

“Leg er et gennemgående fænomen i vores liv. Det, som Løgstrup kaldte for “en suveræn livsytring”. Og den slags går man bare ikke ind og omdøber. I min fortolkning har leg en filosofisk ordlyd. Vi siger jo også ind­imellem, at det er livet, der leger med os. Når jeg skal sammenligne leg med noget, sammenligner jeg ofte med kærlighed. Kærlighed er også sit eget fænomen i alle menneskers liv, og hvem kan forestille sig, at vi pludselig skulle begynde at kalde kærlighed for noget andet?”.