30.08.2013
Artikel

Iværksætteri med forhindringer

Af Ingrid Stage
LEDER

Igen i år har der været rekordoptag på universiteterne. Det kan man kun glæde sig over, for vi har brug for veluddannede borgere. Men samtidig ser vi, at en høj, alt for høj dimittendledighed er ved at bide sig fast. Og det er ikke kun et enkelt fag eller hovedområde som fx humaniora, men stort set alle. Og nyt er det, at de samfundsvidenskabelige uddannelser er hårdest ramt.
Så opgaven med at finde beskæftigelse til alle vores unge kolleger er kolossal, og det kræver, at vi giver den vores allerhøjeste prioritet. Hvis ledigheden blandt dimittenderne skal nedbringes væsentligt, skal der hvert år skabes 10.000 nye job.

På de traditionelle store arbejdsmarkeder for akademikere, staten og store private vidensvirksomheder, er der ikke udsigt til, at der vil blive skabt nye job i den størrelsesorden. Derfor må vi intensivere indsatsen for at matche de mindre virksomheder med ledige akademikere, som kan bidrage til at udvikle forretningen. Mange af disse mindre virksomheder finder vi i hjørner af Danmark, hvor der traditionelt har været temmelig langt mellem mennesker med en lang videregående uddannelse. Det prøver vi at ændre på gennem Akademikerkampagnen, som sender busser ud i landet til VVS-firmaer, elinstallatører, mindre hoteller, byggefirmaer og andre, som ikke tidligere har forestillet sig en akademiker som en relevant medarbejder. Det er en vigtig og værdifuld indsats, hvor de seneste resultater viser, at det har fået flere end 4 ud af 5 arbejdsgivere til at lægge fordomme om akademikere til side. I løbet af det sidste års tid er 1.800 akademikere kommet i job. Og det er vigtigt, at vi får mulighed for at fortsætte indsatsen i de kommende år. Derfor skal jeg her kraftigt opfordre politikerne til at afsætte midler i størrelsesordenen 5 millioner kroner på finansloven til en fortsættelse af kampagnen.

Men som det vil fremgå af tallene ovenfor, er det ikke nok. Der skal mere til. Og et af de områder, hvor der er rigelig plads til forbedringer, er rammerne for iværksætteri. Og det er et helt afgørende felt, for 80 % af alle nye job bliver skabt af de nye iværksættere. De nordiske akademikerorganisationer fik sidste år lavet en undersøgelse om iværksættere. Den viste, at akademikere i højere grad end andre grupper på arbejdsmarkedet bliver iværksættere. Og det glædelige er, at den viste, at det gælder alle uddannelsesgrupper: humanister, ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede, samfundsvidenskabelige m.fl.
Desværre viste den også, at der her i landet er flere barrierer for at starte ny virksomhed end i de øvrige nordiske lande, og at vi derfor halter bagud. Det gælder især de ringe muligheder for at få risikovillig kapital og de rigide dagpengeregler. Det er den enkelte ildsjæl, der skal fostre den bæredygtige idé og være parat til at bruge mange kræfter på at føre den ud i livet. Men det er politikernes opgave at skabe fornuftige og hensigtsmæssige rammer for iværksætterne. Vi har nemlig brug for dem, hvis vi fortsat skal klare os i den skarpe globale konkurrence. 

Vækst og beskæftigelse er regeringens hovedprioritet, hører vi ofte. Og her er der virkelig noget at tage fat på. Hellere i dag end i morgen.