Tre flotte damer til åbningsmaskebal ved Århundredets Festival 2012, hvor 800 deltog. Foto: Søren Kjeldgaard
30.08.2013
Artikel

Festivalfeber

Litteratur, teater, middelalder, krig, filosofi, jazz, rock, poesi, naturvidenskab, nyt nordisk køkken, politik. Der er snart ikke det vidensfelt, der ikke skal markeres, fejres og belyses alternativt under nyskabende former med sin egen festival over flere dage. Vi har endda kun set toppen af isbjerget, mener eksperter. Og det kan betyde mange nye magisterarbejdspladser.

Af Pernille Siegumfeldt
Engang var en festival et spøjst lille indslag, som familien brugte en weekend på, uden at det måtte koste en formue. Det var dengang, festivalen foregik i Roskilde (inden førfesten blev opfundet), Tønder eller Bayreuth, og musikken var det, som samlede publikum.

I skrivende stund, hvor sommeren går på hæld, er den britiske stjerneforfatter Ian McEwan ved at gøre sig klar til at gå på scenen sammen med en række andre store navne i fjerde udgave af Louisiana Litterature -Festival. 

Et af de helt store flagskibe, Golden Days, som har eksisteret siden 1994, lokker i september til filosofifestival med Andy Warhol-inspireret markedsføring, der putter Nietzsche på dåse, Sartre i en karton og Aristoteles uden på en cigaretpakke. På Facebook har venner af Golden Days været med til at beslutte, hvilke slogans der skal stå på de muleposer, som festivalen brander sig på. Onelineren “Kvinde – kend din Heraklit” har indtil videre fået rigtig mange “likes”. 

Også Copenhagen Cook-ing, der har udnævnt sig selv til nordens største madfestival, håber – over otte dage – at se så mange som muligt til eksperimenterende mad-events, gadekøkkener og madlavningskurser. 

Og så er der lige Metropolis, Københavns Internationale Teaterfestival, som har erobret byens scener og gader i hele august måned.

Men det er ikke kun hovedstaden, der eksploderer i festivaler. 

Bornholmerne har med stort held etableret folkemødet som en gigantisk politikfestival, hvor samfundsdebatten serveres med Sol over Gudhjem og lokalt produceret humle. I Thy kan todages-musikfestivalen Alive fejre fem-års fødselsdag og smykke sig med betegnelsen Nordjyllands kulturelle fyrtårn. Også Aarhus har travlt med at finpudse programmet for anden udgave af Århundredets Festival. Den løber af stablen i foråret 2014 og vil denne gang tage det 18. århundredes kunst og historie under kærlig behandling i perioden 7.-16. marts. 

Dertil kommer alle de små og mindre festivaler, der hylder alt fra øl over middelalderen og gøgl til kompositioner for sækkepibe.

Gensidig befrugtning
Festivalerne er i den grad blevet en del af oplevelses-økonomien, at selv kommunalbestyrelser og det lokale erhvervsliv rundt om i landet har fået øjnene op for konceptets potentiale i profileringsøjemed.

“Festivaler er gået fra at være sjove indslag i sommeren til at blive markante kulturelle begivenheder i samfundet, som også kan sætte en by eller en -region på Danmarkskortet. Og både borgere og turister er i stigende grad klar til at investere en hel del penge i at være en del af en oplevelse, som kombinerer underholdning med oplysning”, forklarer professor i Business Administration Jon Sundbo, der bl.a. forsker i innovation og oplevelsesøkonomi på RUC.

Han ser ikke festival-boomet som et modsvar til de mange timer, vi tilbringer alene foran computerskærmen.

“Tværtimod, så understøtter de to ting hinanden. Hører du musik på iTunes, vil du gerne ud og opleve de forskellige bands live sammen med andre, der kan lide det samme. Spiller du rollespil på pc’en, så er det også sjovt at gøre det i et fællesskab med ligesindede i skoven under en middelalderfestival, så på den måde sker der en gensidig befrugtning”, uddyber Jon Sundbo.

Perfekt for troløse zappere
Ulla Tofte, historiker og direktør for Golden Days, har mere end 10 års erfaring med konceptudvikling af festivaler og andre kulturbegivenheder. Med sit overflødighedshorn af spektakulære events – som det kommende togaparty i Glyptoteket, sidste års 50’er-fest i Vega, litterære saloner og filmforevisninger i højtidelige kirkerum og i københavnske svømmehaller – har Golden Days inspireret andre og sat overliggeren højt for, hvad en festival kan byde på. 

At festivalformen bliver mere og mere udbredt, synes Ulla Tofte kun er positivt.

“Engang havde kulturforbrugeren fast abonnement på Radiohusets torsdagskoncerter, eller hun gik til foredrag på Folkeuniversitetet en gang om ugen. I dag er tidsånden til det mere uforpligtende samvær, hvor alle os troløse zappere kan mødes og få viden ind i nye former, og når det passer os. Skolebænken kan være en barriere for mange, og det kan opleves som meget mere stimulerende at gå til koncert i et privat hjem, hvor man snakker om musikken bagefter, end i en koncertsal”, forklarer Ulla Tofte.

I modsætning til mange andre kulturelle begivenheder er det lykkedes for Golden Days at trække et andet publikum af huse end den sædvanlige skare af kulturhungrende 60+’ere. Og det er festivalen gået meget bevidst efter, forklarer Ulla Tofte.

“I år er målet ikke mindst at afakademisere filosofien og vise, at den er alle vegne. Vi vil gerne have unge fra Tingbjerg og Sjælør med til at producere festivalen her i sekretariatet, og vi vil også gerne vise et bredt publikum, at man godt kan blive klogere med en drink i hånden og en sjov hat på hovedet. I 1994, da Golden Days startede, udgav vi store, flotte og tunge bøger om guldaldermalerne osv. Philosophy Now-programmet er en avis med knaldfarver og fed grafik. Og kigger du på, hvem der dukkede op til vores arrangementer i 2012, så var hovedparten af deltagerne under 45”, siger hun.

Læseoplevelsen i centrum
Louisianas litteraturfestival byder på japansk lydpoesi, litterære lydværker, som kan opleves via iPhone, mens man vandrer rundt blandt museets værker. Der er også performances og koncerter på programmet samt et debutantarrangement, hvor Mikael Bertelsen, kanalchef på Radio24syv, interviewer. Det er fejringen af forfatteren og litteraturen, der er i højsædet, med hovedfokus på oplæsninger og samtaler mellem forfattere og interviewere.

“Vi gør os umage med at invitere de rigtige forfattere og præsentere kvalitetslitteratur, når den er bedst og kan matche den øvrige kunst, man kan opleve på Louisiana. På festivalen møder du ikke lektoren, der dissekerer en tekst, det er læseoplevelsen, der er det centrale. Vi er ikke religiøse omkring litteratur, men vi vil gerne dele vores egen store glæde ved den”, forklarer festivalleder Christian Lund.

Litteraturen har altid været en del af miljøet omkring Louisiana og grundlæggeren Knud W. Jensen, der bl.a. havde aktier i forlaget Gyldendal. Allerede i 80’erne lagde museet hus til en poesifestival, koldkrigens dissidentforfattere har lagt vejen forbi, og Salman Rushdie dukkede op i Humlebæk, efter at fatwaen over ham var udstedt.

Louisianas litteraturfestival trækker et stort publikum, også fra udlandet, sidste år 12.000 mennesker i løbet af fire dage. Da var rocksanger og forfatter Patti Smith det store trækplaster, og succesen var næsten for overvældende.
“Vi er ikke interesseret i, at festivalen vokser sig større, vi er interesseret i, at den passer til rammerne, og at kvaliteten er i top hvert år”, fastslår Christian Lund.

Selv har han det i princippet lidt blandet med festivalformen, hvor man bliver stopfodret med fx 50 koncerter på ganske få dage. Blandt andet derfor gør han en dyd ud af at skære alt overflødigt fedt fra på den festival, han selv er forvalter af.

“Det må gerne være som at komme tilbage til lejrbålet, hvorfra fortællingen udspillede sig i sin tid. Folk har et behov for at mødes i et rum, hvor en forfatter, der har noget på hjerte, læser op. Det giver oplevelsen en troværdighed, som det nogle gange kan være svært at finde andre steder. Derudover tror jeg, at vores publikum har en sult efter at fordybe sig, og at fællesskabet betyder noget og ægger til, at man selv fordyber sig videre”, siger Christian Lund.

Garant for kvalitet
Bag Århundredets Festival i Aarhus står Folkeuniversitetet. Afsættet er at bringe viden og forskere uden for universitetets rammer og ud i byens rum, tæt på publikum.
Trine Bang, der er festivalansvarlig, tror, at de totaloplevelser, en festival kan give, er det store trækplaster og årsagen til, at formen bliver anvendt i så mange sammenhænge.

“Århundredets Festival har et stringent tema, vi dykker ned i et afgrænset emne og tager vores publikum alvorligt. Vi tror på, at folk ønsker at blive klogere, og Folkeuniversitetet er garant for, at der er kvalitet i programmet. Vi serverer fordybelse i en zappertid. Samtidig deler man en helt særlig oplevelse med sine venner”, forklarer Trine Bang.
Folkeuniversitetet har længe arbejdet med oplevelsesbaseret vidensformidling, og Århundredets Festival er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, der skal finde sted hvert andet år frem mod 2017, hvor Aarhus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad.

“Projektet er en regionalt forankret begivenhed, og det har betydning for byens engagement, som vi er helt afhængige af, både økonomisk og praktisk. Heldigvis oplever vi, at opbakningen er stigende. Når vi fx arrangerer oplæsning af kærlighedsdigte på badeanstalten eller speedforedrag, hvor nogle af landets bedste forskere deler ud af deres viden, så gør vi viden til oplevelse, og vi når nogle mennesker, der ikke ellers ville forholde sig til de emner, vi præsenterer. Derfor er festivalformen så inspirerende”, mener Trine Bang.

Toppen af isbjerget
Professor Jon Sundbo fra RUC er ikke i tvivl om, at festivalboomet fortsætter, og at vi kun har set toppen af isbjerget.
“Vi er parate til at bruge rigtig mange penge på oplevelser. Vi har altid søgt efter og samlet os om musik, teater, slåskampe og øl, og det er den tradition, festivalerne bygger videre på. Jeg tror, at vi vil se flere nicheprodukter og flere festivaler med et lokalt fokus. Og jeg tror, at der ligger et enormt marked og mange nye magisterarbejdspladser, hvis arrangørerne forstår hele tiden at udvikle formen og tilbuddet”, siger Jon Sundbo.

Ulla Tofte fra Golden Days er enig.

“Den skylle af festivaler, vi oplever nu, er kun begyndelsen. Der vil opstå eksklusive tilbud for de få og flere smalle nicheknopskydninger, men formen fanger så fint det moderne menneskes behov. Historiefortælling skal kunne smages, man skal kunne hoppe på den, den skal larme og råbe op, og den form for vidensformidling er en spidskompetence, særligt hos magistre og humanister. Desværre har de selv ofte et billede af, at de ikke er i stand til at få idéer, men er nødt til at alliere sig med fx reklamefolk. Min erfaring er, at magistre – på grund af deres høje faglighed – er langt bedre til at få de virkeligt originale idéer end så mange andre. Så jeg tror, at festivaler har et potentiale for vækst og dermed for nye magisterarbejdspladser”, pointerer Ulla Tofte.