16.08.2013
Artikel

Flere er vidne til mobning på arbejdet

De sidste to år har markant flere danskere været vidne til mobning på arbejdspladsen. Vi skal blive bedre til at gribe ind, og arbejdspladsen bør have en mobbepolitik, fastslår ekspert.

Af Martin Ejlertsen
Knap hver tredje lønmodtager har det seneste år været vidne til mobning på deres arbejde. Det er en stigning på 35 procent på bare to år siden 2010. Det viser den seneste undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred i Danmark fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

16.300 beskæftigede har deltaget i undersøgelsen, og heri svarer 29 procent i 2012, at de har været vidne til mobning det seneste år. I 2010 var tallet 21,4 procent. 

I arbejdsmiljøloven står, at det skal tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Derfor bør ledelsen udtrykke klare holdninger omkring mobning. 

“Virksomheden kan eksempelvis formulere en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane”, understreger Åse Marie Hansen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og medforfatter af undersøgelsen.

“Det vigtigste er, at man snakker om det og får lavet en politik i virksomheden, der kan beskytte de enkelte personer. På arbejdspladser er der ofte dobbelt så mange vidner til mobning, som der er ofre. Man skal derfor appellere meget mere til, at folk griber ind, og det handler om at arbejde med normerne på arbejdspladsen”, siger Åse Marie Hansen.

Hun fortæller, at hvert fjerde mobbeoffer i gennemsnit er udsat for mobning fra en overordnet. Det mønster kender man også i DM. I DM’s mobbe-undersøgelse (omtalt i Magisterbladet nr. 2/2013) angav 41 procent af mobbeofrene, at de var blevet mobbet af deres nærmeste leder.

Hotline
Arbejdstilsynet har en hotlinetelefon, hvor mobbeofre kan ringe ind. Her får man i gennemsnit 15 opkald om ugen. Det er fra folk i alle brancher og fag, og både lønmodtagere og chefer ringer ind, fortæller psykolog og chefkonsulent hos Arbejdstilsynet Tom Hansen. 

“Mobning er svært tabubelagt. Folk, der bliver mobbet, har ofte ikke nogen at tale om mobning med, og derfor ringer de til os”, siger Tom Hansen. 

Typisk handler det om, at folk er fastlåste. Derfor gælder det om at få sat ord og perspektiv på situationen. Det giver folk mod på at gå videre med deres sag. Der eksisterer typisk to typer af mobning. Rovmobning handler om direkte antipati mod et andet menneske og kan være på grund af udseendet. Det er sjældne tilfælde. Oftest er der tale om, at konflikter udvikler sig til mobning.

“Det har ofte sin baggrund i det psykiske arbejdsmiljø, hvor folk ikke har styr på rollefordelingen. Når konflikter og roller ikke bliver håndteret ordentligt, udvikler det sig”, siger Tom Hansen. 

Historisk set har mobning været stigende på danske arbejdspladser fra 2005 til 2010. De seneste år har niveauet været nogenlunde konstant. Mere end hver ottende har det seneste år haft skænderier eller konflikter på arbejdspladsen mindst en gang om måneden. 

Åse Marie Hansen pointerer, at det er en god idé at starte med et fokus på konflikter, for det er en af de faktorer, som kan ende med at udvikle sig til mobning. 

“Mobning er fuldstændig uacceptabelt. Vi lever længere, og vi skal arbejde længere, så vi er nødt til at have et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Det fokus er da også trådt mere frem, fordi vi i dag ser helbredsskader på det psykiske arbejdsmiljøområde”, siger Åse Marie Hansen.