Tegning: Bob Katzenelson
14.06.2013
Artikel

Brugerbetaling befæster ulighed

OECD erkender nu, at høje studieafgifter har en social slagside. Analyse dokumenterer også, at de højest uddannede er sluppet nådigere gennem recessionen end andre. Det bekræfter, at vi skal have flere med på uddannelsesvognen, mener uddannelsesministeren.

Af Pernille Siegumfeldt
Erfaringer fra fem år med buldrende økonomisk krise får nu OECD til overraskende at ændre holdning til brugerbetaling på de videregående uddannelser. 

I en ny analyse lyder det, at uddannelse bør finansieres af den fælles kasse, hvis målsætningen er at rekruttere bredt fra alle samfundslag. Også student grants – i Danmark SU – er vigtige, hvis uligheden skal minimeres. Proportionelt set er der langt færre unge fra økonomisk og socialt dårligt stillede familier, der gennemfører deres uddannelser, hvis de har ringe økonomiske betingelser for at studere.

DM’s formand, Ingrid Stage, håber, at de nye toner fra OECD kan få debatten om brugerbetaling til at forstumme helt.
“Den frie og lige adgang til uddannelse er noget af det fineste, vi har, og direkte skat på uddannelse er absolut den forkerte vej at gå. I Danmark har vi et progressivt skattesystem, der sikrer, at folk med høje indkomster også betaler mest i skat. På den måde bliver livslønnen mellem akademikere og ikke-akademikere udlignet”, siger Ingrid Stage.

Også økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet mener, at analysen fra OECD styrker argumentationen imod brugerbetaling. Og fordi OECD har en stærk stemme i uddannelsesdebatten, kan det på sigt få lande til at ændre politik, når organisationen vender på en tallerken, mener han.

“Men det fjerner ikke helt diskussionen. Tidligere analyser herhjemme har fx vist, at betydningen af social arv er “udvasket” ved overgangen fra bachelor til kandidatdelen, og det kan være et argument for en vis brugerbetaling i sidste led af uddannelsessystemet”, forklarer Torben M. Andersen.

Uddanne mange – og klogt
Uddannelsesminister Morten Østergaard mener, at OECD kvalificerer det synspunkt, hans egen regering har været bannerfører for: At det er bedre at frigøre ressourcer til uddannelse ved fx at justere SU’en end ved at indføre studieafgifter.

“De nye tal bekræfter endnu en gang, at det betaler sig at få så mange som muligt med på uddannelsesvognen. Jeg frygter på ingen måde, at vi en dag står med et proletariat af højtuddannede, som ingen har brug for. I perioden med lavkonjunkturer har vi stadig formået at skabe flere job til akademikere, end vi mister til de kortere uddannede. Det er bare utroligt vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på at uddanne mange, vi skal også uddanne klogt”, siger Morten Østergaard.

DM-formand Ingrid Stage ærgrer sig over, at OECD’s analyse ikke blev offentliggjort, inden SU-reformen blev vedtaget.
“De nye SU-regler har den sociale slagside, at kun de velhavende studerende nu har råd til ikke at skynde sig”, siger Ingrid Stage. Til gengæld håber hun, at OECD’s dokumentation kan medvirke til, at politikerne nu vil bruge flere kræfter på at finde nye veje, så hele batteriet af intelligensreserver kommer i spil.

“Ud over et fornuftigt økonomisk sikkerhedsnet under de studerende er det fx afgørende med en vis geo­grafisk spredning i uddannelsestilbuddene og en grad af eksperimenteren med metoder og pædagogik. Kig fx til Nordjylland, hvor Aalborg Universitet med rette bryster sig af at føre flere mønsterbrydere til eksamen end nogen andre”, siger hun.