Foto: Henrik Petit
14.06.2013
Artikel

Det' mit job: Merete Jankowski

Merete Jankowski, 35 år. Kunstnerisk leder, Overgaden. Institut for Samtidskunst.

Af Vivian Voldgaard
Du er leder af Overgaden. Institut for Samtidskunst. Hvad går dit job ud på?

Under min ledelse skal Overgaden være hjemsted for kunstneriske eksperimenter. Helt overordnet kan man sige, at hvis man vil have fornemmelsen af, hvad der rører sig inden for samtidskunsten, hvad der er af tanker og eksperimenter, så er det her, man skal komme. Det er min opgave at skabe vores kerneidentitet, og blandt andet derfor er jeg optaget af, at fordi vi viser noget smal kunst, behøver vi ikke at tale smalt om det. Jeg har en folkeoplysningsperson i maven, så for mig er det en succes, når vi kan række ud og engagere et bredere publikum. Noget bliver ikke nødvendigvis finere af, at der kun er fire mennesker, der forstår det.

Hvad er det bedste ved dit job?

På det jordnære plan har jeg ikke to dage, der er ens, og det kan jeg godt lide. Jeg har nye udfordringer og nye situationer, jeg skal overveje hver dag, og på den måde er det et virkeligt lærende og udviklende job. Jeg elsker også, at en stor del af mit arbejde består i at være talentspejder, hvor jeg skal forsøge at spotte, hvem der kan noget, hvem der vil noget, og hvem der tør noget. Min opgave er at hjælpe og formidle de talenter, og det er enormt givende.

Du er 35 år og kan allerede skrive forhenværende rektor på dit cv. Hvor langt rækker din karriereplan?

Når jeg siger, at jeg overhovedet ikke har en karriereplan, er der nogen, der ikke tror på det. Men jeg er faktisk ikke særlig karrierebevidst. Grundlæggende kan man nok uddrage, at min tilgang til min karriere er mere horisontal end vertikal. Det er indholdet, der tæller for mig, og ikke om det er et højprofileret job. Jeg har prøvet en del allerede, men jeg har kun haft travlt på den måde, at jeg nemt bliver draget mod det, der ser spændende ud. 

Jeg er tiltrukket af udvikling, fordi jeg er et ekstremt nysgerrigt menneske, så på den måde har jeg nok brug for konstant at blive udfordret. Jobbet her på Overgaden søgte jeg, fordi jeg syntes godt om den overordnede profil, som huset har, og selv om jeg var rigtig glad for at være rektor på Det Fynske Kunstakademi, kunne jeg bare ikke sige nej til det her. Men det er altså ikke sådan, at jeg har en færdig karriereplan, der dikterer, hvornår jeg skal videre.

Hvad har du lært af at være rektor for et kunstakademi?

Jeg lærte mange forskellige ting, men noget af det mest centrale var, hvordan man skaber et godt læringsmiljø. At udvikle mennesker til at yde deres bedste er en meget spændende proces. Før jeg kom til Fyn, arbejdede jeg i Kunststyrelsen, der er meget optaget af lean, som for mig bygger på et meget disrespektfuldt menneskesyn. På kunstakademiet lærte jeg det modsatte af lean – at ethvert menneske har et stort potentiale, hvis man først finder ud af, hvad folk er gode til. Når man bygger videre på det, kan man få de fleste mennesker til at yde nogle ret fantastiske ting. 

En anden ting, jeg lærte meget om, er forskellen på at arbejde i hovedstaden og i provinsen. Med al mulig respekt for og kærlighed til Odense, så krævede det sin kvinde at få overbevist folk om, at et lille eksperimenterende kunstakademi skulle have støtte. Jeg kunne ikke komme med mit indforståede fagsprog fra København og tro, at det, jeg sagde, automatisk var vigtigt. Jeg skulle argumentere hårdt for, hvorfor tingene var vigtige for Odense, så jeg blev udfordret på mit sprog. Det var hårdt, men det var sindssygt sundt for mig at blive rykket ud af den trygge faglige ramme, jeg var i, og det har betydet, at jeg i mit nuværende job er meget opmærksom på, at det, vi gør på Overgaden, også skal have betydning for det lokalmiljø, vi er en del af. Vi ligger midt på Christianshavn, så hvordan sørger vi for, at det, vi gør, giver mening for de mennesker, der passerer os hver dag? Den ansvarlighed tager jeg meget alvorligt, og det er noget, jeg har taget med fra Odense.

Hvad gør du for at få de spændende stillinger?

Først og fremmest tør jeg tage nogle chancer og forfølge nogle projekter og tanker, som andre måske rynker på næsen af. Jeg tror, det er utroligt vigtigt at have lidt is i maven, så man følger sin egen mave i stedet for andres. Innovation kommer jo ikke af, at alle er enige. Derudover er jeg nok et meget dedikeret menneske. Jeg arbejder hårdt og kaster al min energi ind i projekter, som jeg tror på, og den slags tror jeg, at folk lægger mærke til. Overordnet kan man nok sige, at jeg har en ret naiv tilgang til min jobsøgning. Jeg søger job, som jeg synes lyder spændende, jeg skriver mine idéer ned, og så må vi se, om de vil have dem. Nogle gange skal man have modet til at tænke lidt skævt.


I serien DET’ MIT JOB tegner vi et portræt af et DM-­medlem, der har et job – eller måske lige har fået et 

– som han/hun gerne vil fortælle om. Hvad er et godt job? Og hvorfor? Hvilke planer har man med sin karriere? ­Hvilke muligheder er der for faglig og personlig udvikling? Hvad vejer tungest i valg af job og karriere?
Måske kan det inspirere andre til at gå nye veje, hvad angår job og karriere, og til at reflektere over uprøvede muligheder.

Send en mail til magisterbladet@dm.dk med en kort ­omtale af dig selv, din uddannelse og dit job.