14.06.2013
Artikel

“Akademikere føler sig for kloge til job”

Overskriften er hentet fra gratisavisen Metroxpress. Læs her om det holder.

Af Thomas Bøttcher
“Akademikere føler sig for kloge til job”, lyder overskriften på en historie bragt i Metroxpress for nylig. Umiddelbart en historie, som Magisterbladet har stor interesse i at bringe, så hvad gemmer sig bag den sensationelle rubrik? 

Det fremgår, at artiklen er inspireret af en anden historie i Metro­xpress, hvor en britisk kvinde, 33-årige Laura Fernee, angiveligt fortæller, at hun “er for smuk til at tage et arbejde”, idet hendes udseende skaber al for stor og uønsket opmærksomhed på arbejdsmarkedet. Derfor har hun for tiden besluttet ikke at arbejde. Metroxpress-journalisten har – med ægte journalistisk nysgerrighed – sat sig for at undersøge, om der mon også i Danmark gives spøjse forklaringer, når folk siger nej tak til arbejde. 

Og minsandten ja. I Næstved Kommune udtaler kommunikationsmedarbejder Anne-Mette List til journalisten, at “vi oplever rigtig tit akademikere, der føler sig for kloge til de arbejdspladser, vi sender dem i praktik hos”. Journalisten har samvittighedsfuldt også krydret sin historie med et konkret eksempel: Dog er der ikke tale om en for klog akademiker, men en kvindelig maler med ondt i ryggen. Nå ja, akademikere er vel ikke de eneste, der siger nej tak til at arbejde, og en overskrift som “Maler har for ondt i ryggen til at arbejde”, vil jo heller ikke fungere.

Metal- og autoværksted
Magisterbladet har kontaktet Næstved Kommune. Desværre er Anne-Mette List på ferie, da Magisterbladet ringer, og ifølge Magisterbladets oplysninger er hun ikke kommunikationsmedarbejder i kommunen, men underviser på Susågården, der står for en del af kommunens aktiveringsindsats til blandt andre unge kontanthjælpsmodtagere med andre problemer ud over ledighed. De unge sendes fx gennem jobprøvningsforløb på Susågårdens metal- og autoværksted eller i stedets kantine.

Magisterbladet fangede ­Susågårdens chef, Claus Nielsen
Hvad laver I på Susågården?

“Vi er en af 25 aktører, som kommunen benytter sig af i aktiveringsindsatsen, og vores hovedmålgruppe er ikke-faglærte kontanthjælpsmodtagere”. 

Men I aktiverer også akademikere?

“Indsatsen retter sig mest mod andre målgrupper, og det er relativt få akademikere, der er i vores målgruppe. Et slag på tasken vil være, at det er under fem procent”.

Hvilke praktikophold tilbyder I?

“Det er der ikke noget facit på. Vi forsøger at formidle en relevant praktik til folk, og vi ved jo godt, at hvis vi laver et match mellem en virksomhed og en person, der ikke giver mening, ophører det hurtigt enten på grund af den ene eller den anden part. Så vi sender folk derhen, hvor det er relevant for deres jobønsker og kompetenceniveau”.

Kan du give et eksempel på, at en akademiker har sagt nej tak til en praktikplads?

“Det kan jeg ikke. Jeg sidder desværre lidt for langt fra den daglige indsats med borgerne”.

Men hvis I “rigtig tit” oplever, at akademikere siger nej til praktikpladser, burde du så ikke som chef få besked om det?

“Det ville man med rimelighed kunne formode, jo”.

Mange kommuner har valgt at lade indsatsen over for akademikere overgå til private jobformidlingsbureauer, der formodes at have en særlig ekspertise på området, ikke?

“Jo, det er mit indtryk, at langt de fleste kommuner har skønnet, at indsatsen over for akademikere er en nicheindsats, som kommunernes eget beredskab ikke er gearet til at klare. Og uden at have et ønske om at fornærme nogen tror jeg også, det ville være et fornuftigt skøn i denne her kommune”.