Foto: Scanpix
14.06.2013
Artikel

Miljøtilstands-rapport kommer på private hænder

Det bliver efter alt at dømme en privat leverandør, der fremover får til opgave at vurdere Danmarks samlede miljøtilstand.

Af Thomas Bøttcher
Konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening er igen på dagsordnen, efter at Miljøstyrelsen har besluttet at sende den såkaldte miljøtilstandsrapport i offentligt udbud. 

Arbejdet med miljøtilstandsrapporten, som Danmark udgiver hvert fjerde år, har hidtil ligget hos DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) ved Aarhus Universitet, men ifølge DCE’s direktør, Hanne Bach, er miljøministeriets krav til opgavens økonomi urealistisk, og DCE har derfor valgt ikke at byde ind på opgaven. Dermed ser det ud til, at opgaven vil havne hos en privat leverandør, og det bekymrer Det Økologiske Råds formand, Bo Normander.

“Rapporten gør status over Danmarks natur og miljø og er et utroligt vigtigt redskab både i forvaltningen, for politikere og for organisationer og erhvervsliv. Efter min mening er det en forskningsinstitution, der skal løfte opgaven, og ikke et privat rådgivningsfirma. Desuden er budgettet reduceret, og det betyder en lavere kvalitet end tidligere. Jeg opfatter det som en nedprioritering”, siger Bo Normander, der selv var med til at forfatte den seneste rapport i sin tidligere ansættelse på Aarhus Universitet.

S og SF protesterede i 2009
I modsætning til i 2009, hvor daværende miljøminister Troels Lund Poulsen under højlydte protester fra Socialdemokraterne og SF besluttede at konkurrenceudsætte DMU-opgaver for 19 mio. kroner, er der denne gang tilsyneladende ikke noget politisk motiv bag konkurrenceudsættelsen. Og der er heller ikke nogen, der protesterer. Ifølge Miljøstyrelsen er det styrelsen selv, der har besluttet at konkurrenceudsætte miljøtilstandsrapporten.

“Generelt er Miljøstyrelsen forpligtet til at sende opgaver i denne størrelsesorden i udbud via udbudslovgivningen”, lyder forklaringen i et skriftligt svar fra Miljøministeriet. 

Ministeriet gør dog også opmærksom på, at konkurrenceudsættelsen skal ses i sammenhæng med, at netop miljøtilstandsrapporten i 2010 blev taget ud af den rammekontrakt, som Miljøministeriet på daværende tidspunkt indgik med DCE. Så længe en opgave indgår i den samlede rammekontrakt med DCE, er ministeriet nemlig ikke forpligtet af hverken EU’s udbudsdirektiv eller tilbudsloven til at sende opgaven i udbud, fremgår det af en kendelse fra Klagenævnet for Udbud.

Venstre vil pristeste flere opgaver
Spørgsmålet er så, om andre af de opgaver, som ministeriet og DCE har en aftale om, kan tages ud af rammekontrakten og herefter konkurrenceudsættes.

“Ministeriet overvejer løbende, om der er opgaver, som med fordel kan konkurrenceudsættes”, lyder det kortfattede svar fra Miljøministeriet.

Af rammeaftalen mellem ministeriet og DCE fra 2013-2016, som beløber sig til 127 mio. kr. ud af et samlet indtægtsgrundlag på 324 mio. kr., fremgår det, at 54 mio. kr. går til natur- og miljøovervågning (NOVANA), 18,9 mio. kr. går til en blanding af overvågning og rådgivning, mens 50 mio. kr. går til medfinansiering af forskningsopgaver. 

Venstres miljøordfører, Henrik ­Høegh, opfordrer regeringen til at undersøge, om flere af DCE’s opgaver kan udliciteres.

“Naturovervågning er temmelig gement, og det er rimelig regelret at udfærdige kvalitetskriterier for, hvordan det skal foregå. Jeg udelukker ikke, at der fortsat kan være behov for at have et myndighedsberedskab på en forskningsinstitution, men der kan også være andet, som mere handler om almindelig overvågning. Jeg finder det helt naturligt, at man undersøger, om man har den rigtige kvalitet til den rigtige pris, og det kan man så teste via udbud”, siger han.


FAKTA

Nye vandplaner: Vandløbenes nestor vender tomlen opad

Kritikken var hård, da vandløbsekspert og tidligere leder af Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium Bent Lauge Madsen i efteråret i Magisterbladet langede ud efter det faglige grundlag i de vandplaner, der skal forbedre tilstanden i 5.300 km danske vandløb. Kort tid efter blev planerne underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, ikke på grund af planernes kvalitet, men fordi høringsperioden havde været for kort.

I begyndelsen af maj sendte Miljøministeriet så planerne i en ny høring. De nye planer er identiske med de gamle, men dog har Naturstyrelsen omklassificeret 1.704 km vandløb. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at vikarierende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) har slået fast, at kommunerne får en afgørende indflydelse i implementeringen af vandplanerne. 

“Hvis en kommune vurderer, at en vandløbsindsats er nyttesløs eller skadelig, så skal den ikke gennemføres. Desuden skal kommunerne prioritere deres indsatser, så de først tager det, der giver størst effekt for miljøet”, sagde hun i forbindelse med præsentationen af vandplanerne.

Udmeldingen begejstrer Bent Lauge Madsen, der har undret sig over, at kommunerne kun spillede en marginal rolle under udarbejdelsen af planerne.

“Nu er det kommunerne, der bestemmer, så det er jo nærmest den omvendte situation. Og samtidig har de fået større frihed til at vælge virkemidler. Det er rigtig fornuftigt, for det er i kommunerne, der i dag er den bedste ekspertise og erfaring med vandløbene”, siger han.

Siden hun blev miljøminister, har Ida Auken (SF), der for tiden er på barsel, gentagne gange fastslået, at ministeriet fremover skal spille en langt mere åben rolle, ikke mindst i forbindelse med vandplanerne.