14.06.2013
Artikel

Uddannelses-kvalitet under pres

Der er talent, der er masse – og så er der masser, der udvikler talent i løbet af deres uddannelse. Udfordringerne i at skabe kvalitet i uddannelsen til en bred studenterbefolkning var emnet for en majkonference på KU. Flere undervisningstimer blev efterspurgt fra alle sider.

Af Pernille Siegumfeldt
Mødet mellem de studerende og underviseren er omdrejningspunktet for kvalitet i al videregående uddannelse, hvad enten de, der sidder på skolebænken, er særligt talentfulde studerende, unge fra ikke-akademiske hjem eller noget helt tredje. Paradoksalt nok er det desværre lige præcis her, at skoen trykker allermest på universiteterne. 

De studerende klager over for få timer og mangelfuld vejledning, de dygtigste forskere bruger krudtet på at forske frem for at undervise, de store pengetanke og fonde, der har de økonomiske muskler til at finansiere ambitiøse forskningsprojekter, vil ikke være medfinansierende på forskningsformidlingen – og endelig er antallet af adjunkt- og lektoratstillinger, hvor undervisningen er en fast integreret del af jobbet, faldet voldsomt i de senere år.


Foto: Stefan Kai Nielsen


Når man samtidig står med den politiske målsætning, at 25 procent af en ungdomsårgang skal være universitetskandidater, mod blot én procent i starten af 1960’erne, sætter det kvaliteten af uddannelserne under alvorligt pres.

Udfordringerne med at skabe kvalitet til en mere og mere bred studenterbefolkning var emnet for en maj-konference, som Danske Studerendes Fællesråd var vært for i anledning af Den Europæiske Ungdomsuge.

KU’s rektor, Ralf Hemmingsen, indledte dagen med at opremse alt det gode, som hans universitet var i gang med at gøre for at forbedre tilbuddet til de studerende – fx indførelsen af minimum 12 ugentlige undervisningstimer på bacheloruddannelsen, 32 ekstra millioner til en didaktisk pædagogisk indsats, flere fastansatte VIP’er samt udnævnelsen af en ny prorektor med særligt ansvar for uddannelse.

Emilie Nayberg, der er studenterrepræsentant i KU’s universitetsbestyrelse, mente dog, at indsatsen langtfra er tilstrækkelig.

“Vi er glade for at få de 12 timers undervisning på bachelorniveau, for det er et skridt i den rigtige retning. Men også på kandidatniveau er der behov for en langt tættere kontakt til VIP’erne, både i og uden for undervisningslokalet. De såkaldte selvstudier har helt ufortjent, og til tider meget belejligt, fået et adelsmærke. Vi oplever også, at vores undervisere har et stort og kontinuerligt behov for kompetenceløft, der ikke kan klares med en enkelt særbevilling. De fysiske rammer på KU er direkte elendige, og så er vi meget optaget af, at universitetet ikke primært går målrettet efter at optage de dygtigste, men i stedet gør sig umage med at dygtiggøre dem, man optager”, påpegede Emilie Nayberg i sit oplæg.

Elitepilotprojekt
Aarhus Universitet var med på konferencen for at fortælle om et talentudviklingsprogram, som fra efteråret vil blive testkørt som pilotprojekt på flere naturvidenskabelige studieretninger. Programmet udvælger 10 studerende fra hvert studie efter første studieår og tilbyder dem 10-15 timers ekstra undervisning og deltagelse i et forskningsprojekt. Studenterrepræsentant Sune Koch Rønnov fra teologi på Aarhus Universitet var ikke udelt begejstret for idéen.

“Hvad bliver de elitestuderende undervist i, som andre studerende går glip af – og betyder det forringelser på den brede uddannelse, fordi man kaster så mange ekstra ressourcer efter de få?”, spurgte han retorisk.

Svaret fik han af Marianne Ping Huang, prodekan for uddannelse i Aarhus.

“Jeg er også nervøs for det her projekt, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at diskutere vores forsøg rigtig meget, ikke mindst ressourcespørgsmålet. Men der er for mig ingen tvivl om, at vi er nødt til at forsøge at talentudvikle i langt større omfang, end det sker, for der er et potentiale i dag, som ikke bliver brugt. Talent kan udvikles igennem uddannelse, også talent for andet end forskning”, forklarede Marianne Ping Huang.

Fald i antal fastansatte
DM’s formand, Ingrid Stage, har i 12 år som AC’s hovedforhandler på universitets- og forskningsområdet på nærmeste hold oplevet, hvordan universitetslærernes ansættelses- og arbejdsvilkår er blevet vanskeligere. Det er ikke mindst det, de studerende nu mærker, mener hun.

“I oplever konsekvenserne af universiteternes uigennemskuelige karriere­veje, fokus på og belønning af forskning frem for god undervisning samt den kolossale konkurrence blandt forskerne for at skaffe eksterne bevillinger til forskningsprojekter”, sagde Ingrid Stage.

“Fra 2007 til 2009 steg antallet af postdocer med 41 procent. På Det Naturvidenskabelige Fakultet i København faldt antallet af adjunkter med cirka 80 procent i perioden 2005-2010, i samme periode faldt antallet af lektorer med 16 procent. Vi er netop gået i gang med at drøfte en ny stillingsstruktur og håber at blive enige inden sommerferien. Fra DM’s side er fokus især på flere faste ansættelser, den akutte postdocproblematik og timelærernes vilkår. Ordentlige ansættelsesvilkår har kolossal betydning for den prioritering, de universitetsansatte kan og vil give undervisningen”, pointerede DM’s formand.

15 procents frafald første år
Berit Lassesen, adjunkt ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet, kastede en række nye data ind i kvalitetsdiskussionen, ikke mindst om de studerende selv og deres performance: Fx viste Lassesens undersøgelser, at studerende i gennemsnit bruger 29 timer om ugen på studier, der som udgangspunkt er fuldtidsstudier, at 15 procent af de studerende falder fra allerede på første år, at alder påvirker læringsadfærd negativt, og at der derfor er flere ældre, der falder fra, samt at adgangsgivende karakterer synes at være et rimeligt udvælgelseskriterium, eftersom der er mindre frafald på studier, der kræver et højt gennemsnit. Undervisningsforskningen dokumenterer også, at grundig feedback er noget af det vigtigste for universitetsstuderende i dag.

“For mig at se er det helt afgørende, at uddannelserne etablerer en kontinuerlig feedback, ikke kun på de opgaver, de studerende afleverer, men også hvis det fx går den gale vej”, sagde Berit Lassesen.