24.05.2013
Artikel

Akutledige kommer ikke i uddannelse

Under hver tredje ledige, som har mistet dagpengene og er på regeringens særlige uddannelsesordning, har rent faktisk været i uddannelse. Kontanthjælp er et langt bedre tilbud, påpeger a-kasserne.

Af Martin Ejlertsen
Ledige uden dagpenge skal have et halvt år til at opkvalificere sig. Det har været regeringens målsætning for de akutledige, som fra årsskiftet har mistet dagpengene. Men det er under hver tredje af de ledige, som har takket ja til regeringens midlertidige tilbud om uddannelse på den særlige uddannelsesydelse, der rent faktisk har modtaget uddannelse eller opkvalificering i årets første tre måneder. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens jobportal Jobindsats.dk, som Magisterbladet har trukket ud.

I hele landet var der ved udgangen af marts måned 7.428 ledige på den særlige uddannelsesydelse. Men kun 2.065 personer havde i samme periode været i uddannelse. 

“Har de ledige kunnet finde relevant uddannelse, er det jo rigtig godt. Men det er altså under hver tredje, der har fået uddannelse, og det viser tydeligt, at det har været meget svært at finde relevant uddannelse”, siger direktør for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

I årets første tre måneder havde knap 13.000 personer mistet dagpengene. Da kun 7.428 ledige havde takket ja til den særlige uddannelsesordning, har knap halvdelen af de ledige altså fravalgt regeringens tilbud til fordel for andre løsninger. En af disse er kontanthjælp. Kontanthjælpsydelsen er den samme som uddannelsesydelsen, men paletten af tilbud er bredere og derfor bedre. 

“På uddannelsesydelse kan ledige udelukkende komme på kursus. Det kan du også på kontanthjælp. Men paletten af tilbud er her langt bredere, så det er klart bedre at være på kontanthjælp end på uddannelsesydelse. Derfor har cirka en tredjedel af de akutledige også prioriteret kontanthjælpen”, siger Verner Sand Kirk.

Manglende volumen
I landets tre største kommuner København, Aarhus og Aalborg, hvor der uddannes flest akademikere, har kun lidt over 300 ledige akademikere hidtil været i uddannelse under den særlige uddannelsesordning. Den gennemsnitlige varighed af kurserne har været på omkring 6 uger. Det viser tal, som Magisterbladet har indsamlet. Det lave antal skyldes mangel på målrettede tilbud, kritiserer formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling:

“Ordningen har ikke haft volumen nok og har ikke løftet det, vi havde forventet af den. På den måde har den ikke fungeret godt nok”, siger han. 

Erik Jylling savner en mere permanent løsning, hvor uddannelsespaletten er større og mere fokuseret.

“Der er behov for at lave meget målrettede tilbud og opkvalificering, der flytter opmærksomheden over på jobskabelse i private virksomheder og iværksætteri. Det skulle man ikke have gjort med en halvårsordning, men med et blivende tilbud”, siger Erik Jylling. 

Også Verner Sand Kirk kritiserer, at uddannelsesordningen har haft for kort løbetid. Han anser ordningen som en midlertidig kontanthjælp frem for et reelt uddannelsestilbud. 

“Man skulle have satset på længerevarende uddannelsesforløb og relevante strategiske tilbud for eksempelvis akademikere. Men ordningens midlertidige karakter har gjort, at ingen har satset på at etablere forløb, der giver mening”, siger Verner Sand Kirk.