Foto: Erik Bisgaard
24.05.2013
Artikel

Det' mit job: Anne Madsbøll

Anne Madsbøll, 34 år. Konstitueret kirkegårds­leder ved Snedsted Kirke i Thy

Af Erik Bisgaard
Hvorfor vælger en cand.mag. i organisationskommunikation et job som kirkegårdsleder?

Jeg havde aldrig overvejet jobbet, før tanken pludselig kom til mig midt i mit arbejde i en isenkramforretning i Holstebro, hvor jeg var havnet efter otte år i Salling i Aalborg. Her fandt jeg ud af, at der ikke var mere butik i mig. Jeg skulle finde andre værdier i livet. Og det blev det frie liv som graver og kirkegårdsleder i Thy.

Allerede som barn havde jeg et tæt forhold til kirkelivet, fordi min far var kirkegårdsleder, så jeg var ofte på besøg. Men job på en kirkegård indgik slet ikke i mine overvejelser, da jeg var ung. Jeg var “den dygtige pige i klassen”, så jeg skulle læse videre, og det blev på Aalborg Universitet i faget humanistisk informatik.

Hvorfor valgte du butikslivet?

Allerede under studiet fik jeg studenterjob i stormagasinet Salling, og før jeg var færdiguddannet, blev jeg tilbudt et job i magasinets personaleafdeling. Det var jo netop den funktion, jeg var i gang med at uddanne mig til. Ansættelsen betød, at jeg kunne skrive mit speciale koncentreret om Salling. Da jeg var færdig med mit speciale, havde jeg derfor en meget omfattende viden om magasinet, og kort efter fik jeg tilbudt en stilling som souschef i en af stormagasinets afdelinger. 

Karriereræset var begyndt, og med stor begejstring arbejdede jeg i rigtig mange timer – lige indtil jeg fandt en landmand i Thy. Jeg blev hurtigt klar over, at jeg ikke kunne flytte ham og 200 jerseykøer op på 2. sal, så jeg sagde mit job op, fuld af forhåbninger om at arbejdsgiverne i Thy ville stå i kø efter en arbejdsbi som mig. Men responsen udeblev. Der var ikke brug for flere akademikere i Thy.

Hvordan kom du videre?

Jeg havde tidligere fået et vink fra Imerco-kæden, så trods følelsen af, at der ikke var mere i mig til butikslivet, tog jeg imod et job i Holstebro som souschef. Jeg havde jo mange års erfaring fra et lignende job og stor interesse for indretning og æstetik, men jeg måtte hurtigt erkende, at der var andre værdier, der var begyndt at banke på. Og pludselig en dag, hvor jeg stod i isenkrambutikken, fik jeg nok. Det kom nærmest som et syn til mig: Hvorfor søger du ikke et job som gravermedhjælper. 

Der var ikke langt fra tanke til handling, så jeg fik hurtigt et ben inden for og startede på Snedsted kirkegård, selvom min far gentagne gange frarådede mig det. Jeg havde også selv store betænkeligheder, om jeg kunne forsage det akademiske liv. Hvad med mit selvværd? Hvad ville vennerne sige?

Da jeg havde bearbejdet svarene, var jeg helt opsat på at komme i gang, i første omgang som gravermedhjælper i en afløserstilling. Jeg vidste, jeg ville blive fyret i vintermånederne, men jeg var så heldig, at en kirke i nabolaget manglede en afløser i vinterperioden, hvorefter jeg returnerede til Snedsted Kirke, og da stillingen som kirkegårdsleder blev ledig efter min far, søgte jeg den og blev ansat, i øvrigt som landets første cand.mag.

Hvordan bruger du din uddannelse i jobbet?

Allerede mens jeg var medhjælper på kirkegården, lå der forslag om, at de små kirker og kirkegårde skulle samarbejde langt tættere, herunder overveje en fælles kirkegårdsbetjening. Jeg så derfor en mulighed for at få flere kirker ind under vingerne og dermed blive personaleleder for en større gruppe. Desværre er der et godt stykke fra tanke til handling. Den overordnede plan er skitseret, men der er ingen struktur – og måske ej heller lyst til at indgå i et tættere samarbejde. Det vil tage nogle år, før tankerne når helt ud i menighedsråd og provstier. Til gengæld kan jeg med min baggrund komme med forslag til fusionsmuligheder, sådan som jeg ser dem. 

På det helt nære område bruger jeg min kommunikationsuddannelse i forbindelse med både personaleledelse og især ved samtaler med pårørende og besøgende på kirkegåden. Her kommer folk, der er glade, fordi de skal have barnedåb, men jeg møder også dem, der netop har mistet en nær slægtning og derfor har helt andre behov for samtale.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Friheden. Jeg kan komme og gå, som jeg vil. Jeg kan veksle mellem arbejde ude og inde. Høre fuglene synge, se græsset gro. Det nåede jeg aldrig, mens jeg var i butik. Jeg føler, jeg har fundet den indre ro. Jeg indgår i det manuelle arbejde på kirkegården med mine tre medarbejdere, og hvis det regner, kan jeg gå ind til computeren og lave de administrative opgaver.

Derhjemme har jeg stadig både stiletterne og neglelakken, fra dengang jeg var i butik. Men det kommer kun frem om søndagen. Så jeg har et ben i hver lejr: stiletter på den ene side og jord under neglene på den anden. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte, som jeg gjorde.


I serien DET’ MIT JOB tegner vi et portræt af et DM-­medlem, der har et job – eller måske lige har fået et 
– som han/hun gerne vil fortælle om. Hvad er et godt job? Og hvorfor? Hvilke planer har man med sin karriere? ­Hvilke muligheder er der for faglig og personlig udvikling? Hvad vejer tungest i valg af job og karriere?
Måske kan det inspirere andre til at gå nye veje, hvad angår job og karriere, og til at reflektere over uprøvede muligheder.

Send en mail til magisterbladet@dm.dk med en kort ­omtale af dig selv, din uddannelse og dit job.