Foto: Colourbox
24.05.2013
Artikel

Studerende: Drevet af lyst

Er danske studerende tilstrækkeligt motiverede, og kan de overhovedet det, der er brug for på arbejdsmarkedet i dag? Det var nogle af de spørgsmål, tænketanken DEA tog op på sin årsdag, hvor både studerende, politikere og erhvervsfolk gav deres bud på problemernes årsager.

Af Liv Alfast Kretzschmer
Alt for få undervisningstimer på universiteterne. Studerende, der tilbagelænet dasker gennem studierne supporteret af høj uddannelsesstøtte. Kandidater, der vrages af selv danske virksomheder, fordi udenlandske kandidater har mere at byde på. Det er bare nogle af de kritikpunkter og skrækbilleder, som jævnligt vendes i medierne, og de var da også oppe på DEA’s årsdag i slutningen af april. For hvad er det egentlig, der gør, at man som studerende klarer sig gennem mange års studier uden helt at vide, hvad der venter bagefter? Hvad er det, der motiverer, og hvem har ansvaret for, at de studerende er motiverede i forhold til deres uddannelse? Er det underviserne? Er det forældrene? Er det politikerne? Eller ligger ansvaret udelukkende hos de studerende selv? 

Det gav genlyd i medierne, da DEA’s undersøgelse for nylig viste, at danske studerende adskiller sig fra studerende fra Tyskland, England og Sverige, når det gælder motivation for studievalg. Faglig interesse og lyst er langt mere afgørende for valget end høj indkomst, som især tyske og engelske studerende lægger vægt på. Men samtidig viser undersøgelsen, at hvis man fagligt tænder på sit studium, så bruger man også mere tid på at læse og forberede sig, så lysten til studiet også kan være motiverende. 

Peter Lauritsen, lektor ved Aarhus Universitet, tager kraftigt afstand fra tanken om, at det skulle være hans og de andre underviseres opgave at gøre de studerende motiverede. Esben Lunde Larsen fra Venstre vil gerne placere ansvaret hos de studerende og forældrene, og samme tanke har Henrik Skovby, ekstern lektor ved CBS: “Bedsteforældregenerationen sagde til deres børn: “Sørg for, at du kan klare dig selv”. I dag siger forældrene: “Få dig et lykkeligt liv”, og det kommer der ikke meget ambition ud af”.

Rosa Lund fra Enhedslisten mener, at en højere grad af studenterindflydelse på universiteterne også vil betyde mere motiverede studerende. Merete Riisager fra Liberal Alliance ser en tendens til, at de danske unge bliver fravalgt af arbejdsgiverne, fordi de er for dyre og for dumme, og det er de, fordi de er blevet pakket ind i vat. “Når de kommer ud i virkeligheden, må vi sige “hov – men håber, I havde det rart imens”. Det er universiteterne og politikerne, der skal være sultne og skabe et højt fagligt niveau”, mener Merete Riisager.

Skuffet studerende
Men DEA’s undersøgelse viser også, at danskerne rapporterer om et højere timeforbrug på forberedelse end de andre landes studerende, mens tyskerne får mest undervisning. Problematikken med alt for få undervisningstimer på visse studier er noget, Anne-Sophie Mortensen, som læser litteraturvidenskab på andet semester, genkender. Hun er skuffet over, hvor lidt undervisning der er på studiet, og det skrev hun et læserbrev om i Information. På første semester lå antallet af undervisningstimer på mellem seks og tolv om ugen, og den 30. november fik hun og de medstuderende fri indtil 4. februar. Eneste krav var en syv til ni-sidersopgave, der skulle afleveres i januar.

“Jeg føler ikke, at mit studium kan udfylde min hverdag, og derfor er jeg begyndt at lede efter studiejob. Jeg læser det, jeg skal, men jeg bliver ikke udfordret og afprøvet nok. Det er stressende, for som ny studerende er man i tvivl om, om man er god nok”, fortæller hun. 

Studerende Sebastian Barfort har en lignende oplevelse af studielivet i Danmark. Han har læst økonomi på Københavns Universitet og på New York University, og sammenligner han de to oplevelser, ser han det ikke som et fuldtidsstudium at være kandidatstuderende i Danmark.

Ikke sultne
Hanne Harmsen, vicedirektør på Københavns Universitet, er enig i, at få undervisningstimer er et problem, og derfor kan hun også garantere, at der fra 2014 bliver mindst 12 undervisningstimer om ugen og et 37-timers arbejdsskema på KU.

Direktør for DEA Stina Vrang Elias forklarer tænketankens interesse for studerendes motivation med, at nye danske arbejdspladser – også til højtuddannede – i stigende grad placeres i udlandet. Det skyldes ikke bare økonomisk krise, men også at højtuddannede fra fx Brasilien, Singapore, Sydkorea, Indien og Kina er meget motiverede og dygtige. Det giver et øget fokus på kvaliteten af de danske universitetsuddannelser, og her er det ikke nok bare at smide flere penge efter uddannelserne, for vi er i forvejen det land, der bruger flest offentlige midler på uddannelser målt i forhold til BNP. “Vi ligger i top i forhold til investering i uddannelse, men i forhold til uddannelsesniveau ligger vi dårligt”, påpeger hun. 

Tune Hein, international rådgiver i Hein Degn & Partnere, er desillusioneret i forhold til danske studerendes muligheder i internationalt perspektiv. “Jeg holdt vejledningsmøde med to danske studerende, som var meget stolte over, at det var lykkedes dem at være til mødet kl. 8. Jeg ser en tendens til, at fx asiatiske studerende er drevet af ambitioner og nødvendighed, og de er sultne i forhold til uddannelse. Danske studerende er mætte og drevet af lyst”.