25.05.2013
Artikel

Voldsom stigning i antallet af nye uddannelser

På fem år har landets universiteter startet 200 nye uddannelser, og det har kostet millioner af kroner. Danske Universiteter erkender, at det er gået for stærkt med at starte så mange nye uddannelser.

Af Martin Ejlertsen
40 nye uddannelser hvert år. Det er den markante stigning i antallet af nye videregående uddannelser i gennemsnit de sidste fem år. I perioden 2007 til 2012 er der således kommet 200 nye uddannelser på landets universiteter. Det viser tal, som Magisterbladet har fået fra ACE Denmark, som både akkrediterer nye uddannelser og foretager en systematisk turnusakkreditering af alle eksisterende uddannelser. 

“Vi kan konstatere, at der er kommet rigtig mange nye uddannelser, efter at vi har fået et akkrediteringssystem. Der har været en enorm ekspansionslyst blandt nogle universiteter til at forøge deres portefølje af uddannelser”, siger direktør for ACE Denmark Anette Dørge Jessen.

Noget kunne dog tyde på, at ekspansionslysten på universiteterne har været lige lovlig stor. Hos universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter erkender formand Jens Oddershede, at det formentlig er gået lige lovlig stærkt med at åbne for nye uddannelser. 

“Vi må se i øjnene, at vi ikke kan fortsætte processen med at starte så mange nye uddannelser. Det er der ikke basis for. Det er på tide, at vi sætter tempoet lidt ned”, siger Jens Oddershede, som også er rektor på Syddansk Universitet. 

Mens 200 nye uddannelser er blevet akkrediteret, har blot 29 fået afslag i samme periode. Kun 27 ansøgninger blevet trukket tilbage i processen. Ifølge Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er der i dag cirka 1.000 distinkte uddannelser på landets universiteter.

Ressourcekrævende
Arbejdet med at få akkrediteret uddannelser er indiskutabelt meget ressourcekrævende for universiteterne. Det vurderer professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, som har forsket i blandt andet evaluering og kvalitetssikring af uddannelser.

“Det er absolut en ressourcekrævende aktivitet både at få akkrediteret de eksisterende uddannelser og at få lavet forslag til nye. Her skal man have lavet akkrediteringsmateriale, samtidig med at man skal tænke og diskutere den faglige profil og vurdere beskæftigelsesudsigterne”, siger Hanne Foss Hansen.

Den konklusion bekræfter sekretariatschef for Dekansekretariatet for Uddannelse på CBS Wilbert van der Meer. Ifølge ham koster akkreditering af én ny uddannelse alene omkring 100.000 kroner. For 200 nye uddannelser beløber udgifterne sig dermed til op mod 20 millioner kroner. 

Akkreditering af eksisterende uddannelser koster ifølge Wilbert van der Meer omkring 60.000-70.000 kr. Og på nuværende tidspunkt er der altså omkring 1.000 videregående uddannelser. 

“Ja, det er store udgiftsposter. Og jeg tror ikke, at det er dyrere at få akkrediteret uddannelser på CBS end andre steder. Tværtimod har vi ikke så mange forskellige uddannelser, og vi har et velfungerende system, hvor vi ret nemt kan trække statistiske oplysninger om studiefremdrift og omkostninger”, siger Wilbert van der Meer. 

Han forklarer, at når en institution vil opnå en akkreditering, skal en studieleder svare på et omfattende katalog af spørgsmål i en rapport på 30-40 sider. Institutionen skal derefter udarbejde en aftagerundersøgelse om mulig beskæftigelse for de kommende kandidater. Den skal udfærdige statistisk materiale om beslægtede uddannelser. Et eksternt panel skal efterfølgende vurdere det faglige miljø og studieledelsen, før afgørelsen om mulig akkreditering endelig foreligger. Alt i alt en proces, der strækker sig over cirka et år og kræver op til 300 arbejdstimer. På CBS har man typisk mellem 5-10 uddannelser igennem akkrediteringssystemet om året. Det svarer til årlige udgifter på mellem en halv og en hel million kroner.

Mere nyttigt
Med den nye akkrediteringslov, som træder i kraft til sommer, skal alle ansøgninger om nye uddannelser og udbud igennem en prekvalifikation i Uddannelsesministeriet, hvor man ved en screening vil vurdere, om den enkelte uddannelse bidrager til hele uddannelsessystemet. I det nye institutionssystem bliver ansvaret for kvalitetssikringen af den enkelte uddannelse flyttet fra ACE Denmark til universiteterne selv. 

Hvilke konsekvenser det nye system vil have for udgifterne, er ifølge Wilbert van der Meer svært at svare på. Han håber dog på, at de bliver markant lavere, og at systemet bliver mere effektivt. 

“I dag svarer vi på mange ting, som vi ikke kan se nytten af. Det materiale, vi får, laver vi udelukkende til en ekstern enhed, hvor vi skriver det, som vi tror, de vil have. Ved i fremtiden at bruge vores eget system får vi langt mere ud af det”, siger Wilbert van der Meer og påpeger, at Danmark med overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering vil gå over til en kendt og velfungerende model. 

“På den måde følger vi en tendens, som vi også ser i andre europæiske lande og i USA. Den er både billigere og mere gavnlig end uddannelsesakkreditering. Men vi frygter også, at vi i det nye system ender med at lave dobbeltarbejde, hvis processen ikke koordineres godt nok med ministeriet og de andre eksterne instanser”, siger Wilbert van der Meer. 

Det nuværende akkrediteringssystem kan ifølge Jens Oddershede have været hovedårsagen til, at der de sidste fem år er blevet startet så mange nye uddannelser. Mange af de nye uddannelser kunne således være blevet indført under allerede eksisterende uddannelser, men det har universiteterne enten ikke haft lyst til, eller også har de ikke måttet, fordi de nye uddannelser har adskilt sig en smule for meget fra eksisterende uddannelser.

“I akkrediteringssystemet har der været meget strikt fokus på, at selv de mindste ændringer ville betyde, at man skulle akkrediteres på ny. Så tallet 200 er nok lidt voldsommere, end det burde være. Men jeg er tilhænger af, at vi fremover forsøger at dæmpe tempoet lidt”, siger Jens Oddershede.