Foto: Rie Neuchs
12.04.2013
Artikel

På kanten af systemet (3:3)

I januar og februar har knap 10.000 ledige mistet retten til dagpenge. Magisterbladet følger op på samtaler med tre magistre, som ved årsskiftet var blandt dem, som stod til at miste dagpengene.

Af Martin Ejlertsen
Mens tusindvis af ledige har mistet retten til dagpenge i starten af 2013, er der andre, som har reddet sig i land på målstregen. Samuel Ben Israel er en af dem. Blot 10 dage før hans ret til dagpenge udløb, fandt han nemlig et arbejde. 

Falddatoen, den 10. marts, fik ham til at intensivere jobsøgningen. I midten af januar måned sendte han over 30 jobansøgninger af sted på akutjob i diverse AC-stillinger, men også flere pædagogjob. Han kom til samtaler to steder. Ikke en eneste af dem var en AC-stilling på trods af, at han er forsker. Han endte derimod med at komme til samtale på to tidsbegrænsede pædagogmedhjælperstillinger, og han fik tilbudt begge. Nu er han ansat 30 timer om ugen det næste halve år i en børnehave i Valby.

”Jeg valgte det arbejde, fordi jeg er begyndt at interessere mig for udsatte børn. Det er pædagogisk spændende, og jeg synes faktisk, jeg kan bidrage med noget”, siger Samuel Ben Israel, som er ph.d. i filmvidenskab.   

Han nåede derfor aldrig at komme i en situation, hvor dagpengene ophørte, og hvor han skulle tage stilling til, om han ville på uddannelsesydelse, som 5.400 ledige i skrivende stund har valgt.   

”Falddatoen for ophør af dagpengene betød meget for mig. Jeg ville bare ikke på kontanthjælp, for jeg kan knap nok overleve på dagpenge”, siger Samuel Ben Israel og pointerer, at mange langtidsledige er kørt så langt ned, at de ikke kan gøre, som han har gjort.

”Jeg havde et vikararbejde i efteråret og troede måske derfor mere på mig selv. Der er mange, som har søgt arbejde i årevis uden resultat. Det nytter ikke at presse de mennesker med en falddato, for det får dem ikke tættere på et arbejde”, siger Samuel Ben Israel, der sidste efterår havde et vikarjob på deltid som pædagogmedhjælper. 

Sidste år besluttede Samuel Ben Israel sig også for at sende en ansøgning til sit gamle institut på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han endte med at komme til samtale, men fik at vide, at instituttet allerede havde ansat en anden. Han er derimod blevet lovet en anden stilling der, hvis der de kommende måneder er nok studerende, som søger fag på Film- og Medievindeskabs-kandidatuddannelse.

”Det vil betyde, at jeg kommer tilbage til det miljø og til den verden, jeg kommer fra, så det håber jeg sker. Hvis jeg på sigt skal til at forske igen, er det en god måde at starte det op på ny, selv om jeg lige nu ikke har nogen idéer til en postdoc”, siger han.
I første omgang vil en mulig opstart på Film- og Medievidenskab for ham betyde cirka syv timers lønnet arbejde om ugen. Derfor håber han at kunne fortsætte med at arbejde i børnehaven ved siden af. 

”Men det er lidt grotesk, at jeg hører til gruppen af de højest uddannede i landet, og jeg så arbejder som ufaglært, fordi jeg ikke kan finde relevant arbejde som ph.d. Jeg er et sted lige nu, hvor jeg ikke helt ved, hvad der skal ske”.