Foto: Kurt Johansen
12.04.2013
Artikel

Filosof i seniorjob

Tæt på økonomisk deroute blev Jørgen Rasmussen ansat i et seniorjob som filosofisk konsulent i Slagelse Kommune. Han skal bidrage til udviklingen af en etisk praksis i fordelingen af pressede velfærdsydelser.

Af Martin Ejlertsen
I oktober måned røg Jørgen Rasmussen ud af dagpengesystemet. Efter mange års kamp for at vinde fast fodfæste på arbejdsmarkedet så fremtiden nu for alvor dyster ud. Han havde set sig nødsaget til at søge om kontanthjælp, men midt i disse håbløse udsigter ændrede situationen sig med ét.

“Jeg hørte i radioavisen, at man som led i den kommende finanslov havde udvidet seniorjobordningen for at hjælpe dem, der var kommet i klemme, fordi aldersgrænsen for efterløn var blevet ændret til 63 år. Det fik mig til at standse op og tænke: Jamen, det er jo mig”, siger Jørgen Rasmussen og fastslår: 

“For en gangs skyld kunne min alder blive en fordel”.

Han kontaktede derfor straks sin kommune med henblik på at få et seniorjob. Finansloven skulle dog først vedtages, og tiden gik. Men efter tre uger på kontanthjælp, hvor hans økonomiske reserver var helt brugt op, lykkedes det at få en aftale. Han kunne begynde i starten af marts måned. 

“Jeg har i nogle år været igennem en arbejdsmæssig ørkenvandring. At jeg nu kan koncentrere mig om at arbejde og udøve en filosofisk praksis i en social og vedvarende kontekst, giver en enorm arbejdsglæde. Det er helt fantastisk for mig at opleve efter de mange år, hvor der ikke rigtig var noget, der lykkedes på vedvarende basis”, siger han.

Et mirakel
Jørgen Rasmussen, cand.mag. i filosofi og filmvidenskab, har altid været klar over, at han brænder for filosofien. Men det har ikke været nemt. I 1990’erne var han gymnasielærer i forskellige vikariater. Han har sidenhen bl.a. undervist på RUC, professionshøjskole og folkeuniversitet, og han har arbejdet som privat konsulent, men det har været svært, fordi mange potentielle kunder finder filosofi svært operativt.   

“Seniorjobbet har skabt arbejdsro og tryghed. Det er 37 timer om ugen på overenskomstmæssig løn. Det vil jeg nærmest karakterisere som et mirakel”, siger Jørgen Rasmussen.

Seniorjobbet er en del af et projekt, som er skudt i gang i et samarbejde mellem Slagelse og Vejle Kommune. Det handler om at styrke samarbejdet på det specialiserede socialområde. Jørgen Rasmussen er ansat i Slagelse Kommunes Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug, hvor man vil styrke den etiske profil. Hans rolle som filosof bliver bl.a. at formulere etik og velfærdsledelse som nye begreber i kommunens daglige arbejde med udsatte borgere. 

“Jeg skal lave et analytisk udredningsarbejde om, hvad velfærd fremover skal være, og hvordan man skal definere velfærdsledelse. Derudover har kommunen en spændende etisk tilgang til, hvordan man bedst muligt fordeler velfærdsydelser inden for kommunens økonomisk pressede rammer”, siger han.

Godt match
I Slagelse Kommunes Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug synes man, det var oplagt at ansætte en filosof. Kommunens igangsatte projekt om velfærdsledelse og udformningen af en etisk dialogmodel skal styrke den etiske dimension i sagsbehandlingen. Det forklarer Jonna Andersen, som er leder af centrets udviklingsafdeling og ansvarlig for ansættelsen af Jørgen Rasmussen. 

“Det var oplagt for os at ansætte en filosof til at styrke den etiske dimension. Jørgen beskæftiger sig med etik, og det var den primære grund til at ansætte ham“, siger Jonna Andersen.

Hun forklarer, at tendensen til den megen fokus på økonomien i kommunerne har skabt en ubalance, hvor nedskæringer fylder for meget. Derfor er det på tide at få diskuteret, hvilke konsekvenser nedskæringerne rent faktisk har for borgerne og de ansatte. Slagelse Kommune har derfor nedsat et etisk dialogforum med lægfolk og kommunalt ansatte. Her kan kommunens politikere, handicapråd og udsatteråd samt sagsbehandlere og ansatte bringe sager ind, hvor der er et etisk dilemma. Det etiske dialogforum skal medvirke til at kvalificere dilemmaholderens beslutninger ud fra et nærhedsetisk, pligtetisk og konsekvensetisk perspektiv. Projektet har nu kørt et års tid og slutter i midten af 2014. At Jørgen Rasmussen kunne ansættes som seniorjobber i projektet har dog været afgørende for, at han overhovedet kunne ansættes.

“Nu skal vi modtage seniorjobbere, og det koster os ikke noget, fordi vi får refusion fra staten. Ellers havde vi nok aldrig ansat en filosof, hvis vi ikke havde haft denne mulighed og et godt match”, siger Jonna Andersen, som finder det tankevækkende, at nogle af de velkvalificerede personer, der har været udsat for arbejdsløshed på grund af nedskæringer, nu kan ansættes i stort set de samme stillinger – men nu som seniorjobbere: 

“Sådan er udviklingen. Men det handler om at sørge for, at disse mennesker ikke mister deres dagpengeret, men kan blive på arbejdsmarkedet. Denne udvikling fortsætter nok, indtil der igen kommer ordinære job”.

Nye bud
Jørgen Rasmussen skal komme med nogle nye bud på etiske rationaler, som skal køre sideløbende med det centrale økonomiske område. 

“Det er komplekse områder at få til at spille sammen. Ud over mine filosofiske kompetencer ser kommunen også en idé i, at jeg fagligt ikke er sovset ind i den daglige forvaltningsretorik. Jeg stiller så at sige friske og naive spørgsmål, og det skaber en anden optik og synsvinkel på, hvordan man også kan opfatte tingene”, siger Jørgen Rasmussen.

Han påpeger, at projektet skal opfattes som et led i en større offentlig diskussion om, hvad der kendetegner de næste logiske skridt, som velfærdsstaten skal bevæge sig i retning af. De seneste år har økonomiske rationaler og New Public Management fyldt meget i kommunernes udvikling. Det har betydet, at der ud fra et humanistisk og etisk synspunkt i dag ikke bliver taget nok højde for den tillid og værdighed, der skal være i relationerne mellem kommunen og borgerne. Netop derfor spiller etisk tænkning en afgørende rolle.

“At forsøge at give svar på, hvor velfærdssamfundet skal bevæge sig hen, synes jeg som filosof er enormt spændende at arbejde med. Det kræver en normativ diskussion af, hvad velfærd er, og hvad det er, vi vil med den i forhold til nogle etiske standarder, hvor velfærden skal fordeles ud fra nogle givne økonomiske rammer”, siger Jørgen Rasmussen og fastslår: 

“Min ansættelse er en opmuntrende historie, som kan motivere andre akademikere til at målrette deres jobønsker så meget som muligt. Seniorjobordningen er en mulig ramme for et godt job. Jeg er blevet overbevist om, at det må være muligt at få langt flere positive aftaler i stand mellem højtuddannede og landets kommuner til gavn og glæde for alle parter. Også for velfærden”.