22.03.2013
Artikel

Innovative virksomheder satser på kompetence-udvikling

Vi er glade for efteruddannelse og bruger det, vi lærer, i arbejdet. Men kan det også ses på virksomhedens resultater? Ja og nej. Økonomer har svært ved at måle en effekt, men virksomheder, der satser på at kompetenceudvikle medarbejderne, er også de mest innovative.

Af Thomas Bøttcher
Spørger man DM’s medlemmer, er der ingen tvivl om, at efteruddannelse kan betale sig. Arbejdsglæden vokser, og efteruddannelse giver de ansatte nye tilgange til at udøve deres arbejde. Langt de fleste er også enige om, at den viden, man tager med fra efteruddannelsen, bliver brugt på arbejdspladsen. Efteruddannelse er da heller ikke alene til gavn for én selv, men også for arbejdspladsen, lyder et udbredt synspunkt i Magisterbladets undersøgelse.

Så langt, så godt. Men kan investeringen i efteruddannelse også læses på virksomhedernes bundlinje? Nej, lyder svaret fra lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Lars Skipper, der som en af ganske få har undersøgt, om virksomheder, der sender deres medarbejdere på efteruddannelse, klarer sig bedre end virksomheder, der ikke gør det.

“Det er meget, meget svært at identificere. Efteruddannelse tager typisk ikke ret lang tid. Du er måske af sted i et par uger og kommer tilbage som en ud af 50 på virksomheden. Det er ganske svært at spore i virksomhedens resultat eller omsætning”, fortæller Lars Skipper.

Den ene medarbejder drukner så at sige blandt de øvrige 50, ligesom forskelle i omsætning mellem virksomheder, der aktivt efteruddanner, og virksomheder, der ikke gør det, kan skyldes et hav af andre faktorer.

Mere målbart er det at vende blikket mod den enkelte medarbejder. Et hav af undersøgelser har dokumenteret en sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og mobilitet, og sammenhængen viser sig også, når man undersøger effekten af efteruddannelse.
“En cand.mag., der tager en diplomuddannelse, kan typisk veksle uddannelsesindsatsen med en lønstigning på 12.000 kr. om året”, siger Lars Skipper.

Ifølge Lars Skipper vokser antallet af lønkroner i takt med efteruddannelsens længde og niveau, og også Magisterbladets undersøgelse peger på, at bestemte uddannelser, master- og diplomuddannelser, er mere lønsomme end andre.

Læreprocesser fører til handlekraft
Er det ikke muligt direkte at aflæse effekten af efteruddannelse på virksomhedernes bundlinje, tyder noget altså på, at arbejdsgiverne i kraft af større aflønning af medarbejderne vurderer efteruddannelse til at have en positiv effekt på forretningen. Formodningen går igen i en ny undersøgelse af sammenhængen mellem virksomheders innovationsevne og interne læringstiltag foretaget af Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Her har lektor Peter Nielsen gennem en årrække fulgt en række danske virksomheders interne organisationsprocesser.
Resultatet viser, at virksomheder, der prioriterer læringsprocesser og kompetenceudvikling, også er de mest innovative, fx når det drejer sig om at sende nye produkter på markedet.

“De mest innovative virksomheder er også de virksomheder, der løbende udvikler deres medarbejderes færdigheder. Det styrker medarbejdernes evne til at handle og tage initiativer og forandre processer. Det kan gøres gennem arbejdets tilrettelæggelse og gennem efteruddannelse, og helst gennem kombinationen af de to ting. Man kan lære meget af arbejdsprocesser, men ofte har man brug for at få nye perspektiver og idéer på banen, og det henter man tit og ofte udefra, siger Peter Nielsen”.

Samme konklusion nåede Undervisningsministeriet til i en undersøgelse af de 100 bedst placerede Gazellevirksomheder, udpeget af dagbladet Børsen i 2006. Virksomhederne blev bedt om at pege på de vigtigste indsatsområder for at sikre innovation og produktivitet, og her blev medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling udpeget som langt det vigtigste indsatsområde, langt vigtigere end eksempelvis tilførsel af ny teknologi.

Se hele temaet om efteruddannelse