22.03.2013
Artikel

Fire ud af ti får ikke efteruddannelse

Knap hvert andet medlem af DM har ikke været på efteruddannelse de seneste tre år, viser ny undersøgelse fra Magisterbladet. Få midler og højt arbejdspres er blandt de vigtigste forklaringer.

Af Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen
Der er behov for efteruddannelse. Det siger politikere og forskere, og det siger DM’s medlemmer. Men næsten hver anden magister har ikke været på efteruddannelse de seneste tre år. Det viser en undersøgelse om efteruddannelse, som Magisterbladet har foretaget blandt 1.460 af DM’s medlemmer. 

Her fortæller 43 procent, at de inden for de seneste tre år ikke har været på betalt efteruddannelse. Den mest udbredte forklaring er ifølge deltagerne i undersøgelsen, at der kun er få eller ingen midler til efteruddannelse på arbejdspladsen. Men næsten lige så mange angiver, at de ikke har tid til efteruddannelse.

“Travlhed vanskeliggør efteruddannelse, og derfor tager hverken jeg eller mine kolleger initiativ til efteruddannelse. Herved skjules det, at manglende efteruddannelse ikke skyldes mangel på vilje, men at der mangler arbejdsbetingelser, der muliggør det”, forklarer et medlem i undersøgelsen.

I undersøgelsen angiver da også kun en ud af ti, at de ikke har behov for efteruddannelse. De manglende muligheder skaber frustrationer.

“Det er dybt utilfredsstillende som akademiker, at ens viden og kompetencer ruster år for år, og der ingen udsigt er til at følge med i ny viden og nye værktøjer”, lyder en anden kommentar.

Undersøgelsen viser ifølge DM’s formand, Ingrid Stage, at der er et stort opsparet behov for efteruddannelse. Og selvom der er krise, er det en dårlig idé at spare på efteruddannelseskontoen, påpeger hun. 

“Det er en meget risikabel vej, for det er netop i en situation med krise og skarp konkurrence, man skal videreudvikle og være innovativ. Udviklingen på arbejdsmarkedet accelererer, og hvis der ikke bliver givet mulighed for løbende efteruddannelse, risikerer både virksomheder og medarbejdere at blive kørt agterud i den globale konkurrence”, siger Ingrid Stage.

Alt for mange
At gennemsnitligt 43 procent ikke har fået efteruddannelse de seneste tre år, er et højt tal, mener institutleder på Statskundskab på Aalborg Universitet Morten Lassen, som er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Især hvis det betyder, at så mange magistre i det private og offentlige rent faktisk ikke har fået nogen kompetencemæssige input til deres videreudvikling i jobbet.

“Angriber man det ud fra den vinkel, så er 43 procent mange. Jobbet er desuden kun én faktor her. Set fra en lønmodtagers synspunkt er mobilitet meget vigtigt, og kompetenceudvikling er med til at ruste en til at klare omstilling, hvad enten den er påtvunget eller frivillig”, siger Morten Lassen. 

Han pointerer, at det er svært at sætte generelle mål for, hvor ofte en virksomhed skal sende sine ansatte på efteruddannelse. Men han synes, det kunne være fint, hvis regeringen fremsætter nogle målsætninger for efteruddannelse, ligesom man gør i andre dele af uddannelsessystemet. 

Det kan på sigt få store konsekvenser for de danske virksomheder, hvis de ikke efteruddanner deres ansatte. Det mener Christian Tangkjær, som er vicedekan og ansvarlig for efteruddannelse på CBS. Det kan nemlig betyde, at man ikke får de kompetencer og den udvikling, der er behov for i forhold til forretningsudvikling.

“Det vil jo være katastrofalt. Efteruddannelse har en stor betydning for, om man får styrket udviklingen som virksomhed. Og bruger man ikke ressourcer på efteruddannelse, kan det desuden også blive svært at tiltrække arbejdskraft, fordi medarbejdere gerne vil have kompetenceudvikling”, siger Christian Tangkjær.

Ikke berettiget
Maiken Guttorm, cand.mag. i engelsk og filosofi, har det seneste år arbejdet med sagsbehandling i en offentlig styrelse. Jobbet ligger et stykke fra hendes faglige udgangspunkt, og for at blive skarpere på det nye jobområde vil hun gerne efteruddannes. Maiken Guttorm er imidlertid sammen med ca. 100 af sine kolleger i styrelsen ansat af et vikarbureau og derfor i modsætning til de ordinært ansatte ikke berettiget til efteruddannelse.

“Det er ærgerligt, at jeg ikke kan få lov til at videreudvikle mig på det her område. Jeg ville gerne tage kurser i jura og offentlig forvaltning for at forbedre mine muligheder for at komme videre i systemet”, siger Maiken Guttorm.

Det er et ledelsesansvar, at de ansatte får efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det påpeger formand for DM Privat Frederik Dehlholm.

“Under økonomiske vanskeligheder ser man ofte i virksomheder, at uddannelseskontoen er det første sted, der bliver beskåret. Men ledelsen skal indse, at uddannelse er nøglen til udvikling”, siger Frederik Dehlholm. 

Han mener, det er vigtigt så vidt muligt at få skrevet krav om efteruddannelse og kompetenceudvikling ind i lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads. For efteruddannelse er afgørende for ansattes fortsatte værdi på arbejdsmarkedet. Og mange højtuddannede starter desuden deres karriere i ikke-akademiske stillinger for senere at havne i en akademisk stilling. Den udvikling viser, hvor vigtigt kompetenceudvikling er for et karriereforløb. Frederik Dehlholm kommer derfor med et råd:
“Sørg for at få din uddannelse og kompetenceudvikling bevilget i begyndelsen af firmaets regnskabsår, for mange steder forsvinder uddannelseskontoen pludselig efter nogle måneder”.

Morten Lassen mener, at mange virksomheder under højkonjunkturen tænkte langt mere i udvikling, mens det for mange i dag snarere handler om afvikling. I hvert fald når det gælder personale. 

“I det omfang at det er afvikling af medarbejdere, som står på dagsordenen, så er det med til at tage dampen af udviklingsperspektivet, og det handler kompetenceudvikling jo netop om”, siger Morten Lassen.

Vender konjunkturerne, står både offentlige og private ledelser i virksomhederne ifølge ham over for et vigtigt strategisk valg.
“Hvilken konkurrencestrategi skal man satse på? Vil man vinde på lønparametre, eller skal man fastholde, at danskere er omstillingsparate og innovative?”, spørger Morten Lassen.

Læs hele temaet om efteruddannelse her