01.03.2013
Artikel

Enorm akademisk jobefterspørgsel på vej

Bag SU-besparelserne lurer ønsket om at sende stadig flere studerende hurtigere og billigere gennem universiteterne. Fra 2020 skal der skabes 60 pct. flere job end mellem 2000-2010.

Af Thomas Bøttcher
De 2 mia. kr., som regeringen vil hente i SU-reformen, skal finansiere den kommende konkurrenceevnepakke. At de studerende fremover skal sluses hurtigere og dermed billigere igennem systemet, skal ikke mindst ses i lyset af, at der over de kommende år skal optages betydeligt flere studerende på universiteterne end i dag.

Men er der overhovedet behov for, at 25 pct. af en ungdomsårgang får en lang videregående uddannelse, som regeringens ambition lyder? Til sammenligning havde 8,7 pct. af alle 15-69-årige en lang videregående uddannelse i 2012.

Svaret afhænger af, hvem man spørger. Tænketanken Kraka offentliggjorde sidste år en analyse, hvori det hed, at stadig flere akademikere er overuddannet til deres job. Ifølge analysen havde 20 pct. af alle akademikere i 2009 mere uddannelse i bagagen, end der var behov for i deres jobvaretagelse. Det svarer ifølge analysen til en fordobling siden 1993. Krakas konklusion lyder, at man må overveje, om der uddannes for mange akademikere. Og når 20 pct. ikke kan få et job, de er uddannet til, er det måske, fordi kvaliteten af uddannelserne er for lav, mente Kraka.

Analysen vurderer ikke, i hvilket omfang fordoblingen skyldes konjunkturudsving. I 2009, hvor den ene halvdel af Krakas datasæt stammer fra, kunne krisen for alvor mærkes i arbejdsløshedstallene, også blandt akademikerne, hvor arbejdsløsheden blandt nyuddannede var svimlende 25-30 pct. Krakas tal viser heller ikke noget om, hvorvidt akademikerne bliver ved med at sidde i de job, de er overuddannet til. Altså om en nyuddannet akademiker midlertidigt tager arbejde som fx underviser eller ender med at hænge fast i et job som taxachauffør.

Historien viser ingen grund til frygt
En mere positiv udlægning af samme periode finder man i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), også fra sidste år. Fra 1990 til 2010 steg udbuddet af akademisk arbejdskraft fra 108.000 til 240.000 personer, altså mere end en fordobling, men ikke desto mindre har arbejdsmarkedet faktisk stort set absorberet den øgede akademiske arbejdskraft ved at skabe lige så mange nye akademiske job.

Eksempelvis voksede udbuddet af akademisk arbejdskraft fra 2000 til 2010 med 78.000 personer, men i samme periode steg antallet af akademiske job ifølge AE tilsvarende med omkring 77.000. Og mens det ofte påstås, at jobskabelsen primært er sket i den offentlige sektor, tegner AE’s analyse et noget andet billede. Inden for de seneste ti år er der således skabt 5.000 job årligt i den private sektor mod 3.000 job i den offentlige sektor.

Forskningschef i AE, Mikkel Baadsgaard, siger:

“Arbejdsmarkedet har inden for de seneste 20 år været ret god til at absorbere akademikere. Overordnet set har lønspredningen mellem hoveduddannelsesgrupperne været nogenlunde stabil, og tilsvarende har akademikere haft en relativ lav ledighed sammenlignet med andre uddannelsesgrupper. Nu er der selvfølgelig krise, men også den taget i betragtning, så har arbejdsmarkedet historisk kunnet absorbere det stigende udbud, og det kan arbejdsmarkedet formentlig også fremadrettet i et eller andet omfang”.

Men i hvilket omfang? Ifølge AE’s beregninger skal der årligt frem mod 2020 i gennemsnit skabes 9.100 akademikerjob for at sikre en uændret “strukturel ledighed” for akademikere. Det er 18 pct. flere end fra 2000-2010. Fra 2020-2030 vokser efterspørgslen med 12.300 job om året, hvis regeringens 25-pct.-målsætning holder. Og det gør den tilsyneladende. Ifølge de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning ser det endda ud til, at 26,5 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vil tage en lang videregående uddannelse.

Vil de alle få et akademisk job? Uddannelsesminister Morten Østergaard gav ingen garantier, da han i en kronik i Politiken svarede på Krakas bekymring om overuddannelse, ja, at det endda kan føre til lavere vækst. Men som han sagde:

“Vi kan ikke blive for kloge eller for dygtige”.