01.03.2013
Artikel

Studerende: Vi har for meget ferie

Regeringen bebuder kortere ferier for landets universitetsstuderende, og de studerende er parate til at veksle mindre ferie til mere undervisning.

Af Martin Ejlertsen
Strukturen på de videregående uddannelser skal moderniseres. Der skal være mere undervisning og ikke mindst mindre ferie til de studerende. 

I dag har studerende på landets universiteter langt over 2 måneders ferie om året. Heraf ikke mindst en lang sommerpause, som oftest strækker sig fra 1. juli til starten af september. 

“Det er helt fair, at de studerende skal bruge mere tid på at studere og mindre tid på ferie. Det kan være med til, at man bliver hurtigere færdig med sin uddannelse. Det er slet ikke nødvendigt, at studerende har så lang sommerferie, hvis man til gengæld kan få en ordentlig uddannelse”, siger formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) Gry Möger Poulsen, som selv er studerende.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob L. Ruggaard er med på, at de studerende skal have mindre ferie.
“Nogle steder ser vi rigtig lange ferieperioder, men det er ikke, fordi de studerende ikke vil studere. Vi ser meget positive overfor at afkorte ferierne ved at udvide de eksisterende semestre. Det skyldes en fejl i systemet, at universiteterne ikke udbyder nok undervisning”, siger Jakob L. Ruggaard. 

Han foreslår, at man udvider semestrene med nogle uger i begge ender. Semestrene skal stadig indeholder 30 ECTS-point, men altså blot mere undervisning. Det vil give mere tyngde i undervisningen.

Besparelse
Regeringen og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) præsenterede den 19. februar et nyt udspil til en SU-reform, der skal give en besparelse på to milliarder kroner, der skal bruges på såkaldte andre uddannelsesmæssige udspil. Ordlyden i regeringsgrundlaget lød ellers, at SU-systemet skulle bevares i dets nuværende form, og at man i stedet ville undersøge mulige positive incitamenter til at få unge til at begynde tidligere og gøre uddannelsen hurtigere færdig end i dag. Regeringen bebudede desuden, at man ville undersøge, om det er muligt at tilrettelægge uddannelserne, så de kan gennemføres på kortere tid, fx ved hjælp af netop kortere ferier og overgang fra to til tre semestre. 

Udgifterne til SU’en er de seneste ti år steget fra knap 8,4 milliarder kroner til 17 milliarder kroner, men samtidig er antallet af studerende på universiteterne rekordstort. Regeringen har sat sig det mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en lang videregående uddannelse. 

Netop den ­kombination er formentlig en del af grunden til, at regeringen ser sig nødsaget til at spare penge på SU. Det pointerer professor i uddannelsesforskning på Aalborg Universitet Palle Rasmussen, som har beskæftiget sig med diskussionen om kortere studietider og krav og konsekvenser til universitetsuddannelserne. Han henviser til, at studietiderne de sidste 4-5 år allerede er faldet kraftigt. Han pointerer, at diskussionen er alt for centreret omkring en reform af SU-systemet som svaret på at skabe mere effektive universiteter.

“Hele diskussionen handler om, at SU’en skal få de studerende hurtigere igennem, og det er nok, fordi det er dér, ministeren kan se en besparelse. Men studietiderne handler lige så meget om, at uddannelserne skal være overskue­ligt indrettet, og det er de ikke alle steder i dag”, siger Palle Rasmussen.

Mere undervisnin
g
Jo mere man får realiseret regeringens målsætning om, at danske unge skal tage en lang videregående uddannelse, desto dyrere bliver det, påpeger Palle Rasmussen. “Og SU’en fylder rigtig meget i uddannelsesomkostningerne i Danmark”, siger Palle Rasmussen, som savner en mere nuanceret diskussion af, hvordan vi håndterer overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.
Gry Möger Poulsen kritiserer regeringens intentioner om at skære i SU’en, når den samtidig vil sikre, at flere end i dag tager en lang videregående uddannelse. 

“Vi skal sikre, at de studerende får mere undervisning. På nogle uddannelser er der kun mellem 4 og 10 undervisningstimer på en uge. Det er helt til grin, når vi siger, at vi vil leve af uddannelse i fremtiden”, siger Gry Möger Poulsen, som efterlyser hårdere politiske krav til, hvor mange undervisningstimer universiteterne skal tilbyde de studerende, når der følger penge med. 

“Vi skal have mere undervisning, og forventningerne til den enkelte elevs aktivitetsniveau og deltagelse skal øges. Det er et problem, at man i dag kan være passiv gennem en hel universitetsuddannelse”, siger Gry Möger Poulsen.

Palle Rasmussen understreger, at det altid kan diskuteres, om universiteterne får produceret nok undervisning for de penge, de får per studerende. Nej, konkluderede Rigsrevisionen i sommeren 2012 i en rapport på det spørgsmål og udtalte, at universiteterne underviser for lidt og for uvidenskabeligt. 

“Hvor mange penge universiteterne får, bestemmer ministeriet, og man er ikke meget for at give flere penge. Så mere undervisning skal komme gennem en omlægning af arbejdet, men undervisningen er jo meget forskellig på de enkelte universiteter, så fælles standarder bliver svære at indføre”, siger Palle Rasmussen. 

Han tror ikke som regeringen, at kortere ferier og trimestre vil føre til, at de studerende gennemfører uddannelserne på kortere tid. 

“Man får hverken flere eller færre ECTS ud af at ændre semestrenes længde,” siger Pale Rasmussen. 

Det centrale må være at kigge på, hvordan uddannelserne er opbygget, og reparere de steder, hvor det ikke fungerer. 

“Det er ikke mit indtryk, at de danske studerende eller universiteterne halter bagefter i en europæisk sammenhæng, og det er vel det centrale”, siger Palle Rasmussen.