Foto: Colourbox
08.02.2013
Artikel

Regeringen undersøger sit eget barselsforslag fra 2005

Siden 2005 har partierne i den nuværende regering ønsket at indføre en øremærket 12-ugers barselsorlov til fædre. Men først nu vil de samme partier i regeringen undersøge konsekvenserne af forslaget.

Af Martin Ejlertsen
I mere end otte år har partierne i den nuværende regering gentaget deres ønske om at øremærke 12 ugers barselsorlov til de danske fædre. Således fremlagde politikere fra Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten helt tilbage i folketingsåret 2005/2006 et forslag om at øremærke 12 af de i alt 52 ugers barselsorlov til barnets far. Men på trods af at partierne fremlagde forslaget i januar 2006 og dermed officielt har ønsket 12 ugers øremærket barselsorlov til danske fædre siden i hvert fald 2005, vil de samme partier først nu undersøge, hvilke konsekvenser deres forslag reelt har. Regeringen har således netop nedsat et bredt udvalg, som består af ministerier, arbejdsmarkedets parter og diverse organisationer, der skal analysere, hvordan man kan øremærke en del af barselsdagpengene til barnets far. 

Hos Akademikernes Centralorganisation (AC), som er inviteret med i udvalget, undrer man sig over, at regeringen nu vil undersøge områder, som den burde kende til i forvejen. 

“Det undrer mig meget, at regeringen har nedsat det udvalg, for jeg mener faktisk ikke, der kan tilføres ny viden på det område. Der er allerede indhentet masser af viden og erfaring blandt andet fra diverse eksperter i Norden og fra Lønkommissionens arbejde”, siger formand for AC Erik Jylling.

Det er ligestillingsekspert og lektor på Roskilde Universitet Karen Sjørup enig i. 

“Vi har allerede så mange erfaringer fra de nordiske modeller, og forskere har beskrevet det her område meget grundigt”, siger Karen Sjørup.

Hun undrer sig over, at der hverken sidder eksperter eller forskere med i udvalget, som ville kunne samle de ønskede resultater og erfaringer langt hurtigere, end udvalget formentlig kan.

Uprofessionelt
Ifølge regeringens kommissorium skal udvalget blandt andet afdække, hvilke konsekvenser øremærket barsel vil få for overenskomster og løn. Det skal afdække de økonomiske konsekvenser for offentlige og private arbejdsgivere. Udvalget skal indhente viden om de nordiske erfaringer med øremærket barsel. Og det skal komme med input til, hvordan enlige forældre og homoseksuelle forældre kan tildeles øremærket barsel. 

Udvalgets arbejde skal afsluttes med en rapport i sommeren 2013. Men både udvælgelsen af medlemmer til udvalget og tidsfristerne for arbejdet virker uprofessionelt, mener Karen Sjørup. 

“Udvalget kan formentlig først komme i gang i februar, og så skal så mange forskellige folk fra helt forskellige organisationer finde et fælles fodslag på et kæmpe område på mindre end et halvt år. Det er fuldstændig halsløs gerning”, siger hun. 

Erfaringer med øremærket barsel i de andre nordiske lande burde regeringen desuden allerede kende til. Netop det område henviser partierne nemlig til i deres beslutningsforslag fra 2006. Heri står der som en del af bemærkningerne helt faktuelt oplistet, hvordan reglerne udmønter sig, og desuden hvordan barslen finansieres i hvert enkelt af de nordiske lande.

Ifølge professor og ligestillingsekspert på Aalborg Universitet Anette Borchorst ligner regeringens nedsatte udvalg mest af alt en syltekrukke. 

“Vi har allerede en del af den viden om det, regeringen ønsker undersøgt – ikke mindst de nordiske erfaringer med øremærket barsel. Det afspejler, at det ligner en syltekrukke, men det er formentligt et forsøg på at tage arbejdsmarkedets parter i ed. For det er et partsudvalg og ikke et ekspertudvalg”, siger Anette Borchorst. 

Hun påpeger, at de spørgsmål, som regeringen søger besvaret, i praksis handler om forskning og statistik. Men når der ikke sidder eksperter med i udvalget, så handler det formentlig om, at der er stærk modstand mod regeringens forslag. 

“Derfor tager man nu slagsmålet i udvalget, selvom der er politisk flertal for det. Jeg tror, man frygter den offentlige og politiske debat, fordi den blå blok har erobret dagsordenen ved at kalde øremærket barsel til fædre for tvang og formynderi over for familierne”, siger Anette Borchorst.

Tør ikke
Problemet for regeringen på det punkt er ifølge Anette Borchorst formentlig, at man ikke kan udvide barselsorloven, og at den øremærkede barsel til fædre skal tages fra den 32-uger lange barselsperiode, som kan deles, og det opfattes af kritikere som tyveri af morens barsel, eller at faren nu tvinges på barsel. 

“Regeringspartierne forsøgte at profilere sig på ligestilling, da de sad i oppositionen, men det tør de ikke, nu hvor de sidder i regeringen”, siger Anette Borchorst. 

Erik Jylling kritiserer regeringens timing og mistænker den for at være et udtryk for, at man er bange for at tage endelig stilling.

“Det er uvelkomment, at regeringen nedsætter dette udvalgt midt i overenskomstforhandlingerne. Det kunne være et udtryk for en syltekrukke, der giver regeringen et alibi for ikke at tage fat på reelle løsninger og gennemføre dette nu”, siger han og udtrykker bekymring for, at udvalgets resultater bliver så splittede af forskellige politiske dags­ordener og mandater, at det vil gøre det legitimt for regeringen at udskyde forslaget og sende det i kredsløb i en ny valgperiode, før man tager stilling.

Den bekymring deler Anette Borc­horst. Hun forventer heller ikke en løsning på øremærket barsel til fædre til sommer, hvor udvalget skal aflevere en rapport til regeringen. 

“Det typiske for et partsudvalg er, at det ikke munder ud i klar tale, og så spilles problemet tilbage til regeringen igen. Så ender det muligvis med en indfasningsmodel, eller at beslutningen udskydes til næste valgperiode”, siger Anette Borchorst.


Historik om øremærket barsel

I januar 2006 fremsatte SF, R, S og Ø et beslutningsforslag i Folketinget om at lovsikre 12 uger af barselsorloven til fædre.

I folketingssamlingen 2007/08
genfremsatte SF på vegne af oppositionen endnu en gang forslaget om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre.

I september 2011 op til folketingsvalget udmeldte en samlet rød fløj i opposition, at de lovede at indføre øremærket barsel til fædre, hvis de kom i regering. 12 ugers øremærket barsel fremhæves endnu en gang.

I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 står der, at “regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden”.

I november 2012 glimrede øremærket barsel til fædre ved sit fravær i regeringens lovkatalog. I stedet besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække området. Eksperter, fagforeninger og organisationer undrer sig.

I januar 2013 forelagde Beskæftigelsesministeriet et kommissorium om at undersøge øremærkning af barsel til fædre, hvor også udvalgets medlemmer blev offentliggjort. En rapport skal ligge færdig i sommeren 2013.